Den sejrende Ryder Cup-kaptajn Thomas Bjørn om Tiger Woods, pengene og den pris, hans børn har betalt

Thomas Bjørns sorte Mercedes er kørt tidligt frem foran hovedindgangen til Hotel Trianon Palace i Paris-forstaden Versailles. Chaufføren beholder sin sorte kasket med skinnende lakskygge på.

Der er en lille time til afgang mod golfbanen Le Golf National, der lægger græstæppe til årets Ryder Cup.

Det bliver en travl dag. Den danske golfstjerne kigger ind i et døgn, hvor han skal nærstudere Ryder Cup-banen, købe fødselsdagsgave til sin kæreste, der fylder 31 år og lander fra London om eftermiddagen, spise frokost med kronprins Frederik ved bredden af Seinen og køre syv timer gennem Frankrig og Tyskland til næste golfturnering, som begynder næste morgen i Köln.

Thomas Bjørn bor på det luksuriøse hotel ved Versailles, fordi det er her, at hans europæiske mandskab skal bo i en uge op til og under turneringen i slutningen af september. Thomas Bjørn er holdets kaptajn, et af de mest hæderfulde hverv i international golf, og han har bedt den europæiske Ryder Cup-komité om at leje samtlige værelser på hotellet inklusive konferencesale og Gordon Ramsay au Trianon – en lille 10-bords Michelin-restaurant, der er modelleret over Ramseys trestjernede Michelin-restaurant i London. Værelsespriserne her på stedet går op til 5.000 euro (37.300 kroner) for en nat – uden morgenmad.

I hotellets foyer vil et japansk ægtepar købe 24 guldbelagte tekopper og underkopper med hotellets inskription. Konen, der har et gennemsigtigt slør ned fra hatten, skal ikke høre til prisen. Kun til omfanget af den æske, stellet ligger i. Kopperne står udstillet i høje, slanke glasmontrer langs det skakternede marmorgulv, der fører frem til morgenmaden, som serveres i brasseriet La Véranda med udsigt ud over Versaillesslottets snorlige havegange, som i 1600-tallet blev anlagt så sindrigt, at alle gange pegede mod solkongen Ludvig XIV’s soveværelse på slottet.

Det er denne dagligdag, danskeren har skullet vænne sig til, siden han i foråret 2017 blev udpeget til kaptajn af sine kolleger. Hvis han ikke var helt klar over det før, er han i de mellemliggende måneder blevet overbevist: Ryder Cup er stort.

Landskampen mellem de 12 bedste amerikanske og de 12 bedste europæiske golfspillere udspilles hvert andet år og er en af verdens største sportsbegivenheder på tv – kun overgået af OL, store mesterskaber i fodbold og det amerikanske Super Bowl.

”Ja, det har jo ændret sig lidt siden Valderrama,” konstaterer Thomas Bjørn tørt og tænker tilbage til 1997, da han som 26-årig, ranglet jyde mødte op til sin første Ryder Cup-turnering på den sydspanske golfbane.

Det år var han rookie på et nu legendarisk, europæisk mandskab, der talte medspillere som Bernhard Langer og den tredobbelte British Open-vinder Nick Faldo. Bjørns store forbillede, spanske Severiano Ballesteros, var deres kaptajn, mens al opmærksomhed på det amerikanske hold rettede sig mod vidunderbarnet Tiger Woods på bare 21 år.

”Dengang var vi 12 spillere og en kaptajn, der ankom mere eller mindre på egen hånd. I dag møder hver eneste spiller op med sin egen manager, sin egen sving-træner, sin egen fysiske træner, sin egen putte-træner og sin egen mentale coach. Desuden har spillerne ofte deres koner eller kærester, børn og forældre med, så der er brug for plads,” forklarer Thomas Bjørn og peger op mod hotellets mange værelser.

