Padel er overalt: Her kan selv begyndere føle sig som verdensmestre

Lidt uden for Malmö i en sort lagerhal med logoskriften ’WAP’ (nej, ikke ’Wet Ass Pussy’, men ’We Are Padel’) afbrydes den bløde, hule og lettere enerverende ’bam, bam, bam’-lyd mest af ”Det er din!!!”-råb og mellemhøje smæld, når den gule flisbold kanoneres mod glasburet i et forsøg på at få den over nettet.

Biler fra den spanske bilproducent Cupra er i overtal på parkeringspladsen, og indenfor er der fyldt til randen med vægtige folk fra det danske padelmiljø, der denne fredag i november er mødtes for at duellere i en lille, venskabelig netværksturnering (’Bring your A game for there is a winners table for you!’ lød det i invitationen), inden alle senere på dagen skal til World Padel Tour-turneringen nogle kilometer herfra i Malmö Arena for se verdens bedste padelspillere i aktion.

Kulturentreprenøren Danijel Drux, som kastede sin kærlighed på sporten for et par år siden og lige nu frister en tilværelse som nummer 628 på den danske rangliste, er lige gået mod en bane i bunden af centeret med favnen fuld af padelbat i forskellige farver.

Skal der virkelig så mange til, spørger min fotograf mig – jeg må være ham svar skyldig.

Banerne er pakket med brand guys fra virksomheder som Unisport, Adidas og Tretorn, et af Sveriges største padeltalenter, banesælgere, it-folk, der har udviklet bookingsystemer, ligesom centeransvarlige fra København og Aarhus også har taget turen over sundet for at spille padel med deres ligesindede.

Stemningen er decideret munter, sjældent har jeg set folk smile så meget, mens de dyrker motion, og alle har en iver efter at fortælle om, hvad der i disse tider sker med den sport, de har lært at elske de seneste år.

Der er også en del at berette.

”Det er altså vildt,” siger en. ”Det er helt klart den mest trendy sport,” lyder det fra en anden.

Kenneth har markante, sorte briller og handle bar-overskæg. Til dagligt leder han padelforeningen i Holbæk, den største i Danmark.

Han fortæller om en lokal dame godt oppe i 70’erne, der er medlem og elsker at spille, inden han prøver at overbevise fotografen og mig om, at vi skal hoppe i et par shorts og få stukket et bat i hånden.

”Jeg lover, at I bliver bidt af det med det samme.”

Padel er i disse år i gang med at tage verden med storm. Med sin kombination af tennis og squash, socialt samvær og underholdning har unge, ældre, tynde, tykke og alle derimellem kastet sig over sportsgrenen, der er blandt de hurtigst voksende i verden: Fra Sydamerika til USA og videre til Europa og Asien bliver der anlagt baner i stor stil, turneringsserier slås om at få de største stjerner ombord, og flere og flere brands kaster sig ind i kampen om det købestærke publikums gunst.

Det kom ud af ingenting, men nu er padel her, der og alle vegne.

Sporten blev opfundet i 1960’erne i den mexicanske badeby Acapulco af rigmanden Enrique Corcuera.

Historien går, at Corcuera løb tør for kvadratmeter til at anlægge en hel tennisbane, så i stedet besluttede han sig for lave en bane i asfalt, der målte 10 gange 20 meter (25 procent mindre end en tennisbane), og som var omgivet af tre-fire meter høje mure.

Murenes oprindelige funktion er stadig omdiskuteret: Nogle mener, at de blev rejst for at holde den heftige vegetation, der var rundt om banen, væk, mens andre mener, at de var til for, at boldene ikke skulle ryge ind til naboen.

Men integreret i spillet blev de, og endda meget hurtigt.

Et net delte banen i to lige store sider, som vi kender det fra andre store ketsjersportsgrene, men den mindre banestørrelse fik Corcuera til at erstatte tennisketsjeren med en slags træbat, der lignede enden på en pagaj, deraf navnet ’padel’ – spansk for pagaj.

