Risikerer boksesporten at uddø?
Sveden, farten i slagserierne, benarbejdet, paraderne, de skarpe, søgende øjne. Bastian Emil Goldschmidt går i kødet på boksningen, verdens ældste kampdisciplin, der i disse år kæmper for sin plads som en eviggyldig, populær publikumssport.
Foto: Santiago De la Vega
PÅ LØRDAG AFHOLDES Danmarks største boksestævne ’Danish Fight Night’ i Royal Arena. Stævnerne bliver arrangeret af Bettina Palle, hvis efternavn klinger legendarisk i dansk boksning. Palle-familien har som promotere i otte årtier stået for at løfte boksesporten til et internationalt niveau.
At se boksning live er dog efterhånden en sjælden oplevelse. Større boksestævner bliver færre og færre, og boksningen er igennem en længere periode blevet drevet ud i skyggerne. Ingen af de store danske tv-kanaler transmitterer fra kampene, og boksningen er i takt med tidens tendenser under hårdt moralsk opsyn. Det virker, som om mange har vendt den gamle arbejdersport ryggen.
Men boksningen har en rig historie. Næven var menneskets første våben. Selv spædbørn i vuggen knytter næven, når de vil slå ud efter ranglen. Det er intuitionens angreb.
Selve ordet boksning har sin etymologiske oprindelse i antikken og stammer fra det græske ord Pyx, som betyder ’med knyttet næve’. Boksningen var en del af det oprindelige olympiske program i det gamle Grækenland, og i Homers ’Iliaden’ står det beskrevet, hvordan selveste Odysseus deltog i kamplegene i netop boksedisciplinen. Således strækker boksningens sejrsliste sig over 2.000 år fra Muhammad Ali fra Louisville i Kentucky til Odysseus fra Ithaka.