Lige siden udnævnelsen har han set frem til datoen for turneringens sidste dag, hvor Ryder Cup afgøres. Indtil den dag er al hans fokus rettet mod turneringen, og stort set alle store beslutninger i hans eget liv har i halvandet år været sat på stand-by. Thomas Bjørn befinder sig i en ventesal.

Tydeligvis på første klasse, javel, men lysår fra sit trygge ophav i kernefamilien i Silkeborg med mor, far og storebror Søren. I 25 år har han spillet golf på de største plæner i Europa, USA og Asien. Vundet store sejre og indkasseret tunge nederlag. Han har boet i Dubai, London og Göteborg. Fået fire børn. Tre af dem med sin svenske ekskone Pernilla og en datter uden for ægteskab.

Ryder Cup er toppen af hans karriere, og bagefter venter nogle skelsættende beslutninger. Skal han fortsat være golfspiller? Skal han blive forretningsmand i stedet? Skal han være far igen? Beslutninger, som kan holde en mand midt i livet vågen om natten, med mindre han bevidst holder tankerne på afstand. Så det gør han, og det er derfor, at søndag den 30. september 2018 er blevet et fixpunkt for 47-årige Thomas Bjørn.

Der findes en tid før og efter Tiger Woods. Den sportstrænede, sorte amerikaner brød muren ned til den cigarrygende og til tider selvtilstrækkelige, hvide rigmandssport, da han som en anden rockstjerne trådte ind på scenen i 1997 og appellerede til et helt nyt publikum. Når Tiger Woods mødte frem til en turnering, skød interessen i vejret med raketfart. Publikum flokkedes om at komme tæt på ham, seertallene flerdobledes hjemme i stuerne, mens tv-indtægter og præmiepenge eksploderede.

Thomas Bjørn var ankommet til Europa Touren et par år tidligere, og på det tidspunkt var sporten delt skarpt ned gennem Atlanterhavet. De amerikanske spillere holdt sig til deres hjemlige PGA Tour, mens europæerne helt overvejende spillede i Europa. De fire største golfturneringer – majorturneringerne, hvoraf tre finder sted i USA – samlede de bedste spillere på tværs af kontinenterne. Og så er der hvert andet år Ryder Cup.

Denne match mellem USA og Europa er et særsyn i golfverdenen, fordi den dels spilles som en holdmatch og dels er den eneste turnering i årets kalender, hvor der er prestige, men ingen pengepræmier involveret.

”Jeg er fra en generation med stærke spillere som Darren Clarke og Lee Westwood, men Tiger Woods dominerede. Tiger var så stærk i de år, at der bredte sig en holdning blandt spillerne, at det nærmest var umuligt at komme op på hans niveau,” fortæller Thomas Bjørn.

I et tiår frem til 2008 vandt Tiger Woods alene 14 majorturneringer, og flere af dem dominerede han i en grad, så feltet af konkurrenter nærmest var tilskuere. Samtidig var toppen af verdensranglisten stort set renset for andre nationaliteter end amerikanere.

”Sådan var det bare i de år. Tiger og de andre amerikanere var overlegne i majorturneringerne. Derfor blev Ryder Cup vores holdeplads. Ryder Cup blev europæernes majorturnering, en holdturnering, hvor vi havde chancen for at være noget andet end det, vi var i dagligdagen. Det blev vores mulighed for at udtrykke os på den store scene. Vi fik lov til at have et helle, hvor vi var bedre end amerikanerne. For det var vi. Vi vandt flere Ryder Cup end dem, og til tider vandt vi med nogle hold, der ikke var specielt fantastiske. Hvis du ser tilbage på styrkeforholdene mellem holdene i 2002 på The Belfry (vært for Ryder Cup i England i 2002, red.), så var favoritværdigheden kraftigt i amerikansk favør. Men vi vandt alligevel. For mig og for de spillere, der var med i 2002, blev det nogle fantastiske succesoplevelser. Jeg tror, at vi fik den samme følelse, som det er at vinde en major. Vi vandt den så bare som et hold.”

