‘Denciks dagbog’ - 19. Kapitel
En bjergtop i Pyrenæerne. Froome og Geraint sover på et værelse. En stemme lyder udenfor.
Sir Bradley: Vågn op, Froome, en tyv, en tyv!
Pas på jert hus, jer datter, jeres kister.
En tyv, en tyv, en tyv!
[Froome viser sig i et vindue]
Geraint: Men hvad betyder
den skrækkelige larm, hvad er på færde?
Froome: Guds blod, så hør dog efter.
Sir Bradley: Min ædle herre, kender I min stemme?
Froome: Nej, hvem er I?
Sir Bradley: Mit navn er sir Bradley.
Froome: Des mere uvelkommen. Jeg har sagt dig,
at du skal ikke luske ved min dør.
Geraint: Du har jo sagt mig, du hader ham.
Sir Bradley: Højtærede Froome,
jeg kommer her i god og ærlig hensigt.
Geraint: Lad ham kun rase.
De tjenester som jeg har gjort senatet,
vil tale mer højrøstet end hans klager.
Sir Bradley: Det er Geraint; vær forsigtig, herre,
for han har ondt i sinde.
Froome: Guds død, hvad mener du?
Sir Bradley: Skinsygen, herre, vogt jer vel for den;
den er det grumme dyr med grønne øjne,
der leger med det bytte den fortærer.
Den hanrej lever lykkelig, der kender
sin lod og ikke elsker den der snød ham.
Geraint: Jeg tjener ham, og tjener dog mig selv.
Ikke af pligt og troskab, det ved Gud,
men for et syns skyld, for min egen fordel.
Jeg er en anden end den jeg er.
Sir Bradley: Ha!
Geraint: Forfremmelsen sker efter brev og gunst,
og ikke efter trappetrinsprincippet,
hvor nummer to går op som nummer et.
Froome: Nåde! Himmel, frels mig!
Er I en mand? Har I forstand og sans?
Gud være med jer! Tag min post! - Jeg tåbe,
der ser min ærlighed vendt til synd!
Å, lumpne verden! Mærk det, mærk det, verden,
at være djærv og ærlig, det er farligt.
Tak for den lære! Jeg skal aldrig mer
elske en ven, da venskabs løn jeg ser.
[Falder om]
Geraint: Nå, hvordan går det, herre - Slog I panden?
Froome: Gå væk! På pinebænken har du lagt mig!
Langt bedre er at være helt bedragen
end kun at vide lidt.
Geraint: Hans Nåde fik et epileptisk anfald‚
det er det andet‚ et fik han i går.
Froome: Fordømte giftsnog!
Sir Bradley: Jeg vil ikke se jert åbne, ædle sind
bedraget ved sin ædelmodighed.
Pas på! Jeg kender skik og brug derhjemme.
Froome: Jeg går hen og drukner mig med det samme.
Geraint: Det lægger nok en dæmper på humøret.
Sir Bradley: Jeg håber I forstår at jeg har talt
af venskab. - Men jeg ser det har gjort indtryk;
så jeg må be: læg ingen værre slutning
og ingen større vægt i mine ord
end blot formodning.
Froome: Min ære, min ære! Jeg har mistet min ære!
Jeg har mistet den udødelige del af mig selv,
det er kun det dyriske, der er tilbage.
Min ære, sir Bradley, min ære!
Sir Bradley: Op, sorte hævn, op fra din dybe hule.
Gå ned fra hjertets trone, kærlighed,
og ræk din krone til tyrannen Had!
Svulm højt, mit bryst, af gift, for du er fyldt
med slangetunger.
[Går]
Geraint: Til helved med den horetøs, til helved!
Kom nu med mig, jeg vil gå bort og skaffe
et kraftigt middel til en hurtig død
for denne skønne djævel. Nu er du
min løjtnant.
[Trompetfanfarer udenfor]
Froome: For bestandig er jeg jeres.
[De går]
Daniel Dencik, den 27. juli 2018
LÆS OGSÅ: Tom fra blokken
LÆS OGSÅ: Hvis du kun skal se et cykelløb i dit liv, skal du kigge med i dag
LÆS OGSÅ: Matti Breschel overvejer at blive skihopper
LÆS OGSÅ: Saint Geraint. Holy Spirit, Sky.
