Aaron Ramsey fra Arsenal FC bliver model

Premier League-stjerne scorer stor modelkontrakt

Aaron Ramsey fra Arsenal FC bliver model
Offentliggjort

En af efterårets største profiler i Premier League, Aaron Ramsey fra Arsenal FC, er stadig skadet. Derfor har han haft tid til at finde sig en indbringende sidebeskæftigelse: Han skal være fotomodel.

David Beckham har gjort det en million gange, Ronaldo har gjort det i JBS-underbukser og nu skifter endnu en stor fodboldstjerne sidelinjen ud med catwalken. I hvert fald i sin fritid. Aaron Ramsey, der har været skadet siden Boxing Day i december, har i et stykke tid ledt efter et ekstrajob. Det har han nu fundet hos som model.

"Jeg blev kontaktet af Elite Models og det var perfekt timing - og en stor mulighed for mig," fortæller Aaron Ramsay til Vogue. "I et stykke tid havde jeg tænkt over at lave nogle andre ting uden for fodbolden. Det er klart, at fodbold stadig er mit primære fokus og altid vil være det. Det vil jeg ikke nedprioritere på nogen måde. Så jeg bliver nødt til at administrere min tid godt, så jeg kan også drage fordel af alle de fantastiske muligheder, Elite kan tilbyde mig."

Det var meningen, at Aaron Ramsey skulle have gjort comeback i denne uge mod Southampton (i en kamp, som endte 2-2). Men ifølge klubbens hjemmeside er Ramsey endnu ikke skadesfri. Det er nu igen uklart, hvornår han er tilbage.

LÆS OGSÅ Beviset på, at Ronaldinho har det federe end dig

FACEBOOK Bliv ven med Euroman