Den sorte Mercedes med tonede ruder leder os gennem morgentrafikken fra Hotel Trianon Palace til Versailles by og rundt om slottet, hvor de to Ryder Cup-mandskaber skal spise middag med den franske præsident Emmanuel Macron under årets turnering. Vi er på vej ud til Le Golf National, Frankrigs fineste golfbane. Netop denne dag er den ved at blive sat op til Europa Tour-turneringen Open de France, der finder sted i weekenden efter.

Overalt hvor Thomas Bjørn træder ud af en bil, står der en håndfuld mennesker klar til at give ham hånden og lede ham igennem dagens program. Danskeren giver hånd og fisker et par velpudsede, hvide golfsko ud af sin golfbag i bilens bagagerum. Han gør klar til en guidet tur rundt på det eksklusive golfanlæg.

Da det går op for dagens modtagelses-komité, at Thomas Bjørn har en journalist og en fotograf med, opstår der en mindre krise. Han er her for at sætte banen op, og den skal favorisere det europæiske mandskab mest muligt. Som europæisk kaptajn har man hals- og håndretten over hullernes placering og den præcise længde på hvert et græsstrå. Da amerikanske golfspillere som hovedregel fortsat slår længere end europæerne, skal Bjørn tilrettelægge banen sådan, at banens kortklippede fairway bliver smallest muligt efter cirka 250 meter.

Det vil tvinge amerikanerne til at spille kortere i første slag fra tee, end de normalt ville gøre, og det burde give europæerne en lille fordel. Der er med andre ord tale om fortroligt arbejde, som arrangørerne ikke vil stå og diskutere foran en fotograf og en dansk journalist. Men da de hører, at det er Euroman, der følger i hælene på Ryder Cup-kaptajnen, og ikke et nyheds-medie, der vil afsløre hemmelighederne i en gulbjælket 'breaking news', bliver de formildet og lader os køre med banen rundt i vores egen elektriske golfbil.

Hvervet som kaptajn har tæret på Thomas Bjørns resultater som golfspiller det seneste halvandet år. I 25 år har han vænnet kroppen og sindet til en fast ugentlig rytme, hvor han flyver et nyt sted hen om mandagen, træner en dag eller to, spiller pro-am (professionel-amatør konkurrence) med turneringens sponsorer om onsdagen og turnering i fire dage fra torsdag til søndag.

Det er træningen op til selve turneringerne, der sikrer spillerne de millimeterpræcise slag, som golfamatører verden over er ved at falde i svime over. Enhver golfspiller ved, at der er en verden til forskel på at slå sin bold helt tæt på pinden eller slå sin bold tre-fire meter fra pinden. Hvert et misset indspil og hvert et misset put koster mange, mange penge.

Forskellen på succes og fiasko i denne sportsgren er enkelte slag per runde. Men heller ikke i dag har Thomas Bjørn tid til at træne. Tre-fire gange om ugen rejser han til nye destinationer, og de vigtige dage på træningsbanen erstattes alt for ofte af velgørenhed, møder, middage og events rundt om i Europa og USA.

I halvandet år har Thomas Bjørn været mere forretningsmand end golfspiller, og selvom han som Ryder Cup-kaptajn stort set kan vælge og vrage mellem de turneringer, han vil stille op i, er det svært at finde ind til det spil, der har gjort ham til en af Europas bedste gennem de seneste to årtier.

”Jeg har fuldstændig accepteret, at jeg har et fuldtidsarbejde til udgangen af september i år. Al opmærksomhed er på at gøre mig klar til lederrollen over for de 12 spillere, jeg skal arbejde med i Ryder Cup-ugen,” siger han.

Thomas Bjørn har tidligere deltaget i syv Ryder Cup-turneringer som spiller eller som assistent for kaptajnen. Hans scorekort viser seks sejre – en unik præstation. Han ser sin lederrolle som en serie af individuelle indsatser over for sportsstjerner, der er rundet af en individualistisk sportsgren. Han skal få 12 gigantiske egoer til at arbejde sammen som et hold.

