Åbent vand-svømning er en af alle tiders mest klassiske manddomsprøver. Jari Kickbusch kæmper mod stride strømme, frygten for hajer og eget hovmod, da han forsøger at svømme fra Europa til Asien – en af de mest ikoniske svømmedistancer i verden.
Jeg står i morgensolen på stranden på den europæiske side af Hellesponten (også kendt som Dardanellerne) i Tyrkiet, kun iklædt speedos og en orange badehætte, hvori jeg har gemt en pakke med én cigaret og én lighter. Ligesom mange af de godt 500 andre svømmere fra hele verden har jeg blikket rettet mod havet, hvor bølgerne til min lettelse ser venlige og overkommelige ud. På den anden side af strædet kan jeg skimte den asiatiske side – og konturerne af nogle bygninger, hvis jeg kniber øjne godt sammen. Ved min side står min barndomsven, svømmehistorikeren Carsten Jokumsen, med hvem jeg har svømmet tusindvis af kilometer, siden vi mødtes som drenge i Ikast Svømmeklub. Vi er nu begge fyldt 40 år, og mere end 30 års venskab skal forsegles med denne ikoniske svømmetur på mellem fire og syv kilometer over strædet, hvis berygtede strømme har taget mange liv.
Jeg går lidt væk fra mængden af svømmere, officials og tv-hold for at ryge min medbragte cigaret. Det er ikke særlig svømmer-agtigt, jeg ved det, men jeg skal have ro på, og det er desværre blevet en dårlig vane at ryge en smøg, inden jeg går i vandet. Jeg bilder mig ind, at det hjælper mig til at finde den langsomme, rolige vejrtrækning, som er absolut nødvendig, når man skal svømme lange distancer i havet, der på mange måder er som en lunefuld elskerinde: Nogle gange får du lussinger i form af koldt vand, bølger og modstrøm, andre gange bliver du taget imod med kys og ført af sted af strømmen og solskinnet. Uanset hvad, er du nødt til at svømme med hende og ikke mod hende. Smøgen hjælper mig også til at distancere mig selv fra konkurrencesvømmermiljøet, somjeg engang selv var en del af. Jeg har trænet op til denne tur med tre-fire svømninger om ugen i nogle måneder, har spist nogenlunde sundt, men jeg er ikke længere interesseret i den ultrastrenge levevis, som er nødvendig, hvis du vil være den bedste i en af mest træningskrævende sportsgrene. Nu søger jeg eventyret i vandet. Jeg er nyskilt, midt i en livskrise, og svømmeturen, som jeg har foran mig, er på mange måder et monument over min midtvejskrise og min egen utilstrækkelighed på landjorden.
Foto: Carsten Jokumsen
Jari Kickbusch
Født i 1975. Uddannet journalist, forfatter til otte bøger. Han er forskningskommunikatør på IT-Universitetet, hvor han skriver om teknologi til både danske og internationale medier, blandt andet i sin faste klumme på Finans.dk. Han er tidligere konkurrencesvømmer.
Da startskuddet lyder, sender jeg nogle kærlige tanker til mine børn. Jeg føler mig klar. Morgenmaden, som bestod af bananer, lidt yoghurt og müsli og det meste af en kande kaffe, synes at ligge godt i maven. Carsten og jeg går stille og roligt ud i vandet og begynder at svømme, da det bliver dybt nok. Den intense skibstrafik mellem Middelhavet og Sortehavet er blokeret i nogle timer, mens vi svømmer. Vi har aftalt at starte i beskedent tempo for at kunne nyde turen, hvis den vil nydes. Året forinden nåede en tredjedel af svømmerne ikke i land ved egen hjælp, og vi skulle nødigt køre på flade batterier, når vi nær den asiatiske kyst møder den strøm, som fik den britiske nationalpoet Lord Byron til at skrive: ”Jeg bryster mig mere af denne bedrift, end jeg nogensinde vil kunne af min politiske, poetiske eller retoriske berømmelse,” da han havde svømmet over Hellespont-strædet i 1810.
Annonse
Blandt svømmeentusiaster er romantikkens levemand nummer ét, Lord Byron, mindst lige så kendt for sine vovede svømmeture som for sine kanoniserede digte.