Der var ingen kommercielle visioner, til trods for at Corcuera var en mand med forstand på forretning.

Formålet for Corcuera var alene at spille det med familien og venner, og kort efter, at banen stod klar, begyndte han at afholde små turneringer, hvor bedstemødrene kunne spille med børnebørnene, som Enrique Corcueras enke, Viviano Corcuera, fortalte til Padel Magazine i april sidste år.

Siden er der sket lidt med faciliteterne og udstyret: Asfaltfundamentet har fået tilføjet et lag syntetisk overflade, murene er udskiftet med glasvægge og stålgitre, der er kommet indendørsbaner til, træbattet har udviklet sig mod noget, der ligner et futuristisk, forvokset og perforeret strandtennisbat (karbonbat er efter sigende de bedste), mens tennisbolden er blevet gjort lidt blødere og en my mindre.

PADEL

Spillet padel, som vi kender det i dag, blev opfundet i 1969 i den mexicanske by Acapulco af Enrique Corcuera.

I 1974 blev det importeret til Spanien, nærmere bestemt Marbella.

Året efter var det så Argentinas tur til at stifte bekendtskab med padel. I 2005 blev den første internationale turneringsserie stiftet under navnet Padel Pro Tour. Den kørte frem til 2013, hvor World Padel Tour overtog.

Padelsportens styrende organ, International Padel Federation (FIP), vurderer, at der er over 25 millioner padeludøvere fordelt over lidt mere end 90 lande.

Seks millioner af dem findes i Spanien, hvor der er over 20.000 baner.

I Argentina hedder tallet to millioner spillere, mens Sverige har omkring 500.000. Herhjemme var der i slutningen af 2022 registreret mellem 25.000 og 28.000 i medlemsklubber, men i og med at langt hovedparten af banerne i Danmark er placeret i de kommercielle centre, hvor man booker sig ind, frem for i klassiske foreninger, vurderer Dansk Padel Forbund, at det samlede antal af udøvere er ”meget højere.”

Herhjemme blev den første padelbane anlagt på en gasværksgrund i Fredericia i 2007. I 2012 kom så den første bane, der levede op til de officielle krav for en padelbane.

Siden er udviklingen i antal baner forløbet således, hvis man kigger på tal fra Dansk Padel Forbund, som understreger, at det er et udtryk for et minimum, da de har haft problemer med at følge med.

Antallet af padelbaner herhjemme forventes at nå et godt stykke over 1.000 i 2023.

Den store stigning skal mestendels tilskrives de såkaldte kommercielle centre, fortæller Kristoffer Jørgensen (nr. 38 på ranglisten), sekretariatschef ved Dansk Padel Forbund: ”Padel er blevet spillet i en del år i Danmark, men i meget lille skala. Det var først, da de kommercielle kræfter kom i spil, at det begyndte at stikke af.”

Foruden kæder som Match Padel (15 centre i hele landet) og Padel Lounge (fire centre i Jylland og med Gubi-arvingen Jakob G. Olsen som investor) er der Padel Padel med Brian Sørensen, også kendt som Cult-Brian, fordi han, ja, stod bag energidrikken Cult, der har centre i Aalborg, Aarhus, Odense og, den nyeste tilføjelse, Brøndby.

Eller Racket Club med snart ni centre, som Morten Hummelmose (nr. 363 på ranglisten og danmarksmester i padel i sin aldersgruppe i 2020), der i 2019 blev milliardær på børsnoteringen i Sverige af kapitalfonden EQT, købte sig ind i sidste forår.

Ét af de kommende fire centre kommer til at ligge på en 18.000 kvadratmeter stor grund i Høje-Taastrup, som Hummelmose erhvervede sig i slutningen af 2022. Centeret skal efter planen indeholde 18 baner, en padelshop, fitnesscenter, mødelokaler og en café.