Han illustrerer sin udfordring med et eksempel fra en holdkamp mellem Europa og Storbritannien, ’The Seve Trophy’, hvor danskeren var kaptajn for det kontinental-europæiske hold. Hans første opgave var at finde ud af, hvad tid på dagen spillerne skulle spise. Spanierne og italienerne ville spise efter mørkets frembrud, mens tyskerne og svenskerne ikke ville spise senere end klokken 17.30.

”Så skar jeg igennem og sagde, at vi alle spiste præcis klokken 19. Så var alle utilfredse, og så tænkte jeg, at så kan vi da starte der,” siger han med et charmerende, drenget smil.

At Thomas Bjørn er blevet tildelt hvervet som Ryder Cup-kaptajn, er ingen overraskelse. Ud over hans meritter i netop Ryder Cup, har han i sin karriere på topplan repræsenteret de professionelle golfspillere i Europa som en slags talsmand. Han har en elitær tilgang til sin sportsgren og slås for de absolutte stjerner. Hvis ikke golfsporten kan promovere sine største stjerner, risikerer sporten at tabe terræn i konkurrence med andre sportsgrene som fodbold og tennis.

Fænomenet Tiger Woods er et skræmmende eksempel på, hvordan interessen for en sport kan dale dramatisk, hvis den største stjerne falmer. I 10 år lå Tiger nummer et på verdensranglisten og vandt 14 major-sejre. Han var verdens højest betalte sportsmand og badede i succes – både sportsligt, økonomisk og privat, hvor han dannede par med svenske Elin Nordegren. Men glansbilledet krakelerede i 2009, da hustruen fandt ud af, at Tiger havde andre kvinder ved siden af, og hun jagede ham i bogstavelig forstand ud af huset, svingende med en golfkølle.

Det var begyndelsen på en personlig og sportslig nedtur for Tiger Woods, sponsorerne forsvandt, og han har ikke siden formået at genrejse karrieren til samme niveau som tidligere – dog har han i det seneste halve år spillet bedre end længe.

”Golf har altid været tilsmilet af en masse penge og prestige, fordi folk med penge har haft en interesse i at spille golf. Når Tiger stillede til start i en turnering, så steg interessen markant. Det ser vi igen i dag, efter Tiger er vendt tilbage, så går seertallene i vejret. Og det går ikke frem med fem procent, men med 50 og 100 procent,” siger Thomas Bjørn.

Danmarkshistoriens bedste golfspiller havde en lignende ægteskabelig krise i samme periode. I skyggen af Tigers nedtur fik Thomas Bjørn en datter med en australsk stewardesse. Skæbnen vil, at den niårige Isabella af egen drift er blevet en af de mest talentfulde pigegolfspillere i Australien.

”Hun bor i Australien. Vi er langt fra hinanden. Hun er dygtig til golf. Vi har kontakt. Længere kommer vi nok ikke i den historie,” siger Thomas Bjørn.

Skønt han er et privat menneske, som gerne vil holde historien om datteren tæt til kroppen, svarer han beredvilligt på de fleste spørgsmål. Han mener ikke selv, at den australske affære er direkte skyld i skilsmissen fra svenske Pernilla Waldenström. Men faktum er, at familien Bjørn forlod livet i London og flyttede til Göteborg, som ligger skidt placeret til de mange rejser. Og det slider på en familie, når den ene forælder i 25 år er i toppen af international golf med over 200 rejsedage om året:

”Uanset om jeg ønskede det eller ej, har mine børn betalt en høj pris og lidt afsavn for, at jeg har været så meget hjemmefra. Jeg elsker mine børn over alt på jorden, men jeg var der jo ikke i hverdagen og havde derfor svært ved at tale med om de nære ting,” siger Thomas Bjørn og synker lidt ind i sig selv, når snakken falder på familien.

