Stjerner, skader og skandaler: Første uge af Wimbledon skuffede ikke

Kan man se andet end fodbold-EM i øjeblikket? Det er et legitimt spørgsmål, når Danmark har nået semifinalen, og slutrunden generelt har været både fremragende og rørende. Der er også Tour de France, så Wimbledon får kamp til stregen om seerne. Den første uge af Wimbledon har imidlertid været det hele værd foran flimmeren. Overdådige kampe, levende legender, overraskende gennembrud, tårer, skænderier, det sjoveste mix double-hold i årevis og meget mere.

Mandag 5. juli er den såkaldte ’Manic Monday’ ved Wimbledon: Ottendedelsfinalerne – altså fjerde runde – i singleturneringen spilles alle på den samme dag. 16 kvinder og 16 herrer er tilbage, og selvom nogle forhåndsfavoritter allerede er ude, står mange af stjernerne tilbage med gode chancer for at nå endnu længere.

Ved en grand slam er der 32 seedede spillere hos både herrerne og kvinderne. Det betyder, at disse spillere på grund af deres høje placering på ranglisten får visse fordele, blandt andet at de ikke kan møde hinanden i begyndelsen af turneringen. Det er de færreste useedede spillere, der når særligt langt ved en grand slam, og det samme mønster gør sig gældende i London i år. Hos de 16 tilbageværende spillere hos herrerne er blot tre af spillerne useedede: Den rutinerede ungarer Martón Fucsovics, det 20-årige amerikanske håb Sebastian Korda og det relativt ubeskrevne belaruser-blad Ilya Ivashka.

Hos kvinderne er der fire useedede spillere tilbage: Russiske Samsonova, schweiziske Golubic, australske Tomljanovic og engelske Raducanu. De to sidstnævnte møder hinanden og står altså med gode chancer for at nå karrierens første kvartfinale.

Netop 18-årige Emma Raducanu har fået sit helt store gennembrud ved årets Wimbledon. Hun ligger blot nummer 338 på verdensranglisten og er den yngste britiske kvinde i årtier, der når fjerde runde på hjemmebane. Hun er en spændende spiller med en herligt blandet baggrund: Hun er født i Canada, hendes far er rumænsk, og hendes mor er kinesisk. Det er derfor ikke så overraskende, at hendes idoler er rumænske Simona Halep og kinesiske Ni La (som i øvrigt blev trænet af danske Michael Mortensen, da hun vandt sin første grand slam i 2011).

Unge Raducanu har en baghånd, der kan blive lige så stærk som idolernes, og særligt hendes passerslag har været imponerende. Hun læser spillet godt og ser konstant begejstret ud.

Den geografiske forvirring til trods er hun brite, og efter Andy Murray røg ud til talentfulde Shapovalov, er Raducanu det store håb for det tennishungrende folk. Når de altså ikke drømmer om at slå Danmark ved EM. Nu møder Emma Raducanu den 10 år ældre Tomljanovic, der overvandt den teknisk vidunderlige, men usandsynligt ustabile Jelena Ostapenko i tredje runde. En kamp, der sluttede med yderst dårlig stemning, da Ostapenko – der var ved at tabe kampen – pludselig skulle behandles for en skade, hvilket fik den australske modstander til at kalde hende en løgner.

Da de to mødtes ved nettet efter kampen, kvitterede Ostapenko med ’Your behaviour is terrible, terrible!’ Man må ikke sige det, men det klæder Wimbledon med den slags udbrud og kontroverser midt i al den aristokrati, champagne og jordbær.

Spanske Paula Badosa har også fået sit store gennembrud i år, da hun for nylig vandt sin første WTA-titel. Grundet forældrenes baggrund i modebranchen forsøgte Badosa sig med en karriere som model, men efter nogle svære år med angst og depression har hun fundet sig selv på tennisbanen, hvor hun er kendt for sin store serv. Nu møder hun tjekkiske Muchova, som har haft et lige så flot 2021 som det tjekkiske herrelandshold i fodbold.

Det amerikanske kæmpetalent Coco Gauff er fyldt 17 år, og man glemmer hurtigt, hvor ung hun er. Hun har spillet en yderst solid første uge og mestrer snart sagt alle spillets facetter. Det har i øvrigt en vis charme, at hun er sponsoreret af pastamærket Barilla. Det samme er i øvrigt Federer, som skulle spille på Centre Court efter hende lørdag eftermiddag.

Dertil kunne Gauff fortælle pressen, at hun følte sig som opvarmningsbandet til en stor rockkoncert, som bare gør det så godt som muligt. Gauff er allerede en kæmpestjerne. Nu møder hun den tyske, tredobbelte grand slam-vinder Angelique Kerber, der – i lighed med Nadal – er født højrehåndet, men spiller med venstre hånd. Tyskeren er på vej tilbage i form, og kampen bliver en styrkeprøve for begge spillere.