I Jylland sker der også ting og sager: En regnfuld dag i september kunne den tidligere fodboldspiller Thomas Gravesen (nr. 566 på ranglisten) holde rejsegilde på sit nye projekt, som han er ved etablere med partneren Kenneth Eskildsen, direktør for milliardkoncernen Givesco A/S: et 5.500 kvadratmeter stort padelcenter i Vejle, det største på fastlandet, der efter planen skal stå klar, et par uger efter at dette magasin har ramt gaden.

Som Jesper Buch formulerede det for et lille års tid siden i forbindelse med en anden artikel til Euroman, da jeg, efter han havde ytret sin store begejstring for sporten, spurgte ham, om han havde i sinde at kaste sig over at åbne padelcentre selv: ”Det er sgu for sent nu, det løb er kørt. Der popper baner op over det hele nu.”

Selv virksomheder som Coolshop og Les Deux har padelbaner tilknyttet deres nye hovedkontorer, ligesom en rigmand, der har tjent sine penge på møbler, har fået anlagt en bane i sin have nord for København til stor irritation for naboerne; ’bam, bam, bam’-lyden synes ikke at være værdsat midt i velstandsidyllen.

Hvor mange, der rent faktisk spiller padel i Danmark, er svært at fastslå. I slutningen af 2022 var der registreret mellem 25.000 og 28.000 i medlemsklubber, men i og med at langt hovedparten af banerne i Danmark er placeret i de kommercielle padelcentre, hvor man booker sig ind, frem for i klassiske foreninger, vurderer Dansk Padel Forbund, at det samlede antal af udøvere er ”meget højere.” Kort sagt: Der er gang i padelsporten.

Så hvad går al ståhejen ud på? Til det kan der være mange svar.

Psykologen ville sige, at padel taler til ens indre ego.

Der synes at være konsensus om, at padel ikke kræver lige så meget teknik som tennis, badminton eller squash, og du skal ikke have været i glasburet i mange minutter, før du har en længere duel i gang med modstanderen (modsat tennis starter man i padel med en underhåndsserv, hvilket får det hele til at glide lidt nemmere).

Det er altså her, man går hen, hvis man meget hurtigt vil have en fornemmelse af at være meget god.

På den måde rummer sporten en indbildskhed.

”Padel er spillet, hvor selv begyndere kan føle sig som verdensmestre,” som Morten Hedegaard, padelkonsulent for DGI og Dansk Tennis Forbund, formulerer det.

Sociologen ville lægge vægt på det sociale aspekt. Padel spilles oftest af fire personer, banen er lille, og man har meget med hinanden at gøre inde i glasburet på 200 kvadratmeter.

”Mit indtryk er, at der, i modsætning til mange andre sportsgrene, er en anden stemning af åbenhed i padelmiljøet, som er ret unik for sporten,” fortæller Mads Junker, tidligere professionel fodboldspiller og nu fodboldekspert på TV 2.

Han repræsenterede Danmark ved kvalifikationen til VM i padel sidste år og nævner, at der fx eksisterer flere Facebook-grupper, hvor man nemt kan finde nogle fremmede til at joine en bane, hvis man lige står og mangler to mand.

Derudover gør den fleksible baneleje i de kommercielle padelcentre det nemmere at passe ind i en moderne hverdag.

At indgangsniveauet er lavere end i andre sportsgrene, camouflerer de reelle niveauforskelle, og så kan flere være med uden at føle sig hægtet af fra start.

Det er ikke for ingenting, at padel er blevet til lidt af en firmaaktivitet, som de blandt andre oplever det i kæden Racket Club: ”Med padel finder man som virksomhed en aktivitet, der evner at favne om hele ens team. Det er en sport, hvor alle kan være med, og hvor helt nye spillere hurtigt kan fange rytmen og deltage aktivt og engageret.