Han har ikke været til mange forældremøder i sit liv.

”Når du er professionel sportsmand, bliver du gæst i dit eget hus, når du er hjemme. Man får en rolle som forælder på deltid. Og det kan man bare ikke være – det er et fuldtidsjob. Når jeg en sjælden gang var med til et forældremøde, var der mange ting, jeg ikke forstod. Jeg kunne ikke forstå sammenhængen, fordi jeg ikke var en del af de daglige små og store konflikter. Pernilla var kernen i maskineriet derhjemme. Det gør ondt i hjertet at tale om, og derfor gør jeg det meget sjældent.”

Dagens opgaver trækker ud. Thomas Bjørn må springe frokosten over. Tilbage i Paris er byen proppet med biler. Chaufføren har svært ved at kæmpe sig vej i vrimlen frem mod Louis Vuitton-butikken, hvor Thomas Bjørn håber at kunne finde en gave til sin kæreste. Men vi når frem.

Thomas Bjørn er tydeligvis mere hjemmevant blandt ligesindede på golfbanen end blandt japanske turister på jagt efter eksklusive tasker og sko. Han betaler gerne prisen for en smuk taske, men ventetiden og iscenesættelsen omkring indpakningen falder ham svært. Der er tale om en ceremoni, som ekspedienterne sikkert benævner ’købsoplevelsen’. Den er imidlertid ved at få køberen fra Silkeborg til at forlade butikken uden fødselsdagsgave.

”Hvorfor kan man ikke bare betale og så få en taske fra hylden,” siger han, da han efter en halv time står tilbage på fortovet med en gigantisk orange pakke i hænderne.

Pakken kunne rumme en golfbag. Den indeholder, ud over tasken, i omegnen af tusind lovord fra en sælger, der var så flink, at det gjorde ondt, samt lykønskninger fra et hav af franske modeller på vej ud af butikken.

Tiden er skredet. Der er mindre end en halv time til mødet med kronprins Frederik på et hotel i nærheden.

Familielivet som professionel golfspiller står i kontrast til opvæksten i en midtjysk kernefamilie. Hele familien spillede golf og kom dagligt i den samme klub. Da Thomas Bjørn som teenager viste sig at være et gyldent talent, blev han bakket op af familien i den usikre fremtid som professionel golfspiller.

Gennembruddet kom, da han suverænt vandt Challenge Touren, den europæiske anden division, og spillede sig til fuldt medlemskab på Europa Touren. Allerede første år slog han igennem ved at sejre i Scottish Open på Loch Lomond og fik titlen ’Rookie of the Year’, årets nye stjerne på golfens internationale himmel. Siden har han vundet yderligere 14 sejre på højeste niveau foruden triumferne i Ryder Cup, og han kan se tilbage på en næsten pletfri karriere på golfens første klasse.

Men én ambition har Thomas Bjørn aldrig indfriet, selvom han ved flere lejligheder har været svimlende tæt på: Han har aldrig vundet en major. Det nager ham fortsat, at han ikke vandt British Open – eller rettelig The Open Championship – i 2003. Han spillede en fejlfri turnering indtil fire huller før præmieoverrækkelsen. Han førte turneringen med tre slag ned til nærmeste konkurrent og var allerede ved at skrive sejrstalen inde i hovedet.

”Jeg har siden talt med min caddie om den eftermiddag, og vi lavede én fejl, som blev fatal. Vi stoppede ikke op og talte situationen stille og roligt igennem og lagde en gameplan. Jeg troede, jeg var urørlig og ville bare have turneringen overstået i en fart.”

Det kostede danskeren dyrt. Han tabte fire slag på de sidste fire huller, og det var ét for meget.

