Sne i solens rige: En guide til skituren i Japan

Sne i solens rige: En guide til skituren i Japan

Japan byder muligvis på den bedste puddersne i verden. Men hvordan får man egentlig mest ud af sin skitur i landet? Vi tog afsted, lejede en autocamper og skabte vores eget japanske eventyr.

Offentliggjort

Japan. Solopgangens land. Puddersneens land. Blandt skientusiaster har Japan bevæget sig mod nærmest mytologisk status, når talen falder på god sne og anderledes destinationer, der sammen skaber en totaloplevelse ulig noget andet, vi kender i Europa. Forklaringen er ikke kun den fænomenale sne, Japan tilbyder, men også den særlige kultur i landet, der gør rejsen til meget mere end en skiferie.

Der er ikke lige så store bjerge som i Alperne, og størrelsen på skisportsstederne i Japan er normalt ret beskeden. Men sneen er noget særligt, og lad os da bare forstå hvorfor: Over vinteren bliver der over Sibiriens gigantiske, nedkølede landmasse dannet et lavtryk, der bevæger sig mod det isfrie og dermed relativt varmere Japanske Hav. Det genererer store mængder fugt, som efterfølgende falder som nedbør, når det rammer det kolde, japanske ørige. Nedbør i form af enorme mængder sne. Puddersne, konayuki.

Men i japan er skiløb ikke noget, der eksisterer i et vakuum. Det handler lige så meget om den omgivende kulturelle kontekst: Fra det japanske folk og deres dyrkelse af en helt anderledes populærkultur, end vi kender i Vesten, til deres kunst og fascinerende historie og ikke mindst deres fantastiske madkultur. Og hvorfor egentlig lade sig begrænse af en enkelt destination, når man nu er rejst hele vejen om på den anden side af jorden. Glem alt om en uge i en satellitby i Alperne eller en hytte på fjeldet, hvor du ikke ser andet end pister, beton og bunden af en fadøl. Lej i stedet en autocamper og få den fulde oplevelse.

Det er ikke et særsyn at se autocampere parkeret på de japanske skisportssteders parkeringspladser. Og der findes dedikerede udlejere af autocampere ved lufthavne, som er nemme at booke hjemmefra. Du skal dog være opmærksom på, at man i Japan har venstrekørsel og dermed højrestyrede biler. Ilddåben sker allerede få sekunder, efter man forlader Chitose-lufthavnen ved Sapporo, hvor et trafikeret firevejskryds skærper alle sanser. Så er vi i gang!

Autocamperen parkeret foran en filial af kæden Lawson.

Maden er et kapitel for sig i Japan. Sushi er allemandseje, og selv på fastfood-restauranter, hvor man på tablets bestiller maden og får den kørt til bordet ved hjælp af små rumfartøjer på transportbånd, overgår sushien det meste af det, der serveres på vores breddegrader. Prisen holder sig på en hundredekroneseddel for to personer. Mere kan man ikke bede om.

Vi sætter kurs mod Niseko, Hokkaidos største skisportssted, der også er kendt for legendariske sneforhold. Den største by i skisportsstedet hedder Grand Hirafu. Det var engang en traditionel japansk bjerglandsby med lave bygninger og lokal stemning, men er de senere år blevet udviklet til noget, der i størrelse kan måle sig med steder i Colorado og Frankrig. Der er stadig japansk præg, og udviklingen er kun et naturligt tegn på destinationens popularitet. Ofte hører man engelsk med australsk accent, og man kan ikke fortænke skiglade unge mennesker fra Down Under at søge mod Niseko. Populariteten er fuldt berettiget – det er et stort skisportssted med god faldhøjde, godt terræn og masser af sne.