For mange padelspillere har firmaeventet været deres første møde med padel, og vi er derfor altid utroligt begejstrede for at åbne dørene for firmaer og deres team af potentielle padelentusiaster,” siger Jacob Østergaard, CEO og partner i Racket Club.

Alle kan være med.

Fysiologen ville bifalde den lave belastningsgrad på kroppen.

”Padel er vel den eneste sportsgren, som jeg dyrker ved siden af fodbold, fordi den ikke kræver særlig meget rent fysisk,” forklarede Erik Sviatchenko, fodboldspiller for FC Midtjylland, i forbindelse med et andet interview til indeværende magasin.

En fyr fra ’WAP’-arrangementet i Malmö beskriver padel som en ”afløbssport for andre sportsgrene, der har gjort ryg og knæ trætte.”

Denne skribents egen far har levet et langt liv med badminton, men måtte sige stop for nogle år tilbage grundet slidte knæ. I dag spiller han padel en gang om ugen.

Antropologen ville påpege, at mennesker har det med at hoppe med på nye trends.

At nysgerrigheden og følelsen af at være med på noget, der virkelig rykker, får folk til at prøve det af, og derfra er man grebet.

At padel er en ’entreprenant’ sport uden egentlig kultur, historiefortælling og æstetik, hvilket fjerner det snobbede element (vi kigger på dig, tennis), og gør det nemmere at gå til – ingen gatekeeping her.

At sporten er præget af en umiddelbarhed. What you see is what you get. Journalisten ville skrive, at det er opskriften på den perfekte storm.

SÅDAN SPILLES PADEL

En padelbane måler 10 gange 20 meter og er indhegnet af glasvægge i enderne og stålgitre omkring midten af banen.

Glasvæggene er en del af spillet, ligesom man kender det fra squash, og kan bruges, når bolden kommer fra modstanderen, hvor man lader den ramme glasvæggen, inden man skyder den over nettet igen, eller ved at skyde bolden direkte ind i væggen for at få den over nettet.

Padel spilles mest af alt i doubles og er et langsommere spil end sine nærmeste søskende i ketchersportsfamilien, tennis og squash, hvor der mest af alt slås hårdt. En grundregel er, at man nærmest aldrig skal slå igennem i padel, og hvis endelig man slår hårdt, skal man sørge for at slå den ud af buret og vinde pointet på den måde.

Hvor der ikke er så meget fart, er der til gengæld en masse variation i spillet: Der skiftes konstant mellem at lobbe højt og tage fart af boldene for at lægge dem død i hjørnerne. Derfor handler det især om tålmodighed og strategisk overblik, hvis man skal mestre sporten.

Pointene sættes i gang med en underhåndsserv, hvor bolden skal ramme jorden inden, og tælles ligesom i tennis. Der spilles bedst af tre sæt.

For Mads Junker var der ikke så meget at rafle om: Mødet med padel var kærlighed ved første blik.

Efter at have spillet det første gang i Turbinehallerne i Nordhavn med nogle kollegaer fra sin gamle arbejdsplads, Discovery (padel er stort i tv-branchen, forlyder det; på Facebook findes fx gruppen ’Padel for TV Branchen’), gik det stærkt.

Lidt over et år efter den første tur i glasburet spillede han pludseligt syv gange om ugen, og i starten af sidste år blev han udtaget til det danske landshold i forbindelse med kvalifikationen til VM i padel – det gik ikke skidegodt, men alligevel.

Senere samme år deltog han både i DM og turneringen Final Four, der samler de fire bedste klubber i Danmark til et finalestævne.

”Jeg blev først og fremmest grebet af, at det er et meget dynamisk spil med høj puls og masser af smil på læben, og at der er en meget stejl læringskurve.

Jeg vil gerne vove at påstå, at næsten alle kan gå ud på banen for første gang, have det sjovt og føle, at man bliver meget bedre over meget kort tid.

Det tager ingen tid at få en succesoplevelse på en padelbane,” siger han.

Han er ikke den eneste tidligere professionelle sportsudøver, der har kastet sig over sporten i buret.

