Ronaldo køber ekstravagant lejlighed i Donald Trumps højhus

Ronaldo køber ekstravagant lejlighed i Donald Trumps højhus
Offentliggjort

120 mio. kroner. Så meget betaler Real Madrids stjerne Christiano Ronaldo for en lejlighed i Trump Tower, der er ejet af den talende toupé og republikanske præsidentkandidat Donald Trump.

Følg Euroman på Facebook

Ronaldo er estimeret til at have lavet 510 mio. kroner i 2014, og en del af det bacon har han altså sat i lejligheden, der ligger på Manhattans 5th Avenue.

Lejligheden ligger helt i toppen af bygningen. Det giver god udsigt og 230 kvadratmeter, tre soveværelser og tre badeværelser.

Lejligheden er indrettet af interiørdesignet Juan Pablo Molyneux, der også har indrettet et palads til Sheikh Mohamed Bin Suhaim Al-Thani fra Qatars ledende familie. Molyneux er såkaldt maximalist, og indretningen er da også alt andet end underspillet.

Glas og guld på 5th avenue.


Du kan nyde udsigten over Central Park, mens du står under bruseren i dette af tre badeværelser.

Der er ikke indretning som denne, der præger skandinaviske boligblade.


Så bliver udsigten ikke dyrere.

Ifølge The New York Times har denne lejlighed inspireret forfatteren E. L. James, da hun skabte lejligheden, hvor filmens ene hovedperson, Christian Grey, bor.


Købet har naturligvis givet transferspekulanter benzin til at stikke ild i rygter om et muligt skifte til den amerikanske fodboldliga MLS.

LÆS OGSÅ: Raheem Sterling sælger hytten i Liverpool

LÆS OGSÅ: 8 beviser på, at danske ure er i verdensklasse

LÆS OGSÅ: Kunsten at få den originale idé