Politikere vil have alle de største cykelstjerner til København hvert år. Derfor er det en dårlig idé

Lad mig først slå fast: Jeg er stor fan af cykelsporten, og jeg ville have en eminent dag med rundstrækningsløb i Københavns Indre By. Men det gør det ikke til en god idé.

Overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen (S), kultur- og fritidsborgmester, Mie Nygaard (RV), og formand for Danmarks Cykle Union (DCU), Morten Anderson, skriver i et indlæg i Berlingske søndag, at tiden er inde til, at vi skal have et årligt, dansk endagsløb på World Tour-kalenderen. ’World Tour Copenhagen’ er arbejdstitlen. Modtagelsen har været blandet, men generelt er projektet blevet mødt af begejstring. Blandt andre udtaler DR Sportens cykelkommentator, Tobias Hansen, i en artikel fra dr.dk, at det er rigtigt set af DCU at smede, mens cykelsportens jern er varmt.

Selvom det er fristende at tro, at tiden er til en stor satsning lige nu, fordi toppen af dansk cykelsport er bedre end nogensinde før, er det forkert set af initiativtagerne. Særligt formanden for DCU bør have for øje, at den reelle situation, dansk cykling står i, ikke afspejles af toppen. For når vi kigger længere ned i rækkerne, er cykelsporten i Danmark enormt udfordret. Der er ikke økonomi til at arrangere licensløb med stor nok hyppighed og kvalitet i landets små cykelklubber, hvilket er essentielt for udviklingen af den næste generation af professionelle, danske cykelryttere: Forestil dig at gå til fodbold tre gange i ugen uden at få lov til at spille kamp om søndagen. Ilden ville nok brænde hurtigere ud hos de fleste.

Derfor bør de millioner, det koster at arrangere et årligt endagsløb på World Tour-niveau, i stedet kastes efter støtte til de mindre licensløb for landets yngste cykeltalenter – og ryttere på niveauerne under verdensstjernerne – så vi ikke ofrer dansk cykelsports fremtid for at kunne bryste os af en semi-irriterende semi-klassiker i Københavns gader, der langt fra lægger op til hæsblæsende underholdning. For åbenbart er de penge, cykelsporten så desperat mangler, derude et sted.

Det er ikke første gang, at vi ser et lignende projekt blive sat i søen i nyere tid. Bemer Cyclassic i Hamborg, der altid har været mere end 200 kilometers ørkenvandring frem til massespurten, og RideLondon Classic, der kun nåede at blive kørt otte gange, før de lukkede og slukkede for den blandede fornøjelse. De to europæiske storbyer kan endda prale af et terræn med væsentligt flere udfordringer end København. Så kig i stedet mod Østjyllands bakkede landskab, hvis vi endelig skal håbe, at det bliver Danmark, der lægger veje til den næste store klassiker.

De tre initiativtagere skriver i indlægget, at løbet på sigt skal blive blandt de fineste i verden. Jeg bakker fuldt ud op om, at når du gør noget, skal du gøre det ordentligt. Men er det ikke lidt naivt at tro på, at ’World Tour Copenhagen’ kan udvikle sig til ”en nyklassiker og blandt de fineste endagsløb i cykelsporten”? For uden nogen højdemeter eller udfordringer med et underlag, der er grænsende til det uforsvarlige, som vi ser i Paris-Roubaix og til dels også i Flandern Rundt, bliver løbet hverken gribende, nådesløst eller ikonisk, som initiativtagerne ellers forsøger at få det til at lyde som om i det omtalte indlæg.

Det mener jeg, det er. Hvis fokus skal rettes mod det professionelle cykelfelt, ville det give mere mening at oprette nogle mindre UCI-løb, hvor unge talenter kan få en masse blod på tanden ved at køre mod eliten, som vi fx ser det i GP Herning og Fyn Rundt. Det er vigtigere for sportens udvikling end et prestigeprojekt for en københavnsk overborgmester, der er ved at miste det socialdemokratiske herredømme i hovedstaden.