Med hjælp fra Gud og en ekstrem arbejdsetik er Mattias Skjelmose gået fra klassens taber til Danmarksmester
Mattias Skjelmose var aldrig særlig god til noget. Han var, med egne ord, en taber, der ikke rigtigt havde noget kørende for sig. Men så fandt han cykelsporten, hvor han kunne blive en vinder, hvis han bare arbejdede hårdt nok. Vi cyklede en tur på hjemstavnen Amager med danmarksmesteren, der elsker sit munkeliv.
DANNEBROGSTRIKOTEN SIDDER tæt om hans overkrop, da Mattias Skjelmose Jensen ser op fra sin cykelcomputer og vinker. Han er åleslank, som kun cykelryttere kan være det: Kinderne er indsunkne, taljen er smal, og armene er tynde som cykelslanger.
Det er tydeligt at se på Mattias Skjelmose, at trikoten, der viser, at han vandt danmarksmesterskabet i linjeløb tidligere på året, er en fornøjelse at køre rundt i på de så velkendte cykelstier rundt om Amager, selvom han synes, den er lidt flashy. Men det er måske det eneste år i livet, hvor han har mulighed for det. Så den skal udnyttes.
Generelt betyder det noget for ham, hvordan han tager sig ud. Han vil gerne se godt ud – både på cyklen og i civil. Han har lige erhvervet sig en ring, der kan måle hans aktivitet, puls og i det hele taget kan hjælpe ham med at optimere hans fysik. Den er, siger han, meget pænere end det armbånd med samme funktioner, han havde før. Ringen her er faktisk decideret ”fed”.
Der er selvsagt noget, der er vigtigere end æstetikken: at blive en god cykelrytter, måske endda verdens bedste. Det er det, hele Mattias Skjelmoses liv drejer sig om. Han har ingen fritidsinteresser eller et stort socialt behov, der skal plejes. Alt, han gør, gør han for at komme til tops i cykelsporten. Det er den indstilling, der driver værket Mattias Skjelmose. En indstilling, der er en konsekvens af hans opvækst.
