”Hvis man har benene, så har man benene. Men udstyret betyder også rigtig meget i mountainbike"

NÅR DET IKKE er løbssæson, træner jeg hver dag og nogle gange flere gange om dagen. En normal træningsuge indeholder noget forskelligt, men den primære træning er selvfølgelig på cyklen, hvor jeg måske har fire-fem mountainbiketure. Jeg er nok mest en puncheur. Jeg kan godt lide de lidt kortere stigninger, hvor det handler om at være eksplosiv, mens jeg ikke er så glad for de rigtig lange stigninger. Derfor er tung styrketræning som squats og dødløft, måden jeg gør det på – især om vinteren. Målet er jo at blive stærkere uden at tage på i vægt. Jeg supplerer med nogle få ture på landevejen og en gang imellem løber jeg, selvom det ikke er noget, jeg nyder. Når løbssæsonen så begynder, skærer jeg ned på styrketræningen, så jeg kan holde friskheden i benene, og kroppen bedre kan restituere.

MINE TRÆNINGSPAS KAN variere fra 40 minutter til seks timer, men gennemsnitligt er mine ture på tre timer. Hos mit tidligere hold, Specialized, trænede jeg kontinuerligt hårdt, mens det på Cannondale enten er meget on eller meget off, hvilket betyder, at det er rigtig, rigtig hårdt i kortere perioder, men så med en del restitution efterfølgende. Jeg træner selvfølgelig sammen med mit hold, når vi er på træningslejr, men når jeg træner her i Danmark, hvor jeg har min base, er jeg alene i størstedelen af tiden.

Det indtager Simon Andreassen på en træningstur

”Jeg spiser forskellige slags energibarer og geler fra mærket OTE Sports. Derudover drikker jeg noget elektrolytdrik, også fra OTE Sports, der hjælper med at forbedre hydreringen og optagelsen af væske. Jeg kan også godt finde på at bruge en Red Bull til intervaldage, hvor den ekstra koffein fungerer rigtig godt for mig.”

TURENE PÅ MOUNTAINBIKE foregår primært i Nordsjælland, hvor jeg cykler ud til skovene, og på den måde bliver transporttiden en del af træningen. Mit yndlingssted er Rude Skov, men jeg træner også meget i Hareskoven, Geelskov og Dyrehaven, ligesom Tisvilde Hegn også er et sjovt sted. Der er heldigvis mange steder at køre, og der er rigtig mange gode spor. Det eneste, Danmark mangler, er nogle rigtige bjerge. I Girona i Spanien, hvor jeg har trænet meget, når jeg har været uden for Danmarks grænser, er der især én lang nedkørsel, jeg har prøvet at slå min personlige tid på gentagne gange. Efter mange forsøg lykkedes det endelig i slutningen januar. Der er noget meget tilfredsstillende over at nå et mål, og det kan virkelig give mig et boost, selvom det bare er træning.

JEG KØRER PÅ en Cannondale Scalpel. Stort set alt på den er customized, men det er affjedringen, som er den mest personlige modificering. Den er sat op med en del flere tokens (genstand til at reducere luftmængde i forgaflen, red.) end en standard forgaffel er. Det skaber en mere progressiv forgaffel, hvor en del af den er blødere, end den normalt vil være, men når du kommer længere ned i gaflen, så bliver den hårdere. Det er en løbende proces, hvor jeg hele tiden finder ud af, hvordan jeg kan optimere min cykel. Stort set alle mountainbikeryttere kører 1x12 (én klinge foran og 12 gear bagpå, red.).

Klingen foran kan variere i størrelsen, og jeg kører selv med 38-tands klinge, hvor den almindelige motionist nok vil køre med 30 eller 32, for jo større klinge, jo sværere er den at træde rundt. Jeg bruger dæk fra det tyske mærke Schwalbe, hvor jeg benytter mig af 10 forskellige modeller.

MIT YNDLINGSSPOR I Danmark er i Langesø, der ligger på Fyn. Det har virkelig mange fede features med downhill-bane og jump-park med store hop, der gør det til et af de mest udfordrende, vi har i Danmark. Jeg har stadig ikke været igennem alt, det har at byde på.

JEG HAR IKKE svært ved holde mig motiveret, når jeg træner. Det handler hele tiden om at se det større billede. Når jeg tænker frem på løbene til sommer med World Cup og OL, er der ikke nogen problemer med at komme ud, selvom det regner eller er koldt. Jeg elsker det, jeg laver, og det gør det også nemmere at udføre det hårde arbejde.

Udstyret skal være i orden

”Hvis man har benene, så har man benene. Men udstyret betyder også rigtig meget i mountainbike, og jeg vil nærmest påstå, at udstyret gør en større forskel på mountainbike end i landevejscykling. Du skal selvfølgelig have en cykel, der er funktionsdygtig. Affjedringen er det vigtigste, og derefter kommer hjul og dæk. Hvis du har nogle gode, brede hjul og nogle gode, brede dæk og en god affjedring, så kan det ikke gå helt galt. Hvis du derimod kører på nogle rigtig tunge hjul med smalle dæk, så er det rigtig skidt. Derudover er en god hjelm vigtig, jeg bruger selv Cannondales Hunter-model, ligesom en cykelcomputer fra Garmin også er en god ting at eje. Selvom jeg kender skovene herhjemme ud og ind, så bruger jeg stadigvæk kortet på cykelcomputeren nogle gange for at se, hvordan man eventuelt kan lægge forskellige ruter om. Og så er den jo god til at tracke, hvor langt man har kørt. Gode sko, gode handsker og en god saddel er også helt essentielt, for det er de tre steder, du har kontakt til cyklen. Jeg bruger selv sko fra Shimano, mens sadlen og handskerne er fra Prologo.”

Godt grej til cykelturen