Da Carsten og jeg har fået padlet os igennem de første par kilometer, er vi endnu ikke stødt på voldsom modstand. Vi stopper op, tjekker at vi hver især er o.k., og at vi svømmer den planlagte rute, som er en U-formation. Svømmer du over i fugleflugt, er risikoen for at blive fanget af en strøm, som skyller dig ud i Middelhavet, større. Vi er begge euforiske, vandtemperaturen er 23-24 grader (kun lidt koldere end et dansk konkurrencebassin), og både bølgerne og strømmen er overkommelige. Indtil videre.
En veloverstået træningstur på Hellesponten. Jari Kickbusch trænede tre-fire gange om ugen op til svømmeturen fra Europa til Asien. Foto: Carsten Jokumsen
Vi kaster os ud i bølgen blå som aldrig før
Havet er altid åbent, og danskernes interesse for at svømme i naturen er steget kraftigt i de seneste år. Det er dog klogt at tage sine forhåndsregler, inden man begiver sig ud på åbent vand, fortæller udviklingskonsulent i Dansk Svømmeunion, Caroline Kleemann Falster.
Hvor populært er åbent vand-svømning i Danmark?
”Det er helt klart stigende. Ifølge de tal, vi har at gå ud fra (rapporten Danskernes aktivitetsvalg og organisering i 2020, red.), svømmede under én procent af alle danskere over 16 år åbent vand-svømning i 2016. I 2020 var det steget til otte procent.”
Hvem er det, som typisk svømmer åbent vand-svømning?
”I forhold til køn så er der en næsten ligelig fordeling mellem kvinder og mænd. Aldersmæssigt spænder det utroligt bredt, men gennemsnitsalderen er på omkring 42,5 år. Når vi arrangerer Christiansborg Rundt (et populært åbent vand-event i Københavns kanaler, red.) kan vi se, at deltagerne har været fra 7-82 år. Derudover viser vores undersøgelser, at omkring 90 procent er tidligere bassinsvømmere, og at mange af dem også dyrker cykling og løb. Så triathlon-segmentet fylder klart en del.”
Har du nogle gode råd til, hvordan man kommer i gang?
”Først og fremmest skal du have opbygget en vis form, for det er mere risikabelt at svømme i bølger og strøm end i et svømmebassin. Og så skal man kende sin egen begrænsning og eventuelt starte i svømmehallen. Derudover bør man finde nogen at svømme med. Vi kan se, at der er 27 procent af mændene, som faktisk svømmer alene – og det er især nybegyndere, som måske ikke lige ved, hvor de kan finde nogen at svømme med. Og så er der en del af de meget erfarne svømmere, som måske tænker, at de ikke har brug for nogen. Uanset hvad, er det dog lidt ligesom, når man dykker, hvor man altid har en buddy, for selv om du er en dygtig svømmer, kan du jo slå hovedet, få en blodprop eller få krampe, som betyder, at du får brug for hjælp. Sidst men ikke mindst skal man passe på skibe, roere og lignende. De kan ikke nødvendigvis se dig, så hold dig væk fra havne-udmundinger og andre befærdede steder. Der er havbaner rundt omkring i landet. Dem kan du finde ved at besøge Bevæg dig for livets hjemmeside, hvor du også kan finde svømmefællesskaber og andre gode råd.”
Hvordan er det med åbent vand-svømning og corona?
”Det er stadig ved at blive undersøgt, men meget tyder på, at åbent vand-svømning er en super corona-venlig sport. For det første foregår det udendørs. For det andet ser det ud til, at virussen bliver opløst så hurtigt i vand, at risikoen for at smitte din svømmemakker er meget lille, hvis man ellers holder afstand på land.”
Træning og sikkerhed
I Danmark begynder mange åbent vand-svømmere sæsonen i maj og slutter den i september eller oktober, afhængigt af vandtemperaturen. Den relativt korte sæson betyder, at det er en god idé at træne i svømmehal i vinterhalvåret.
