Sådan fik Belgien et af verdens stærkeste landshold
Takket være et målrettet talentarbejde har Belgien løftet sit landshold op i verdenseliten. TV3 Sports fodboldkommentator Niels Christian Frederiksen er dykket ned i historien om, hvordan navne som Eden Hazard, Kevin De Bruyne og Romelu Lukaku har forandret belgiernes image fra at være et kedeligt og defensivt mandskab til at være et af de mest seværdige i international fodbold. Indtil videre kan ’De Røde Djævle’ dog ikke prale af at have vundet nogen titler. Og det forestående EM, hvor Belgien er i gruppe med Danmark, er måske den sidste chance for Belgiens gyldne generation.
FOR 12 ÅR siden følte Ludo Rollenberg sig givetvis som den mest ensomme fodboldsupporter i verden. Oven på 0-5-øretæven til Spanien i kvalifikationen til VM i Sydafrika var flamlænderen den eneste, der fulgte med det belgiske fodboldlandshold på den efterfølgende udebanerejse til Armenien. Her blev det til et nyt nederlag, og som konsekvens af de miserable resultater lå ’De Rode Duivels’ – ’De Røde Djævle’ – klemt inde mellem Iran og Uganda som nummer 62 på FIFA’s verdensrangliste. Dengang kom der sjældent 20.000 tilskuere til landskampene. I dag dukker der 20.000 op alene til træningerne, ligesom alle opgør nu bliver vist på nationalt tv med både hollandsk og fransk kommentatorspor.
Den øgede interesse skyldes, at belgierne på rekordtid har flyttet sig op i det internationale jetset. Efter at have taget tilløb i de to foregående slutrunder snuppede ’De Rode Duivels’ bronze ved VM i 2018 efter undervejs at have elimineret selveste Brasilien i kvartfinalen. Det blev fulgt op i EM-kvalifikationen, hvor Roberto Martínez’ tropper vandt alle ti kampe, og siden sikrede de sig også førstepladsen i deres Nations League-gruppe foran Danmark, England og Island.
Da belgierne for tre år siden hoppede op som nummer ét i FIFA’s rangering, rejste de folkevalgte sig i det nationale parlament og klappede ad bedriften. Det trak selvsagt store overskrifter, for siden Belgiens samling i 1830 har hverken politikere eller indbyggere bestilt ret meget andet end at skændes. Splittelsen skyldes den evindelige sprogstrid mellem flamlænderne i nord, der har hollandsk som modersmål, og vallonerne i syd, hvor befolkningen taler en afart af fransk. Udfordringen er ikke blevet lettere i takt med, at belgiernes bestræbelser på at integrere de store grupper af tilflyttere med baggrund i primært Nordafrika og Mellemøsten er stødt på grund. Bruxelles-ghettoen Molenbeek er blevet et skræmmende symbol på problemerne, som også har spredt sig til nabolandet Frankrig i form af adskillige terroranslag, orkestreret af religiøse fanatikere.
”I stedet for at smide bomber i Raqqa var det bedre, om vores militær smed dem over Molenbeek,” sagde den franske forfatter Éric Zemmour i et radiointerview i november 2015, da Vestens krig mod IS rasede på sit højeste.
