I april i år blev en 32-årig mand frifundet for seksuelt overgreb på to 17-årige piger. Hændelsen fandt sted en lørdag morgen i 2011, hvor manden overnattede i den ene af de to pigers lejlighed efter en fest. Manden, som var ven af pigen, sov i et separat værelse, men sneg sig ind på det værelse, hvor pigerne sov. Her forsøgte han først at trænge ind i den ene pige, og derefter befamlede han den andens inderlår.
Manden nægtede sig skyldig i voldtægtsforsøg og nægtede alt kendskab til episoden. Havde pigerne løjet? Nej, overgrebet fandt sted, men den 32-årige argumenterede for, at han ikke udførte handlingen bevidst, fordi han led af den sjældne søvnforstyrrelse sexsomnia. Den anklagede blev frifundet på baggrund af ekspertudtalelser, undersøgelser i et søvnlaboratorium, udtalelser fra bekendte samt en vurdering fra Retslægerådet.
Sagen var den første af sin art i Danmark og satte gang i debatten. Anja Hareskov Jensen, ledende psykolog ved Center for Voldtægtsofre, frygtede for de retslige konsekvenser af frifindelsen, mens Martin von Bülow, politiets anklager i den aktuelle sag, ikke mente, at der var grund til bekymring. Det er ikke muligt at snyde med denne diagnose, sagde han.
Den første episode med søvnsex blev beskrevet i 1897, hvor en mand blottede sig for politiet uden efterfølgende at kunne huske episoden. Han fik tre måneders fængsel. Antallet af beskrevne sexsomnia-sager har siden været få. Først i 2003 valgte et hold canadiske forskere at nævne sexsomnia-begrebet. Sexsomnia er en form for søvngængeri, der tilhører sygdomsfamilien parasomnia. Fælles er, at de opstår i den dybe søvn, hvor centrene i hjernen, der kontrollerer kompleks tankevirksomhed, dømmekraft og ræsonnement, er i dvale. Til gengæld er centrene, der styrer de mere primitive funktioner som sult og seksualdrift, stadig aktive. Derfor kan man udføre seksuelle handlinger som masturbation, stønnen, befamling og endda fuldbyrdet samleje. Søvngængeren opfører sig ofte anderledes eller mere hårdhændet end i vågen tilstand.
Således er der i 2002 beskrevet en sag med søvnonani, der førte til et forslået lem og brækkede fingre. En kvinde med en partner, der lider af sexsomnia, har sagt, at når han først kommer i gang, er han ikke til at stoppe, og en anden kvinde beskriver manden som en mere amourøs og gavmild elsker.
Søvngængeren husker intet eller meget lidt af episoden og er ofte forvirret, når han/hun vågner og konfronteres. Folk, der har gået i søvne, har en større risiko for at udvikle sexsomnia, og forlænger man den dybe søvn, fx ved stress, søvnmangel, alkohol- eller narkotika-indtag, risikerer man også at fremprovokere episoder.
DIAGNOSER I RETSSAGER
Sukkersyge
I 1981 skød og dræbte en mand sin kone i deres hus i New York. Manden benægtede ikke drabet, men forklarede, at han havde ændret sindstilstand pga. lavt blodsukkerniveau som følge af sukkersyge. Anklagen blev ændret fra overlagt mord til uagtsomt manddrab.
PMS
I 1986 slog 17-årige Anna Raynolds sin mor ihjel med en hammer. Hun fik livstid, men fik to år senere sin straf nedsat, fordi hun led af præmenstruelt syndrom (PMS) på gerningstidspunktet.
Ekstremt søvngængeri
I 1987 kørte Kenneth James Parks 23 km ud til sine svigerforældre, brød ind i deres hjem, slog sin svigermor ihjel og overfaldt sin svigerfar med en kniv. Parks blev frikendt efter en undersøgelse, der viste tegn på søvngængeri, og fordi han ikke havde noget motiv.
Sverige
En 28-årig mand blev frikendt for voldtægt i juni 2012. Den svenske søvnekspert Jerk Hetta har senere udtalt, at han ikke mener, der var tale om sexsomnia.
Norge
En 33-årig mand blev frikendt for voldtægt i 2004. Han skulle efter sigende være vågnet, da offeret, en 18-årig kvinde, skreg om hjælp. To ud af tre dommere i panelet valgte at frikende manden.
DIAGNOSEN
Ingen test kan med 100 % sikkerhed fortælle, om man lider af sexsomnia, og det er ikke dokumenteret, hvor mange der har lidelsen. Det retslægelige tidsskrift Journal of Clinical Forensic Medicine anbefaler, at diagnosen baseres på interview med patienten, venner og familie samt test udført i et søvnlaboratorium, hvor patienten får målt hjernens elektriske aktivitet. Lider man af parasomnia, vil man se specielle mønstre i de elektriske signaler. Man udfører også provokationstest, hvor den anklagede udsættes for en periode med søvnmangel. I den danske sag blev den anklagede undersøgt gennem flere måneder med forsøg, interview og eksperimenter.
ANDRE PARASOMNIA-SYGDOMME
Søvngængeri
Søvngængeri er også kendt som somnambulisme. Ved søvngængeri er der ofte tale om simple bevægelser som tyggebevægelser eller forvirret gang, men i sjældne tilfælde kan søvngængeren udføre komplekse handlinger og sågar mord.
Søvnterror
En tilstand, hvor den sovende pludselig sætter sig op og skriger, ofte med et forvirret blik. Den sovende kan slå vildt omkring sig, men husker ikke episoden dagen efter.
LOVEN OG SØNVGÆNGERI
I Danmark findes der ingen lov om søvngængeri. Skyldsspørgsmålet vurderes ud fra straffeloven. Ifølge paragraf 19 om uagtsomhed kan man straffes for uforsvarlige handlinger, hvis man samtidig har handlet uagtpågivende.
Jonathan Vela er læge og bestyrer af fitness-uddannelsen Fitness Institute Vest.
LÆS OGSÅ: Træk vejret, op med humøret og væk med stress
LÆS OGSÅ: Porno gør mænd en bjørnetjeneste