Hvis du ikke er en habil svømmer, er det en dårlig idé at sætte næsen op efter fem km i Vesterhavet. Start med korte distancer i roligt vand, og byg op. Hvis du er helt grøn, så start eventuelt med at træne crawl-teknik i en pool, inden du begiver ud i det fri. Derudover er det af sikkerhedsmæssige grunde en god idé at finde nogen at svømme med.
Find andre gode råd, information om sikkerhed, gode svømmeruter og svømmefællesskaber i Danmark på openwater.dk
Som Carsten og jeg bevæger os ind i den sidste halvdel af distancen, har jeg mistet fornemmelsen af, hvor de andre svømmere er henne. Jeg kigger ligefrem mellem crawltagene for at navigere efter en radiomast på den asiatiske side og for at sikre mig, at vi ikke er kommet for langt væk fra følgebådene. Min krop kører som en maskine, og for at finde den rolige og dybe vejrtrækning, som er nødvendig for at kunne svømme langt, befinder jeg mig i en betingelsesløs symbiose-agtig tilstand med havets lyde og lugte, bevægelserne og uforudsigeligheden. Der er ikke plads til tankerne om, hvad der gemmer sig mellem os og den havbund, vi ikke kan se – og slet ikke hajerne, som flere tidligere Hellespont-svømmere hævder at have fået uønsket selskab af. Det handler om mental balance og om ikkeat blive forført af overmod til fx at begynde at svømme for hurtigt, ændre kursen eller at gøre noget andet dumt, hvilket har kostet så mange gode svømmere livet gennem tiderne. En af dem var Kaptajn Webb, som står som en lysende stjerne i svømmehistorien, fordi han var den første, som svømmede over Den Engelske Kanal – en monsterdistance på omkring 34 kilometer i koldt og strømfyldt vand.
Hvor Hellesponten måske er den mest ikoniske svømmerute, er Den Engelske Kanal blandt verdens absolut hårdeste klassikere. Der er mere end dobbelt så mange, som har besteget Mount Everest end svømmere, som er registrerede for at have svømmet over Den Engelske Kanal. Da Kaptajn Webb gjorde det som den første i 1875 på en diæt af øl og cognac, var det en verdensomspændende sensation. Efter nogle glamourøse år begyndte interessen dog at falme for kaptajnen, og i 1883 tog den nu 35-årige og ret afdankede Webb til USA for at genoplive den berømmelse, som han elskede at sole sig i. Under stor bevågenhed ville han svømme over Niagara Falls, hvilket ville indbringe ham, hvad der i dag svarer til i omegnen af 10 millioner kroner. Kaptajnen blev efter få minutter opslugt af de voldsomme vandmasser, og da hans lig blev fundet, afslørede en obduktion, at han var blevet knust mod klipperne.
Hellespont-strædet i Tyrkiet inviterer til en svømmetur, men tag ikke fejl: Det er livsfarligt at prøve at svømme over uden godt kendskab til strømme og skibstrafik. Foto: Privat
Carsten Jokumsen og Jari Kickbusch havde på forhånd aftalt at følges ad, da de krydsede Hellesponten. Foto: Daniela Furkel
Som konturerne af bygningerne på den asiatiske side af Hellesponten bliver tydeligere, er det netop Webbs overmod, som jeg må kæmpe mod. Jeg har lyst til at svømme hurtigt for at forsegle denne personlige sejr, som nu kun synes mellem 500 og 1.000 meter forude. Skruerne i min venstre skulder værker og minder mig om, at denne svømmetur er mit eget lille mirakel. Da jeg 10 år forinden blev kørt ned af en bil i høj fart, forsikrede lægerne mig om, at jeg aldrig ville komme til at svømme crawl igen. Og nu – på trods af smerterne og min lidt svagere venstre arm – mærker jeg euforien over at have trodset alle odds.
Carsten og jeg stopper op for en kort stund, da vi ser havbunden under os. Vi kan til vores overraskelse se målområdet. Vi er begge fulde af adrenalin, har masser af kræfter tilbage og beslutter at give den gas på den sidste strækning. De næste fem-ti minutter er alle ambitioner om at svømme i moderat tempo og om ikke at konkurrere glemt. Vi flyver gennem vandet. Vi har disponeret turen til den langsomme side, både i forhold til rute og fart, men følelsen af at ankomme til målområdet i god stil gør mig stolt, også selv om Carsten kommer nogle sekunder før mig. Vi bliver registreret for at have svømmet 6,5 km på lidt over 57 minutter, cirka 13 minutter hurtigere end Byrons overfart.