Ved grand hotel niseko er vi gode ved os selv og besøger selvfølgelig onsenbadet. Onsen er en slags spa med naturligt opvarmet vand fra varme kilder og helt klart et must på rejsen rundt i Solens Rige. Ved siden af ligger der en dejligt snusket izakaya, det japanske svar på en bodega med mad, hvor specialiteten er grillspyd og kolde øl. Perfekt efter en dag i sneen og før vi går til køjs i camperen. Næste morgen kører vi videre mod Rusutsu, som ligger på den anden side af vulkanen Mt. Yotei. På vejen er det en god idé at gøre et morgenmadsstop ved en Lawson, en japansk krydsning af en deli og en stor 7-Eleven. Selv de japanske supermarkeder har et madudvalg, som overgår det meste. Rusutsu er væsentligt roligere end sin fætter nogle kilometer længere vestpå, men sneen er god, og man har mere af terrænet for sig selv.

Efter endt dag på bjerget finder vi en rasteplads til lastbiler, som er udstyret med en lang række salgsautomater og toiletter – perfekt. Glem alt om Monarch i Danmark. I Japan kaldes rastepladser for Michi-no-Eki, de findes selvsagt overalt i landet, og har ofte større markeder med lokale produkter, råvarer og mad i mange afskygninger. Dette bliver vores basecamp for et par nætter. Det er skønt at kunne smutte ud om morgenen i lange underbukser og forede gummistøvler for at gå på toilettet og derefter vende tilbage til varmen i autocamperen og lave morgenmad. For selvom det er koldt lige ved døren, er det både tørt og varmt inde i den lille autocamper – dejligt behageligt.

Japanske crepes. Bestemt ikke en spise, man skal kimse ad.

Vi sætter kursen mod Kiroro, der har ry for at være en af de mest populære destinationer på grund af de ufattelige mængder sne, der falder. I gennemsnit 16 meter om året. Officielt har man i Kiroro forsøgt at lukke ned for adgangen til offpiste, men med den anden hånd har man hejst flaget for fantastisk puddersne og gjort brug af både internationale skiløbere og medier til at sprede budskabet om fortræffelighederne. Status er, at man nu har oprettet et antal markerede adgange til offpiste med tydelig sikkerhedsinformation ved siden af.

Husk at køre forbi skiskolens reception og udfyld en formular, der giver dig tilladelse til at bevæge dig frit rundt i området væk fra de markerede pister. Efter at have kørt lidt på det lille anlæg Kokusai, lige uden for storbyen Sapporo – sneen er fortryllende, men terrænet er ikke til mere end en endagstur – finder vi en mindre restaurant i skisportsstedets hovedbygning, som serverer en sublim ramen. Altså samme ramen, som man i Københavns indre by betaler mindst det tredobbelte for, og som ikke er nær så god. Vi trækker det sikre kort og kører tilbage til Rusutsu på vores sidste dag for at udforske mere af det magiske terræn, skisportsstedet byder på. Skyerne letter, og vi får en fantastisk udsigt over Mt. Yotei, før vi igen begiver os ind i den sparsomt beplantede buna-skov i jagten på urørte lommer med puddersne.

Som europæer er man formentlig vant til at bo på enten hotel eller i hytte, når man er på ski. Det er mere komfortabelt, men livet i en autocamper i Japan er en markant anderledes og sjovere oplevelse. Vi besøger flere skisportssteder på kort tid og får en langt større helhedsoplevelse af landet. Vi tilbringer alle vores vågne timer iklædt merinould og forskellige lag funktionelt tøj. Vi bader i offentlige onsenbade hver dag i stedet for at gå i brusebad og tager i den nærmeste Lawson eller Seven & Holdings for at købe varme drikke og en bid mad.

Nogle morgener er vi nødt til at skovle os ud af bilen, fordi der er så meget sne, og det tager gerne et stykke tid at få varmet motoren op, så bilen kan køre. Men inde i selve opholdsområdet er der både tørt og rart – man er langt væk hjemmefra, men det er et meget fornøjeligt afbræk fra det almindelige liv derhjemme. Vi besøger små, sjove restauranter, går i døgnåbne stormagasiner og køber japansk mad på steder, hvor japanske familier selv køber ind. Sproglige udfordringer og forvirring hører sig til, men det er kun en del af charmen. At stå på ski i Japan er langt mere end en skiferie.