Vild med OL? Prøv Euromans store OL-quiz
Hvor skal OL afholdes i 2028? På hvilken distance vandt Pernille Blume OL-guld i Rio i 2016? Hvad er den bedste danske placering i linjeløbet i landevejscykling? Giv dine venner og familie tørt på med vores store OL-quiz.
Foto: Getty Images
1. Hvilket andet lands båd sejlede Jonas Warrer og Martin Kirketerp i, da de snuppede guld i 49’er-disciplinen i Beijing i 2008?
2. I hvilket år vandt Michael Phelps den første ud af sine 28 guldmedaljer?
3. Ved OL i Tokyo i 2021 vandt de danske håndboldherrer sølv. Hvem tabte de til i finalen?
4. Hvilken amerikansk by var vært for De Olympiske Lege i 1996?
5. Hvor mange guldmedaljer ved OL har den danske roer Eskild Ebbesen vundet?
6. To danske herresinglespillere i badminton har vundet guld ved OL. Hvem?
7. Den tidligere danske kuglestøder Joachim B. Olsen står noteret for én OL-medalje. Hvad er farven på denne?
8. Hvornår blev det ’moderne’ OL afholdt for første gang nogensinde?
9. I hvilken kategori har løberen Wilson Kipketer vundet sine to OL-medaljer (sølv i 2000, bronze i 2004)?
10. Ved de seneste fire lege har kun én dansk atlet vundet guld to gange. Hvem?
11. Hvem var fanebærer for Danmark ved legene i Rio i 2016?
12. I 2004 vandt Finn Tugwell og Michael Maze bronze. I hvilken kategori?
13. Hvor mange gange i streg har de danske håndboldkvinder vundet guld ved OL?
14. Ud fra hvilken fransk middelhavsby vil sejladskategorierne foregå?
15. På hvilken distance vandt Pernille Blume OL-guld i Rio i 2016?
16. Ved hvilke lege vandt den jamaicanske sprinter Usain Bolt sin sidste OL-medalje?
17. I Paris introduceres der to nye discipliner til OL-programmet. Hvilke?
18. En australsk svømmer var den mest vindende atlet, da legene blev afholdt i Sydney i 2000. Hvad er navnet på denne svømmer?
19. Paul Elvstrøm (1928-2016) er den dansker med flest OL-medaljer. Inden for hvilken disciplin konkurrerede han?
20. Hvilken nation har vundet flest medaljer ved De Olympiske Sommerlege?
21. Hvor skal OL afholdes i 2028?
22. Den argentinske fodboldspiller Lionel Messi har vundet OL én gang. Hvornår?
23. I hvilken kategori skal sejleren Anne-Marie Rindom forsøge at forsvare sit OL-guld fra Tokyo?
24. Hvad er den bedste danske placering i linjeløbet i landevejscykling?
25. Det er ikke den første gang, der afholdes OL i Paris. Hvor mange gange tidligere har den franske hovedstad været vært?
SVAR NEDENFOR:
... ingen snyd her!
1. Kroatien.
2. 2004.
3. Frankrig.
4. Atlanta, Georgia.
5. Tre (og to bronze).
6. Poul-Erik Høyer Larsen (1996) og Viktor Axelsen (2021).
7. Sølv, ved OL i Athen i 2004.
8. I 1896 i Athen.
9. 800-meterløb.
10. Lasse Norman Hansen, banecykling.
11. Caroline Wozniacki.
12. Bordtennis.
13. Tre gange (1996, 2000, 2004).
14. Marseille.
15. 50 meter fri.
16. Rio i 2016. Han vandt i alt otte guldmedaljer.
17. Breakdance og kajakcross.
18. Ian Thorpe.
19. Sejlsport.
20. USA (2.638 medaljer).
21. Los Angeles.
22. 2008 i Beijing.
23. ILCA 6 (tidligere Laser Radial).
24. Nr. 2, Jakob Fuglsang i 2016.
25. To gange tidligere. I 1900 og 1924.
Se, hvad vi ellers skriver om: Ol og Olympiske Lege