Annonse
Mens vi hopper og råber af begejstring, får vi øje på en svømmer i vandet tæt på målområdet, som er blevet fanget af strømmen. På hans svømmestil kan jeg notere, at det er en stærk og erfaren svømmer, men selv om han tilsyneladende svømmer crawl i retning af os, driver han hele tiden længere væk, i retning af Middelhavet. Efter omkring 10 minutters intens kamp mod havet bliver han samlet op af en følgebåd, kun 200-300 meter fra mål. Selv om jeg er trist på hans vegne, efterlader det mislykkede forsøg på at gøre det, som jeg lige har gjort, mig alligevel med en vis stolthed.
Nogle timer efter løbets afslutning får vi at vide, at op mod 10 procent af svømmerne ikke fuldførte, og da Carsten og jeg ved aftenens afslutningsfest skyller turen ned med adskillelige gin og tonics – blandt andet i selskab med en sydafrikansk kvinde, som jeg senere fandt sammen og blev gift med – står det klart, at fortællingen om at krydse Hellesponten er vidt forskellig fra svømmer til svømmer. Fælles for de fleste – men selvfølgelig ikke alle – er dog, at svømmeture som disse i høj grad handler om den oplevelse og den historie, som er forbundet med dem. Det handler om at svømme på spektakulære steder, enten fordi de er smukke, fordi de er historiske, eller fordi de er ekstreme. En af nutidens mest kendte åbent vand-svømmere, Martin Strel, kombinerer ofte det hele. I den prisvindende dokumentarfilm ’Big River Man’ følger kultinstruktøren John Maringouin den hesteburger-ædende vovehals fra Slovenien og hans forsøg på at svømme Amazon-floden i sin fulde længde. Resultatet er en enestående ’Apocalypse Now’-agtig film, hvor Martin Strel mister forstanden, mens han i sin besættelse svømmer gennem junglen med litervis af rødvin i maven. Martin Strels vanvidssvømninger rummer altid en god historie. Han siger, at han svømmer for at skabe opmærksomhed på forureningen af floder, søer og have, men den gode historie ligger i hans karisma og den smerte, man fornemmer, han forsøger at svømme væk fra uden mulighed for at komme i mål. Resultatet er, at Strels svømmeture bliver mere og mere ekstreme. For nogle år siden annoncerede han fx, at han vil svømme over Atlanterhavet.
Selv er jeg ikke tiltrukket af så ekstreme ture. Dog ville jeg et eller andet sted ønske, at min krop havde fået nogle flere tæsk på min tur over Hellesponten. Ikke at turen var en gåtur i parken, men den virkelige prøvelse viste sig at være af mental karakter. Hellesponten skulle først og fremmest svømmes med hovedet – med modet til at afgive magt til havet. Og som jeg skriver disse linjer, tænker jeg, at det måske i virkeligheden er modet og afståelsen af kontrol, som gør, at jeg og så mange andre søger til havs. Måske har vi mennesker – specielt i disse tider, hvor vi bilder os selv ind, at vi er herre over det meste – brug for at kaste os ud i uvisheden, lade naturen råde og mærke livet i en position, hvor vi ikke kan bunde.
Efter Jari Kickbuschs (t.v.) og Carsten Jokumsens overfart til havnen i byen Eceabat var der tid til et foto. Foto: Kitty Barret Grant
Tag på svømmeeventyr
Har du mod på at prøve kræfter med internationale farvande, er der rig mulighed for at få en oplevelse for livet. Her er tre ture, som Jari Kickbusch håber at svømme, inden han smider sine speedos for sidste gang:
Den overkommelige
Løbet Défi de Monte-Cristo starter på fængselsøen If ud for Marseille, hvor Greven af Monte Cristo sad fanget i Alexandre Dumas’ roman af samme navn. Man kan svømme forskellige distancer, men jeg vil svømme den lange på seks kilometer, hvor man rigtig får lov til at prøve kræfter med det hav, som greven flygtede i, og efter en forhåbentlig veloverstået tur vil jeg fejre turen ved at spise alt godt fra havet og drikke lyse vine, til jeg får runde sko.
