Mistænkt, ikke anmeldt: En sag om hustruvold klæber til tennisstjernen Alexander Zverev

Tokyo, sommeren 2021. Verdens bedste mandlige tennisspiller Novak Djokovic har øjnene rettet mod en historisk bedrift: Som den første tennisspiller siden Steffi Graf i 1988 kan han vinde en Golden Slam. Det vil sige de fire store Grand Slam-turneringer og olympisk guld inden for samme kalenderår. Han har været den bedste spiller i herretennis de seneste 10 år. Nu skal han lægge afstand til rivalerne Roger Federer og Rafael Nadal ved at vinde denne Golden Slam som den første herrespiller nogensinde.

I semifinalen i Tokyo står Alexander Zverev på den anden side af nettet. En høj og flot tysker med russisk baggrund. Guldkæder hænger om hans hals. Som den tyske tennisspiller Andrea Petkovic har udtalt, ligner han en Abercrombie & Fitch-model. Han er 24 år og har i mange år været blandt de mest lovende unge spillere. Han har allerede vundet flere store titler, han har stået i en US Open-finale, og han vandt den prestigefyldte sæsonfinale i 2018.

Da Djokovic vinder første sæt, ligner det business as usual, og hans dominans fortsætter i andet sæt. Men så sker der noget. Zverev har ikke noget at tabe, og han spiller frit. Alt lykkes for ham, han vinder kampen og ødelægger Djokovic’ rekorddrøm. Den efterfølgende finale imod russiske Khachanov vinder Zverev uden problemer. Med den olympiske guldmedalje om halsen er tyskeren nu utvivlsomt en del af eliten.

Sagen, der ikke vil gå væk

Men selvom alle eksperter har spået ham en stor fremtid, havde ingen forventet det netop nu: For lige så stabil han har været på grus og hardcourt, lige så kaotisk har livet uden for banen været det de sidste par år. Før pandemien endte han samarbejdet med den agent, han havde haft, siden han var 15 år. Senere kom det frem, at hans ekskæreste var gravid og ikke ville have Zverev i sit eller barnets liv. De to sager rumsterer stadig, både i og uden for retssalen.

Men der er en anden sag med en anden ekskæreste, som fylder endnu mere. Og det er en sag, der ikke vil eller skal gå væk. I oktober 2020 stod den russiske tennisspiller Olga Sharypova frem i det russiske medie Championat med anklager om partnervold begået af Alexander Zverev over en periode på omtrent et år.

En måned senere udgiver Racquet Magazine en artikel med vidneudsagn fra Sharypovas venner, der delte WhatsApp-korrespondancer med billeder af blå mærker og andre tegn på mulig vold. Og i sommeren 2021 kommer så en ny artikel på engelsk, denne gang i Slate. Både artiklen i Racquet og den i Slate er skrevet af den til tider kontroversielle journalist Ben Rothenberg, som nu er blevet sagsøgt af Zverev for injurier.

Anklagerne: Alexander Zverev har ved flere lejligheder slået Sharypova i hovedet. Banket hende ind i væggen. Lagt en pude over hendes hoved og sat sig på den. Og gemt hendes pas for at holde på hende. Dertil kommer den psykiske vold. Det er blandt andet sket på hoteller under US Open, Shanghai Masters og Laver Cup. Ved sidstnævnte turnering forsøgte hun i desperation at begå selvmord på hotellets badeværelse, men en turneringsansat forhindrede det.

Zverev har afvist alle anklager. På Twitter har han meddelt, at han har opnået et fogedforbud i Tyskland, altså en midlertidig afgørelse. Sagen har med andre ord ikke været i retten. Olga Sharypova har ikke anmeldt sagen, men siger, at hun er stået frem for at hjælpe andre ofre for partnervold ved at gøre opmærksom på historien, og at hun ikke er interesseret i en straf.

Med så megen spekulation bliver mange mistænksomme. Bør vi ikke behandle ham som uskyldig, indtil andet er bevist? Og er det ikke altid bedst at gå rettens vej i et demokrati? Ifølge Lisbeth Jessen, der er direktør for kvinde- og krisecentret Danner, er der mange grunde til, at man som offer for partnervold ikke anmelder en sag:

“En del af de kvinder, der henvender sig til os, har ikke modet eller lysten til at anmelde. De ønsker ikke nødvendigvis at gennemgå en retssag for, at manden kan blive straffet. De vil bare gerne væk, og det kan være svært, når man lever sammen med en, der har den økonomiske magt, eller at man på anden vis er afhængig af ham,” forklarer hun.

Lisbeth Jessen understreger, at hun ikke kender til sagen om Zverev og Sharypova, men påpeger, at partnervold ikke er betinget af social status. De ser alle samfundslag på krisecentrene. Her er det værd at nævne, at mange partnere til tennisspillere rejser rundt med dem hele året og derfor ikke kan have eget job. Det gør dem økonomisk afhængige af den tennisspiller, de danner par med. Om man er partner til en professionel topatlet eller ej, handler meget om tillid i disse sager. Eller snarere manglen på samme.

