Rasmus Tantholdt har en mad- og fodboldklub med John ’Faxe’ Jensen, Jacob Binzer og Søren Gade: ”Ofte ender vi med at gå mere op i maden end fodbolden”

Den 47-årige journalist Rasmus Tantholdt har i 15 år været en del af en klub med prominente navne, der ser fodbold og spiser mad sammen. Denne sommer bliver ingen undtagelse med EM på hjemmebane.

Rasmus Tantholdt har en mad- og fodboldklub med John ’Faxe’ Jensen, Jacob Binzer og Søren Gade: ”Ofte ender vi med at gå mere op i maden end fodbolden”
Offentliggjort

Som 18-årig flyttede jeg hjemmefra og lejede et værelse hos en mand i Århus. Han havde to døtre, som jeg var gode venner med, og i sommeren 1992 blev jeg inviteret med dem alle på ferie til Skagen, hvor vi i et sommerhus så finalen. Der var rigtig mange tyskere i området, og efter kampen måtte de overgive sig og festede med os hele natten.

Jeg kan kun forestille mig, hvordan det har været for dem – også at køre hjem sydover. Hele vejen i den sydgående køreretning var broerne langs motorvejen pyntet med bannere, hvor der stod ’auf wiedersehen’ og ’alles ist vorbei’.

Nu ser jeg fodbold med en klub, jeg har været en del af de sidste 15 år. Med i klubben er blandt andre John ’Faxe’ Jensen, Poul Bruun, Jacob Binzer, Morten Helveg og Søren Gade, og vi mødes for at se fodbold og spise god mad. Vi medbringer hver især en ret hver gang, men sidst havde jeg glemt det, så jeg købte i stedet en dyr brie de meaux med trøffel for at kompensere.