Thomas Bjørn sammenligner sin karriere med den danske tennisspiller Caroline Wozniacki, som i årevis lå med i verdenstoppen i kvindetennis, men først i år vandt hun en Grand Slam-turnering, Australien Open i Melbourne, og først herefter fik hun offentlighedens fulde anerkendelse for alle sine meritter gennem årene. Thomas Bjørn mangler en sådan stor sejr, der kan slå den fortjente sløjfe om hans karriere. Og den ville også have været en stor hjælp i den kommende tid som Ryder Cup-kaptajn.

”Ved Ryder Cup i 1997 gjorde jeg bare, hvad min kaptajn, Seve Ballesteros, sagde. Han var jo en major-vinder. Som kaptajn kan jeg ikke på samme måde sige til Rory McIlroy, at jeg synes, han skal gøre sådan og sådan. Så vil han nok kigge på mig og sige, ’Hvor mange majors er det, at du har vundet? Ja, jeg har jo selv foreløbig vundet fire.’ Så kan man ligesom sidde der og tænke, at man ikke rigtigt har noget at komme med.”

Den sorte Mercedes når frem til Hotel Pullman på sydsiden af Seinefloden. Her mødes Den Internationale Olympiske Komité for at tale om OL i Paris 2024. Hotellobbyen summer af notabiliteter og sikkerhedsvagter.

Europa Tourens kommunikationschef sidder ved et bord i restaurant Frame med en sort flight case ved sin fod. Inden i kassen står det originale Ryder Cup-trofæ, som den engelske frøavler Samuel Ryder skænkede tilbage i 1927. En af de mest attraktive pokaler, man kan løfte i golfverdenen.

Kronprins Frederik kommer slentrende ind i restauranten sammen med en lille håndfuld danske og franske sikkerhedsvagter, som tager diskret opstilling ved baren og udgangene.

Kronprinsen spiller selv golf. Han er åbenlyst glad for at møde sin landsmand.

Der er 100 dage til Ryder Cup går i gang i Paris, hvor kronprinsen selv har arbejdet på den danske ambassade i sin studietid, og hvor han har været så mange gange med sin far, prins Henrik. Netop denne dag i byernes by bliver han udnævnt som officiel ambassadør for begivenheden. En titel, kronprinsen tager imod med stolthed.

”Jeg har spillet golf med Thomas og fra nærmeste hold set hans passion for Europa og Ryder Cup. Og jeg er som alle andre i landet stolt over at se ham skrive historie som den første dansker, der er kaptajn for holdet,” siger kronprins Frederik.

Den royale dansker skal op på hotelværelset og skifte til den officielle Ryder Cup-polo, inden vi går langs Seinens bred til den officielle fotosession på Pont de Bir-Hakeim med Eiffeltårnet i baggrunden. Mødet med kronprins Frederik er vigtigt for Thomas Bjørn i hans nuværende rolle som Ryder Cup-kaptajn.

Først efter fotoseancen får han endelig tid til at give sin kæreste, britiske Grace Barber, et fødselsdagskys og hendes gave. Hun er tv-journalist og bekendt med hele virvaret omkring europæisk golf fra sin tid i Tour Production, Europa Tourens eget produktionsselskab.

I dag står hun blandt andet bag Champions League i fodbold på Sky TV i England. Thomas Bjørn ved godt, at han om kort tid bliver konfronteret med spørgsmålet om familieforøgelse i lejligheden hjemme i London.

”Sådan må det være,” siger han.

Men som alle de andre vigtige beslutninger for Thomas Bjørn og hans nærmeste venter også denne på skæringsdatoen: søndag den 30. september 2018. Den dag skal han først lade sig bade i champagneskum som succesrig europæisk Ryder Cup-kaptajn – eller give hånd til sin amerikanske kollega Jim Furyk og lykønske ham med sejren. Derefter venter resten af livet.

”Jeg har sagt til hende, at jeg ikke tager vigtige beslutninger, før Ryder Cup er overstået. Og det har hun accepteret.” ■

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Portræt og Far