’Den bedste mand’ handler om Jørgen ’Gamle’ Hansens liv sidst i 1970’erne. Et tidspunkt i den danske boksers karriere, hvor mange havde dømt ham ude, og hvor kreditorerne bankede på døren, men hvor det lykkedes ham at fighte sig tilbage til toppenaf europæisk boksning.
Hovedrollen udfyldes af Mikkel Boe Følsgaard, der aldrig havde bokset og knap nok set en boksekamp, inden han tog imod den. Vi har talt med den 33-årige danske skuespiller om, hvordan han trænede sig i kampvægt:
”Nytårsaften nød jeg min sidste brandert, 1. januar 2016 begyndte jeg at træne og gik på diæt. På det tidspunkt vejede jeg 75 kilo, og jeg havde givet mig selv seks måneder til at komme ned på 68 kilo.
Annonse
Min personlige træner, Lucas Pakzad, er tidligere bokser og MMA-fighter, og han hjalp mig med at sammensætte et program. Fem til seks gange om ugen løftede jeg vægte, og ved siden af løb jeg for at tabe mig.
Det var en intensiv periode, om morgen indspillede jeg sæson 3 af ’Arvingerne’, og om eftermiddagen trænede jeg. Om aftenen så jeg boksevideoer for at studere teknikken, stilen og kropssproget. Dagene var godt fyldt ud.
I mange amerikanske boksefilm er bokserne meget bøffede at se på. Og skuespillerne har sikkert også tit taget noget for at fremskynde processen. Men det var en lidt mere realistisk krop, vi var ude efter. Jørgen ’Gamle’ Hansen var tæt, men slank. Og noget lavere end mig.
Så vi arbejdede på at få mig til at se veltrænet, men ikke alt for muskuløs ud. Ryggen skulle være stor, fordi det er der, slagene udgår fra. Men brystmuskler, biceps og ben skulle være stærke, men ikke for pumpede.
Jeg tror godt, jeg kunne være blevet endnu større, men vi holdt os fra de helt tunge vægte, i stedet løftede jeg mindre vægt, men flere gange. Det giver hurtige muskler.
Samtidig skulle jeg lære at bokse. Helt fra bunden. Jeg har aldrig været oppe at slås. Så jeg skulle lære, hvilket ben, der er forrest, hvordan en rigtig stand ser ud (den måde bokseren står i en kampsituation, red.). Det var som at lære at danse en dans, man aldrig har danset før.
Annonse
Det var det sværeste element af træningen, men også det fede. Det blev en døråbner til en verden, jeg aldrig havde interesseret mig for. Jeg havde aldrig nogen sinde set en boksekamp. Måske lige med undtagelse af den gang, Brian Nielsen mødte Tyson.
Men nu begyndte jeg at se utrolig mange gamle kampe på YouTube. Jeg dyrkede de forskellige boksere som Hans Henrik Palm og Jørgen ’Gamle’ Hansen. Og jeg begyndte at se det smukke i sporten. Samtidig gik det op for mig, hvor meget arbejde boksere lægger i deres fag.
En gang om ugen have jeg sparring mod folk med bokseerfaring. Første gang var ren flugt, jeg løb rundt i ringen, indtil jeg var ved at kaste mine lunger op. Jeg holdt måske halvanden runde, derefter var jeg fuldstændig ødelagt. Det var ret vildt at opleve, hvor meget på hælene, jeg var.
Da jeg indspillede ’Sommeren 92’, modtog vi også kamptræning. Men fodbold havde jeg spillet det meste af mit liv, så der var jeg mere på hjemmebane. Med boksningen var det fuldstændig fra scratch. Jeg anede hverken, hvad et hook eller et jab var.
Undervejs fik jeg også et par på hovedet og i maven. Mine modstandere skulle jo også gå efter mig, mens jeg forsøgte at ramme dem. Heldigvis slog de kun med tredive-fyrre procent, så jeg bare lige mærkede, at jeg havde åbnet mig.
Efter et par måneder, var det som om, jeg knækkede en kode, og da de seks måneder var gået, kunne jeg godt bokse med, ikke på mine modstanderes niveau, men alligevel hæderligt.
Diæten var streng. Og med virkelig mange måltider. Jeg kørte tre-fire æg ned til morgenmad hver dag. Sammen med skyr, en afmålt mængde havregryn og lidt frugt. Så spiste jeg et mellemmåltid, det var også ofte noget skyr, måske en proteinbar. Til frokost spiste jeg typisk noget tun eller kylling på rugbrød. Så var der et nyt mellemmåltid. Til aftensmad masser af kød samt kulhydrater i afmålte mængder, inden sengetid tog jeg en proteinshake.
Annonse
Det var vildt at stoppe sig selv med så mange proteiner. Man går lidt mere på toilettet. Men man får også større appetit, når man træner meget. Alligevel var æggene slemme. De sidste par måneder var der et par gange, hvor jeg kastede min morgenmad op i vasken. Der havde jeg fået æg nok. Men jeg syntes overordnet, det var sjovt at se, hvor langt vi kunne nå med min krop.
I sommerferien havde jeg fri fra ’Arvingerne’, og der indspillede vi det meste af ’Den bedste mand’ i Zagreb. Der trænede jeg ikke længere så intensivt. Men jeg holdt dog formen ved lige i hotellets træningslokale.
Da der blev sagt ”tak” efter, at sidste scene var indspillet, bad jeg om en fadøl og en cola. Jeg var fed up med træning og sund kost. Det var rart at kunne give slip. Men også lidt deprimerende. Det, som det tog mig seks måneder at træne op, mistede jeg på et par måneder. I dag er jeg tilbage i min gamle form. Fuldstændig.”
'Den bedste mand' med Mikkel Boe Følsgaard, Lene Maria Christensen og Søren Malling i nogle af de bærende roller er instrueret af Mikkel Serup. Filmen får premiere 15. juni.