Tværtimod er padel faldet i aldeles god jord hos folk, som på den ene eller anden måde har gjort karriere med en bold i hovedrollen.

Herhjemme er tidligere fodboldspiller Mads Laudrup (nr. 5 på ranglisten) på landsholdet.

Det samme er Mie Skov (nr. 10 på ranglisten for kvinder), som man måske kender bedst for sine evner i bordtennis, hvor hun har vundet DM ni gange.

Også internationale boldstjerner, i særdeleshed fodboldspillere, har kastet kærlighed og opmærksomhed på padel.

Lionel Messi havde en bane på sin husgrund i Barcelona, og i et interview med det argentinske magasin Olé fra 2020 afslørede han, at han spiller padel med sine venner mindst to gange om ugen.

På internettet er det ikke svært at finde billeder af alle fra Paul Pogba, Neymar og Zlatan Ibrahimović til Carles Puyol, Zinedine Zidane, David Beckham og Francesco Totti med store smil og et padelbat i hånden.

Den britiske tennisstjerne Andy Murray med flere Grand Slams på cv’et har investeret i virksomheden Game4Padel, der arbejder med at anlægge baner i England, og de tidligere svenske tennisspillere Jonas Björkman og Robin Söderling (der også har sit eget padelbrand, RS Sports) er to af de bedste med et padelbat i nabolandet.

At pensionerede sportsstjerner dominerer padel er ikke noget, der overrasker Mads Junker.

”Tidligere elitesportsfolk er vant til at træne dagligt for at blive bedre, fordi de er klar over, at de netop ikke er de bedste.

Der er det lidt omvendt med dem, som aldrig har dyrket sport på højt plan: De føler ret hurtigt, at de har knækket koden, og at de er rigtig gode,” siger han.

”Og på den måde er padel en sport, hvor mange føler sig bedre, end de i realiteten er.”

Kigger man mod high society-lagene herhjemme, synes padel også at have gjort sit indtog. På den danske rangliste finder man blandt andre de krølhårede sangere Christopher (nr. 517) og Mads Langer (nr. 523) samt pokerspilleren Gus Hansen (nr. 39), der også har haft en tur på landsholdet.

Selv Nikolaj Koppel og Claus Meyer, der ellers ikke har lagt skjul på deres kærlighed til tennis, har grebet skumbattene – endda i en doublekonstellation med Malte Ebert, måske bedre kendt som Gulddreng, og HKH Kronprinsen, der efter sigende skulle spille tre til fem gange om ugen.

Det kan vel næsten kaldes en kongelig hofsport?

Skulle ’Klovn’ lave en ny sæson, ville det da heller ikke være svært at forestille sig Casper Christensen og Frank Hvam lunte rundt i et glasbur med, lad os sige, Peter Schmeichel og Morten Albæk på den anden side af nettet som en parodi på kendissers hang til at kaste sig over nye trends.

Padel vil i hvert fald falde naturligt i rækken af fægtning, karate, tennis, fodbold, mountainbike, og hvad de ellers har dyrket gennem årene.

”Hvis I vil have noget ordentligt at drikke, står der en ramme Red Bull derovre, I bare kan nuppe fra!” bliver der råbt mod den lille klynge af svedige mænd og kvinder ved kaffebeholderen.

WAP-centerets Mad Men-inspirerede loungeområde med bløde møbler, orange gulvtæppe og blækspruttelysekroner er ved blive fyldt op af de efterhånden sultne padelentusiaster, der har lobbet og slået bandejas (en form for overhåndsslice, der er et af nøgleslagene i padel) i ét væk de sidste timer.

En af dem er Morten Wiegandt, der er tidligere fire gange danmarksmester i squash, men som for små to år siden begyndte at spille padel.

I dag har han virksomheden Padel iQ, et online booking- og medlemssystem, som padelcentrene rundt i hele landet kan få skræddersyet til deres behov.