Den kradse
Måske har jeg noget med fængsler. Siden jeg som dreng så ’Flugten fra Alcatraz’ med Clint Eastwood i hovedrollen, har jeg tænkt på den grufulde svømmetur fra fængselsøen til fastlandet. Filmen bygger på det stadig gådefulde flugtforsøg i 1962, hvor tre fanger forsvandt fra det topsikrede fængsel. En af teorierne er, at de er svømmet fra øen og til San Fransisco, en cirka tre kilometer lang tur i den kolde og hajfyldte bugt, hvor du skal kende de stride strømme for at holde kursen. Det vil jeg også gerne prøve, enten ved at hyre en følgebåd eller ved at stille op til eventet Alcatraz Sharkfest. Jeg håber dog, at det ender med at blive mig og ikke hajerne, som får en fest.
Den ekstreme
Jeg er hverken fysisk eller mentalt bygget til koldt vand, og derfor kommer jeg aldrig til at svømme over Den Engelske Kanal. Det har jeg lært at leve med. Derimod vil det ærgre mig, hvis jeg ikke kommer til at svømme fra Europa til Afrika over Gibraltarstrædet. Det er en svømmetur på cirka 15 kilometer i de vilde vande mellem Middelhavet og Atlanterhavet.
Jari Kickbusch om sit udstyr
Svømmebriller
Svømning er som udgangspunkt ikke dyrt i udstyr. Det kan dog anbefales at investere i et par gode briller, som er tætte og dugfrie. Svømmebrillerne er vigtige for at kunne navigere på havet, og så gør det bare svømmeoplevelsen større, når man kan se naturen i vandet. Du kan få et par gode svømmebriller for et par hundredelapper og op, og du skal regne med at udskifte dem med jævne mellemrum.
Zoggs Predator til 186 kroner hos svoemmespecialisten.dk
Speedos
Speedos er en omdiskuteret beklædningsgenstand, men når det kommer til åbent vand-svømning, er der ingen vej uden om. Der er simpelthen for meget vandmodstand i dine fodbold- eller boardshorts. De fleste åbent vand-svømmere bruger også speedos under våddragten. Jeg har vel mellem 50 og 100 speedos, langt de fleste enten Speedo eller Arena.
Speedo Endurance til 265 kroner hos watery.dk
Havtaske
Den oppustelige og flydende havtaske er lidt ligesom cykelrytterens hjelm: Det ville være lettere uden, og den er ikke cool, men den kan redde dit liv. Havtasken har to hovedformål: Den gør dig synlig i forhold til små og store skibe, surfere og andre vandfartøjer, og så udgør den din midlertidige redningsplanke, hvis du skulle komme i problemer.
Swim Secure Dry bag med vindue til mobil til 379 kroner hos watery.dk
Våddragt
Ved en vandtemperatur på under 20 grader vil de fleste have brug for en våddragt, afhængigt af kropsbygning, kuldetilvænning og svømmedistance. Glem alt om at bruge din surfer-våddragt, og fokusér på en dragt, som passer til din krop. Du kan få en udmærket våddragt for 1.000-2.000 kroner, men de fås op til 6.000 kroner. Når vandtemperaturen når under 15 grader, bruger mange åbent vand-svømmere også neoprensokker, -hætte og eventuelt handsker til at forlænge sæsonen en smule.
Orcra Open Water Core 2021 til 1.595 kroner hos watery.dk
Ur
Nogle åbent vand-svømmere nyder fraværet af teknologi og bruger svømningen som et analogt getaway i en travl hverdag, mens andre bruger smart-ure til at måle antal armtag, puls, rute etc. Hvis du er med på quantified self-trenden og godt kan lide at måle og veje dit liv, kan du købe et godt svømmeur for omkring 2.000 kroner.
Garmin Swim 2 svømmeur til 2.099 kroner hos watery.dk
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
