Træning kan være en uoverskuelig videnskab at skulle sætte sig ind i. Og da mange jævnligt udvikler nye tilgange hertil, findes der næsten flere træningsfilosofier, end der findes mennesker.
Det kommer til udtryk i de typiske fejl, der begås i de forskellige træningsøvelser, men også i nogle af de råd og øvrige bemærkninger, der sommetider bliver slynget hen over træningsmaskinerne; det såkaldte ’broscience’.
Vi har været ude med følerne på de sociale medier og spurgt ind til de sjoveste ting, folk har overhørt i fitnesscentrene. Men uanset, hvor sjove nogle af disse må lyde, skal vi naturligvis ikke underkende, at nogle af dem kan være korrekte i et vist omfang.
Derfor har vi samlet et hold eksperter, der skal gøre os klogere på, hvad der er myte, og hvad der er fakta:
1. ”Jo værre proteinpulveret smager, jo mere giver det”
”Det er vist en løgn. Det har ikke noget med smagen at gøre,” fastslår Christian Bitz, fast ernæringsekspert på DR og forskningschef ved Herlev Hospital om det første citat, vi præsenterer eksperterne for.
LÆS OGSÅ: 10 ting mænd ikke må have på i fitnesscenteret
Og der er ikke meget, der taler for, at grim smag skulle være proportional med kvalitet. Det uddyber Jacob Beermann, personlig træner ved maxer.dk og en af verdens bedste styrkeløftere:
”Man bør hellere se på, hvor godt pulveret opløses, og hvor meget protein og sukker det indeholder. Jeg ville derudover altid købe dansk proteinpulver, da man kan være mere sikker på, hvad der faktisk er i, end hvis man køber det fra eksempelvis USA”.
Konklusion: Myte. Kig på indhold frem for smag.
2. ”Jeg træner ikke bryst, så bliver man bare langsom”
”Så kan man jo kigge på en 100 meter-løber, som har brystmuskler på størrelse med en D-skål og overarme som Arnold Schwarzenegger. Den teori har ikke noget på sig,” siger Christian Bitz, og skyder dermed endnu en teori til jorden.
Det er han dog ikke alene om, også Henrik Duer, træningsfysiolog fra Fitness Institute, har svært ved at se logikken:
”Håndboldspillere og atleter, der udfører spring, laver eksplosiv styrketræning. Hvis man træner rigtigt, kan man tværtimod blive hurtigere”.
Konklusion: Myte. En stærk overkrop kan omvendt være med til at gøre en hurtigere.
3. (En yngre gut træner overarme på anden time) ”Jeg vil gerne være sikker på at ramme HELE bicepsen”
”Der er grænser for, hvor meget man kan træne biceps, og her er vi ude i noget overtræning. Man kan godt variere en smule i greb, når man træner biceps, men i praksis vil man ikke få noget ud af det i det her omfang,” fortæller Henrik Duer.
”Man har tidligere arbejdet med at ramme en muskel fra flere vinkler. Men det er ikke noget, som har noget særligt på sig. Det der med at lave en meget lang armtræning, er kun gavnligt, hvis man ligger på et meget højt niveau, og hvis man har et fundament af muskelmasse. Ellers vil man ikke få noget ud af det,” forsætter Jacob Beermann.
Beermann anbefaler derudover, at man holder sig til de større øvelser, der involverer flere muskelgrupper som fx pull-ups, og slutter af med ikke mere end to yderligere isoleringsøvelser.
Konklusion: Dårligt råd. Biceps har ikke brug for flere timers træning.
4. ”På et tidspunkt blev min brystmuskel så stor, at jeg havde problemer med at trække vejret”
”Jeg tvivler på, det har noget med størrelsen på ens brystmuskel at gøre. Mon ikke det mere har været en forstrækning eller noget andet, der har siddet og generet inde tættere på lungerne,” vurderer Christian Bitz om denne teori.
”Musklen sidder ude på ribbenskassen, så det er i hvert fald ikke derfor, han ikke kan trække vejret,” fortæller Henrik Duer, der heller ikke er overbevist.
Konklusion: Myte. Vi håber, at manden i dag kan trække vejret ordentligt. Ellers har det med al sandsynlighed ikke noget at gøre med størrelsen på brystmusklen.
5. ”I dag træner vi bryst. I morgen er det øvre bryst”
”Det vil i princippet svare til at lave en dobbelttræning to dage i træk. Det er ikke nogen god idé at gøre det på den måde,” vurderer Henrik Duer.
”Det udspringer nok af myten om, at man kan isolere enkelte dele af brystet. Man kan muligvis flytte stresspunktet lidt ved forskellige øvelser, men man vil fortsat aktivere hele brystet,” siger Jacob Beermann og anbefaler i stedet følgende:
”Typisk vil man træne hele brystet på samme dag og ikke dele det ud på to dage i træk”.
Konklusion: Dårligt råd. Idéen om at man kan træne øvre og nedre bryst helt separat er en illusion. Lav i stedet alle dine brystøvelser på samme dag.
6. ”Jeg vil ikke styrketræne, for jeg gider ikke være mega pumpet”
”Det er en gigantisk myte blandt kvinder. Rigtig mange mennesker har godt af at styrketræne og gerne lidt hårdere og tungere, end de gør i dag,” fastslår Christian Bitz.
”De (kvinder, red.) kan jo heldigvis nå at stoppe i tide og typisk vågner de ikke op søndag morgen med franskbrød under armene,” siger Henrik Duer opfølgende.
Konklusion: Myte. Kvinder bør også styrketræne, og det gør dem ikke til bodybuildere - ligesom mænd ikke bliver til kvinder af at begive sig op på løbebåndet.