KAMPEN OM PADELIMPERIET

Siden 2013 har de bedste spillere deltaget i internationale turneringer under World Padel Tour, der ejes af den spanske ølproducent Estrella Damm. Men nu er der kurrer på tråden i padelverdenen.

For et år siden, i februar 2022, blev det annonceret, at padelsportens styrende organ, International Padel Federation (FIP), har sikret sig økonomisk opbakning fra Qatar Sports Investments (QSI), der blandt andet også ejer fodboldklubben Paris-Saint Germain, til at skabe en ny serie af turneringer, der vil høre under FIP og gå under navnet Premier Padel.

Turneringsserien vil have fire hovedturneringer fordelt over hele året, ligesom man kender det med Grand Slams i tennis, og herunder fire lavere rækker af turneringer: FIP Gold, FIP Star, FIP Rise og FIP Promotion, der i sidste ende vil føre til en finaleturnering, FIP Finals, i slutningen af året.

Præsidenten for den nye, officielle turneringsserie er, selvfølgelig, fristes man til at sige, Nasser Al-Khelaifi, der, ud over at være i spidsen for QSI, også er præsident for PSG. Konkurrencen fra FIP og QSI har fået World Padel Tour og Estrella Damm til at anlægge søgsmål mod spillere, der vil deltage i Premier Padel-turneringer, FIP og spillerforeningen (PPA).

FIP og PPA har efterfølgende indgivet en klage til Europa-Kommissionen, hvor de anklager WPT og Estrella Damm for at bryde EU's konkurrencelovgivning.

Siden har WPT og Estralla Damm trukket søgsmålet mod spillerne tilbage, hvis de skriver under på en ny kontrakt med WPT, der i oktober fremlagde en ny turneringsmodel, som skal gøre deres hoser grønnere ved at hæve præmiepengene. Kampen om sporten er for alvor i gang.

På trods af sin korte erfaring med sporten har Wiegandt allerede gjort sig en observation, han gerne vil dele med mig: ”Det er det nye golf: Folk tager ud at spille for at lukke forretningsaftaler.”

Han mener at have læst en undersøgelse fra nogle udvalgte centre, der siger, at halvdelen af de adspurgte svarede, at netværksdelen er en af de primære årsager til, at de spiller.

Undersøgelsen kan hverken han eller jeg støve frem, men der er vel noget om snakken. Alene det her arrangement handler om at møde folk fra andre dele af branchen, om at connecte.

Som omvandrende forretningsstande render padelentusiasterne rundt med firmamerchandise og sender et signal om, at man er ready to mingle.

Frokosten indtages på kryds og tværs af forskellige grupper og virksomheder, snakken går, og snart er rammen med Red Bull næsten tom.

Hos Dansk Padel Forbund er de heller ikke blege for at betone netværkspotentialet i den hastigt voksende sport. I foråret sidste år lancerede de selv deres eget erhvervsnetværk, ”et forum, hvor du møder og er aktiv på banen med andre erhvervsrelevante personer,” og ”med fokus på at opbygge stærke relationer via spillet på banen,” som netværket beskrives som på forbundets hjemmeside.

”Vores fornemmelse er, at mange ikke gider deltage i VIP-arrangementer på et eller andet fodboldstadion eller i en håndboldhal, som de sikkert er blevet tilbudt i stride strømme gennem årene.

De vil hellere selv ud at spille og røre sig, samtidig med at de møder andre relevante mennesker, som de kan falde i snak med,” siger Kristoffer Jørgensen, sekretariatschef ved Dansk Padel Forbund.

Han anerkender, at man ofte vil se biler i den øvre prisklasse på parkeringspladserne foran centrene, og at padel har en vis tiltrækningskræft, når det kommer til folk fra samfundets øvre lag.

”Det er klart, at folk søger derhen, hvor deres ligesindede er,” siger Kristoffer Jørgensen.

