Hvad har en burgerbar i Frederikssund til fælles med et kapel i Lombardiet?

Jeg punkterer lige uden for Skibby. Vinden har stødt mig i ribbenene med hurtige, gentagende slag, siden jeg drejede nordpå efter Roskilde. Bag mig nærmer en lastbil sig, til venstre står en afpillet birk, på marken til højre kværner en traktor. Omkring den skriger mågerne, himlen er grå som kattesand, og jeg er mildest talt træt af mit foretagende.

Dagens menu: Jeg skal cykle små halvanden hundrede kilometer gennem Sjællands efterårslandskab for at finde inspiration til en tekst om sæsonens sidste store løb i herrernes cykelsæson, Lombardiet Rundt. For et par dage siden fortalte jeg min redaktør, at jeg ikke ville skrive en klassisk optakt til løbet. Jeg var træt af optakter efter en lang, strabadserende sæson. Og så synes jeg i øvrigt ikke, at det ville klæde De faldne blades løb med en masse slap spekulation angående styrkeudmålingen mellem tilbagevendte Vingegaard, måske efterhånden udkørte Pogacar og så Enric Mas, der i sidste weekend sejrede i det hårde Giro dell’Emilia. Lombardiet Rundt fortjente et essay, der hyldede den smukke, ophøjede begivenhed, løbet er for mig.