7. ”Hvorfor sparker du ikke med benene, når du laver dips? Det gør øvelsen meget nemmere”
”Hvis man træner for at få større muskler, bør man køre til udmattelse. Det gør ikke dit resultat bedre at ’kippe’ (sparke med benene, red.), så lad være med det. Det giver blot en dårlig teknik,” forklarer Henrik Duer.
Dips er en øvelse, hvor man blandt andet træner triceps ved at skubbe sig selv op gentagende gange. Men skal muligheden for at gøre øvelserne nemmere anses for at være en gylden mulighed?
”Hvis man er kvinde og har svært ved at udføre øvelsen, så er det muligt, at man kan lære at lave øvelsen kontrolleret ved at sparke i starten,” fortæller Jacob Beermann.
Både Beermann og Henrik Duer er enige om, at man, såfremt det er muligt, generelt bør gå efter at lave øvelserne kontrolleret.
Konklusion: Dårligt råd. Hvis du kan, så lad være med at sparke med benene. Træning handler ikke om at være nemt, men om at være effektivt.
8. ”Jeg prøver at holde mit pis inde så lang tid som muligt, efter jeg har drukket min proteinshake. Så har kroppen længere tid til at optage proteinerne”
"Ej... Man skal tisse, når man skal tisse. Kroppens optagelse af proteiner har ikke noget at gøre med, hvornår eller hvor meget man tisser,” forklarer en lettere chokeret Christian Bitz.
”Jeg kan anbefale, at man tager en fysiologitime, hvis det er,” fortsætter en grinende Henrik Duer.
Konklusion: Myte. Gå ud og tis, hvis du skal tisse.
9. ”Du må ikke squatte, det er dårligt for knæene”
”Det er i allerhøjeste grad en myte, som er opstået, fordi rigtig mange har oplevet at få problemer. Squat er ikke en farlig øvelse, men den er teknisk krævende. Det handler om at lære teknikken, før man begynder at tage mange kilo på. Noget som mange desværre gør i modsat rækkefølge,” siger Jacob Beermann, der selv kan lave squats med i omegnen af 300 kilo.
Han uddyber derefter:
”Knæene skal følge tæerne, man skal have vægten fordelt på hele foden, der er ikke noget i vejen med at komme dybt, men man skal ikke gå længere ned end ens smidighed tillader. Derudover skal man ikke tage mere vægt på, end ens styrke tillader.”
Konklusion: Myte. Vi kan afsløre, at Jacob Beermann på trods af utallige udførte squats i dag er vel gående.
10. ”Inden jeg trænede, tog jeg steroider i en måneds tid. Bare for at komme ordentlig i gang”
”Det er bestemt ikke noget, vi anbefaler,” siger samtlige af vores eksperter.
Henrik Duer anbefaler, at man går anderledes til værks:
”Hvis man gør det rigtigt med kost, træning osv. så går det stærkt nok fra starten af. Det andet er et rigtigt skridt råd”.
Konklusion: Dårligt råd. Helt igennem et dårligt råd.
11. ”Mate..Stangen behøver da ikke ramme brystet, når du bænker?” – ”Jo jo, så får du også ryggen med i løftet”
”Det er en misforståelse. Det kan være han mente, at han fik ondt i ryggen,” siger Henrik Duer og griner.
”Bænkpres bliver aldrig en rygøvelse. For at det kan være en rygøvelse, skal man trække i stangen, og her er der tale om, at man presser stangen væk fra sig,” fastslår Jacob Beermann.
Konklusion: Myte. Bænkpres involverer aldrig ryggen.
12. (En fyr har netop overstået sit sæt af squats) ”Det var ikke et særligt godt sæt. Jeg fik slet ikke isoleret benene nok, jeg trak alt for meget med nakken”
”Det eneste nakken har at gøre med squat, er, at stangen ligger på den. Selvom squat træner en stor del af kroppen, hvor også ryggen er involveret, er det nok meget sikkert at sige, at nakken ikke er en del heraf,” fortæller Jacob Beermann.
Konklusion: Usandsynligt. Ophavsmanden til dette citat kan ånde lettet op, nakken har med al sandsynlighed ikke stjålet noget fra benene.
13. ”Jeg har taget tre kilo muskler på på lige under to uger”
”Det kan man altså ikke, det er umuligt. Det er formentlig et resultat af nogle unøjagtige målinger. Man skal nok tage de målinger, man selv laver med et gran salt, de er ikke altid lige nøjagtige – tværtimod,” fortæller Christian Bitz.
Konklusion: Myte. Selvom man oplever en fremgang i fitnesscenteret er tre kilo på to uger nok at sætte baren lidt for højt.
14. ”Bodybuildere har små pikke”
”Med frygt for at få tæv ude i centrene må jeg konstatere, at det er en skrøne,” siger en grinende Henrik Duer.
Jacob Beermann finder også teorien underholdende, men bekræfter, at det er en generalisering, der i de fleste tilfælde nok ikke er sand:
”Det er der ikke noget evidens for overhovedet. Selv brug af masser af steroider påvirker ikke længden af ens penis”
Konklusion: Myte. Selvom den er sjov, bør du, som denne video tydeliggør, være varsom med, hvem du præsenterer den for – det er ikke alle, der er til den slags humor.
LÆS OGSÅ: Træn som Mark O. Madsen
LÆS OGSÅ: 10 ting mænd ikke må have på i fitnesscenteret
LÆS OGSÅ: Med talent til træning: Sådan bygger Jonas Zohore sig op