”Før var det måske golfbanen, der blev brugt, når direktørerne skulle lukke aftaler, men det har bare den kæmpe ulempe, at det er svært at spille, og at det er omstændigt.

Det kan i hvert fald blive et langt møde, hvis man skal gå 18 huller.

Padel er derimod nemt og fleksibelt. Man kan spille i en-to timer, få grinet og hygget sig, og så kan man sætte sig og tale lidt forretning bagefter.”

Er der ikke en risiko for, at det går hen og bliver en sport for de få?

”Grund-dna’et i padel er, at alle skal kunne have adgang til det.

Det skal ikke være et spørgsmål om at have mange penge. Og det er der, at foreningslivet spiller en nøglerolle.”

Hvordan skal det forstås?

”Som jeg ser det, er det hybriden mellem det kommercielle og foreninger, der er årsagen til succesen. De kommercielle kræfter har sørget for at anlægge indendørsbaner i stor stil, hvilket er vigtigt qua det danske klima, og dermed har de sikret udbuddet.

Foreningerne sørger derimod for, at man også kan dyrke padel på den traditionelle foreningsmåde, hvor man har en fast træningstid hver uge, og hvor det ikke koster nær så meget, som hvis man skulle booke sig ind i et kommercielt center, hver gang man skal spille.

På den måde favner padel et virkelig bredt publikum, fordi man både appellerer til ’top’ og ’bund’,” siger Kristoffer Jørgensen.

UDVIKLINGEN I SVERIGE

I padelmiljøet herhjemme synes der at være enighed om, at naboerne fra Sverige er sådan cirka fem år foran Danmark, når det kommer til padel. Men det var især under pandemien, at tingene tog fart i det svenske.

Fra 2020 til 2021 gik antallet af baner fra 1.600 til 3.500, altså en stigning på 118 procent, mens antallet af bookede timer ”kun” steg med 25 procent. Et regnestykke, der ikke går op. Derfor mærker Sverige i disse måneder en massiv lukning af padelcentre landet over.

Andreas Ernhvall, der har været en førende figur i det svenske padelmiljø de sidste 10 år, sagde til Aftonbladet i oktober sidste år, at han mener, at Sverige skal lukke op mod 2.000-2.500 baner, hvis den rigtige balance mellem udbud og efterspørgsel skal rammes. I Dansk Padel Forbund er det dog ikke noget, der får dem til ryste på hånden.

”Herhjemme har vi oplevet en meget kontrolleret vækst, og vi kan se på bookingtallene, at der ikke er noget at være bekymret for.

Lige nu forventer vi at ramme omkring 1.500 baner, og så må vi se, hvordan markedet reagerer på det,” siger Kristoffer Jørgensen, sekretariatschef ved Dansk Padel Forbund.

Sjælen synes at have forladt det industrielle område, hvor Malmö Arena befinder sig. Der er ikke meget, der tyder på, at der i disse timer afholdes kvartfinaler i den tredjestørste turnering på hele World Padel Tour’en, den internationale turneringsserie for den hurtigst voksende sportsgren i store dele af verden – og specielt Danmark og Sverige.

Men det kræver kun et skridt inden for døren i Sveriges andenstørste indendørsarena, før den fornemmelse hurtigt bliver gjort til skamme.

Salen i Malmö Arena er omkranset af stande fra forskellige brands: Babolat, Head, Wilson og Sergio Tacchini, der af mange forbindes med tennissporten, ligesom mere rendyrkede padelmærker som Starvie, Dropshot og Bullpadel alle er til stede for at vise deres round shape-, diamond shape- og teardrop shape-bat og andet udstyr frem for det købestærke publikum (spiller man padel tre gange om ugen i et kommercielt center, kan det hurtigt løbe op i 15.000 til 20.000 kr. om året i baneleje alene).

Imellem det hele er et stort område allokeret til den spanske ølproducent Estrella Damm, der har lavet en form for strandbar på afveje.