Hvem tager ansvar?

Professionelle tennisspillere er selvstændige virksomheder, som ikke modtager løn. De tjener derimod på deltagelse i turneringer og sponsorater. Der er altså ikke en arbejdsgiver, som kan fyre eller suspendere en anklaget.

I tennisverdenen har flere imidlertid peget på det ansvar, som de professionelle herrespilleres organisation ATP (Association of Tennis Professionals) har. Alle de store turneringer, som Zverev og de andre herrespillere deltager i – og altså også de turneringer, hvor hændelserne ifølge Sharypova blandt andet har fundet sted – finder sted i ATP-regi. ATP er dermed den eneste organisation, som kan indlede en undersøgelse i en sag som denne.

På den ene side har ATP ikke haft hjemmel til at gøre noget: Deres politik har hidtil været først at handle, når lokale myndigheder har fældet en dom, og den dom kommer som bekendt ikke, når Sharypova ikke ønsker at anmelde sagen til myndighederne. På den anden side er det stadig deres pligt at sikre tryghed på touren – for både spillere, dommere, ansatte og kærester. Sharypova har indtil nu ikke hørt fra ATP, men de er heller ikke blevet kontaktet af hende.

Kritikere mener, at ATP med deres stilhed har beskyttet Zverev, og at de kunne starte med at suspendere ham, mens en undersøgelse finder sted – som man har set det i andre sportsgrene.

Denne sommer offentliggjorde ATP efter lang tids stilhed, at de ville undersøge, hvordan de kunne skabe bedre og tryggere forhold for alle på tennistouren. Det har i oktober 2021 ført til en rapport, som de vil bruge til at implementere et nyt regelsæt. Og nu – et år efter sagen blev offentligt kendt – vil de indlede en undersøgelse af sagen om Zverev og Sharypova. I første omgang vil de dog kun undersøge en hændelse i Shanghai.

Ifølge Sharypova var turneringen i Shanghai den sidste gang, hun var offer for overgreb af Zverev. Det forlyder ikke, hvorfor hændelserne ved US Open eller Laver Cup ikke bliver undersøgt. Vidnet fra selvmordsforsøget ved sidstnævnte er heller ikke blevet kontaktet.

Alexander Zverev har i mellemtiden erklæret, at han støtter arbejdet med en ny, bedre lovgivning, mens han fastholder sin uskyld. På et nyligt pressemøde har han endda sagt, at han i månedsvis har skubbet på for at få igangsat en undersøgelse.

Sport og cancel culture

Som tidligere spiller kender Sharypova flere af de andre spillere, men det er et sprængfarligt emne, som de fleste spillere har undladt at kommentere. Roger Federer og Andy Murray har primært udtalt sig om tryghed på touren generelt, og at der skal arbejdes mere for bedre forhold.

Men ved dette års Laver Cup – en holdturnering hvor europæiske spillere møder et hold fra resten af verden – fik man en fornemmelse af, at det er en sag, som spillerne bestemt taler om: Efter et nederlag til Team Europe fortalte Zverev, at de ikke ville tabe flere point til Team World. Det fortalte kaptajnen for Team World, legenden John McEnroe, sit hold ved et holdmøde ledsaget af ordene: “Fuck that guy.” Kort efter supplerede den amerikanske spiller Reilly Opelka: “Han siger også, han er uskyldig.” McEnroe: “God pointe.”

Forud for samme turnering valgte den populære kommentator Mary Carillo at træde tilbage fra sin rolle som presenter ved Laver Cup af frygt for at være med til at hvidvaske en alvorlig sag.

Det handler ikke om cancel culture. Sportsjournalister kan ikke lade, som om en spiller ikke eksisterer. Men mange kommentatorer har valgt ikke at nævne det, når de har kommenteret Zverevs kampe. Samtidig er det vanskeligt – om ikke umuligt – at glemme anklagerne. Uanset om man er journalist eller bare tennisfan.

I Danmark er tv-kommentator Anders Haahr Rasmussen én af dem, der har forholdt sig til det. Han har anerkendt, hvor vanskeligt det er at håndtere beskyldningerne, ligesom han har anerkendt, at han som kommentator ikke kan lade være med at nævne det.

Hvor placerer det den almindelige tennisfan? Hvad findes mellem retssalen og folkedomstolen? I sådan en sag ender mange af os i defensiven, fordi det hurtigt bliver gjort til enten en kamp mellem kønnene eller et spørgsmål om, hvorvidt Zverev er skyldig eller ej. Skyld eller uskyld er nemmere at forholde sig til, når det går stærkt på sociale medier.

Trygge rammer og implementering af ny sikkerhedspolitik skaber ikke store overskrifter, men for nu må vi nøjes med at juble over, at der sker noget. At en stor organisation som ATP vil gøre det nemmere for fremtidige ofre både at stille sig frem og føle sig bedre beskyttet. Uagtet om Zverev er skyldig eller ej.