Når jeg går i fightcamp, skal det helst gerne være tre måneder før en kamp. MMA er en sammensmeltning af al kendt kampsport, og derfor kan det være svært at vide, hvad jeg møder inde i buret, når jeg skal kæmpe. Men jeg studerer selvfølgelig min modstander bedst muligt.
Frem mod min seneste kamp mod Clay Guida i Las Vegas havde jeg tre sparringspartnere: Jathan Tenorio, Ray Waters og Roman Salazar. De har alle en baggrund i brydning, og deres opgave var at tillægge sig min modstanders stil. Vi trænede i Fight Ready Gym i Scottsdale, Arizona, og hver onsdag og lørdag lavede vi en simulering af den kamp, jeg skulle kæmpe.
Dagene begyndte med, at jeg løb en tur. Derefter tog jeg over i træningscentret, hvor jeg skyggeboksede og varmede op med min træner. Så blev jeg kaldt ind i buret og fik smurt vaseline i ansigtet. Der stod en dommer derinde og råbte mit navn op. Så kørte vi en simuleringskamp med tre runder á fem minutter, en sparringspartner for hver runde.
Clay Guida er cardiokæmper, en bryder med en enorm gastank, og derfor var det vigtigt, at mine sparringspartnere skiftede for hver runde, så de var friske og havde mulighed for at holde tempoet hele vejen igennem. I det sparringsforløb oplevede jeg faktisk at være mere tændt, end jeg var på selve kampaftenen.