Folk sidder i instruktørstole ved imiterede træborde, mens technopoppen brager ud af centrets anlæg med et overraskende højt lydniveau, når man tager in mente, at klokken kun indbyder til frokost.

Det er svært ikke at tænke på en generisk lufthavn, og kniber man øjnene sammen, ligner det stadigvæk ikke intentionen – eller også gør det.

Inde i den halvtomme, mørke sal, hvor kampene spilles, lyder der spredte klapsalver.

Det førsteseedede, spanske kvindepar Ariana Sanchez og Paula Josemaría er i gang med at give deres landskvinder Alayeto-tvillingerne en lektion af de større. På ingen tid vinder de 6-1, 6-1, og glasvæggene pudses minutiøst, inden næste kamp skal i gang.

David Guettas remix af den gamle 90’er-plage ’Blue (Da Ba Dee)’ fylder hallen, og en røgkanon danner ramme om entréen, mens nogle små kasser kaster en kegle af gnister op i vejret. En naturlig tanke melder sig: Er padel ketchersportens svar på håndbold?

En herredouble skal afvikles, inden hovedattraktionen skal i kamp senere på dagen: det førsteseedede par Alejandro Galán og Juan Lebrón fra Spanien, der har domineret World Padel Tour’en de seneste år og er regulære stjerner med sponsorater fra brands som Adidas, Babolat, Hublot og Red Bull.

At verdens bedste padelspillere er fra Spanien er ikke nogen tilfældighed.

Har du hørt nogle tale om padel, har du sandsynligvis også hørt dem sige noget i stil med: ”Vidste du godt, at padel er den andenstørste sport i Spanien?”

Og der er noget om snakken, for det er kun fodbold, der slår padel, når det kommer til antal udøvere i landet på den iberiske halvø.

Den store popularitet afspejler sig også på World Padel Tours rangliste, hvor 75 af de 100 bedst placerede er spaniere.

Den eneste spiller på top-100, der ikke er fra Argentina, Brasilien eller Spanien, er svenskeren Daniel Windahl.

For Danmarks vedkommende er der stadigvæk utroligt lang vej, før vi ser nogle med rødbedefarvet pas gøre sig tilnærmelser i de øverste lag.

De bedste herhjemme vil måske kunne gå ind i top-30 i Sverige, lyder vurderingen fra flere, jeg taler med, der pointerer, at ”Sverige er fem år foran Danmark” (fx har den svenske by Båstad, der altid har været regnet for en tennisby, nu flere padelbaner end tennisbaner).

Men der er noget undervejs, mener Mads Junker, som regner med, at hans tid som en af Danmarks bedste snart er ovre.

”Jeg har nok ramt loftet for, hvor god jeg kan blive, før jeg skal begynde at have decideret træning flere gange om ugen. Men det er okay, og jeg er kommet til en accept af, at jeg ikke kommer til at være en fast del af landsholdet.

De unge drenge, der kommer frem nu, er rigtig, rigtig dygtige, fordi de har spillet padel fra en tidlig alder, og de næste generationer kommer kun til at blive bedre, tror jeg,” siger han.

Set fra Dansk Padel Forbunds hovedkontor i Holte, hvor Kristoffer Jørgensen sidder, ser fremtidsudsigterne også aldeles lovende ud: ”Padelsporten er så ny i Danmark, at den lige skal finde sine ben, men derfra skal vi nok komme til at se en udvikling i niveauet, det er jeg sikker på. Det her er en sport, der er kommet for at blive.”

På vej ud af salen i Malmö Arena har den høje house-musik fortonet sig og er i stedet blevet erstattet af ølskålende fans med store grin om munden, der stålfast bevæger sig mod ’bam, bam, bam’-lyden.

Og dér, på væggen ved en stand, som sælger baconchips og popcorn, hænger Mona Lisa i en videoramme.

Hun drikker Red Bull og smiler. Stemningen er nu også god. Og det er vel det vigtigste.