Den førsteseedede Ash Barty møder Roland Garros-vinderen Krejcikova, som slog danske Clara Tauson ud i første runde. På vej mod ottendedelsfinalen mødte Barty den hårdt kæmpende spanier Carla Suárez Navarro i en smuk kamp, der blev endnu smukkere, da den var slut: Imod al forventning har Navarro kæmpet sig tilbage på tennisbanen efter et kræftforløb. Jublen på Centre Court ville ingen ende tage, da spanieren forlod banen.

Navarro er én af få kvinder på touren, der spiller med enhåndsbaghånd, og hun har altid været en populær skikkelse blandt både fans og spillere. Den sky Barty var yderst respektfuld både før og efter kampen, og de to har sammen skabt det mest rørende grand slam-øjeblik i 2021.

Den andenseedede power-spiller Sabalenka fra Belarus får fornøjelsen af den lovende russer Rybakina. En Sabalenka i topform er næsten umulig at slå.

Stor underholdningsværdi må forventes i kampen mellem det polske vidunder Iga Swiatek og tunesiske Ons Jabeur. 20-årige Swiatek vandt sidste års Roland Garros og har leget sig gennem de første runder af dette års Wimbledon. Selvom hun er gladest for grus, tog hun juniortitlen på Wimbledons græs i 2018.

Ons Jabeur er 26 år og en af de absolut mest underholdende spillere i moderne tennis. Få spillere er så glade for stopbolde, som hun er, og få spillere på WTA-touren har haft så stor indflydelse uden for banen. Hun er den første arabiske kvinde, der har vundet en WTA-titel, og hendes meritter går ikke ubemærket hen i den arabiske sportsverden – eller for den sags skyld overalt blandt tennisfans.

Som den levende legende Venus Williams udtalte ved pressemødet op til deres kamp forleden: ’Honestly she’s just breaking down barriers. The first woman from her country to do anything that she’s doing.’ Jabeur vandt overbevisende over Venus, hvorefter hun slog den spanske stjerne Muguruza i Wimbledons måske bedste kamp i år.

Amerikanske Keys ser også skarp ud, ligesom tjekkiske Pliskova har haft en fantastisk første uge på græs.

Anderledes brutalt har det glatte græs været for Serena Williams, der måtte udgå i allerførste runde med en skade efter et grimt fald. Hun må vente lidt endnu på sin 24. grand slam-triumf i single.

Ikoner og opkomlinge

Hos herrerne var det glatte græs også skyld i, at Mannarino måtte trække sig efter fjerde sæt i første runde imod Federer. Den venstrehåndede franskmand havde ellers været bedst, hvilket Federer også indrømmede i interviewet efter kampen. Flere spillere end normalt har været nede og ligge i græsset, og selvom det er velkendt, at det er vanskeligere at stå fast på græs end grus og hardcourt, er det, som om spillerne har glemt, at man ikke kan lave de samme vendinger på græsset.

Det skyldes til dels, at sidste års Wimbledon blev aflyst, men det skyldes i endnu højere grad, at de fleste spillere har spillet ret få kampe på græs. Engang blev tre af de fire grand slam-turneringer spillet på græs (US Open indtil 1974, Australian Open indtil 1987). I dag er det kun omkring seks procent af sæsonen, der spilles på græs. Der er få græsspecialister tilbage, og særligt de unge spillere kæmper med at lære underlaget at kende. De foretrækker det mere trygge hardcourt og grus.

En spiller, der elsker græsset, er Andy Murray. Han er fortsat ved at kæmpe sig tilbage efter flere års skadeshelvede, og han gjorde en flot figur ved årets Wimbledon. Først slog han den skandaleombruste georgier Basilashvili, før upåagtede Oscar Otte fra Tyskland gav Murray kamp til stregen i fem sæt. Otte er en solid spiller, som måske aldrig når langt ved en stor turnering, men som besidder både talent og charme.

I sin første kamp forstod han ikke, at han havde vundet kampen, før dommeren sagde ’game, set and match Otte’. I sin kamp imod Murray måtte han spørge dommeren, om hun kunne skaffe nogle nye shorts til ham, da han kun havde for store shorts med selv. Efter en brav kamp fortalte han Murray, at han er hans helt store helt.

Jørgen Leth bryder sig ikke om Andy Murrays lettere hektiske spillestil, men for de fleste af os har det nok været en fornøjelse at se skotten tilbage på Centre Court. Er der nogen på touren, der lobber så præcist? Murray bor i øvrigt godt fem minutter fra Centre Court, selvom han ligesom de andre spillere i år må bo i boblen en halv times kørsel fra anlægget. På græs er Murray i sit rette element. Her har han vundet to grand slam-titler (2013, 2016) og en guldmedalje ved OL i 2012.

I tredje runde var han dog flad og tabte i tre sæt til den venstrehåndede canadier Denis Shapovalov, der kan opnå store ting, hvis han kan finde lidt mere stabilitet. Han møder stabiliteten selv i ottendedelsfinalen i form af den enormt sympatiske Roberto Bautista Agut.

En anden talentfuld canadier, 20-årige Felix Auger-Aliassime, er også fremme ved ottendedelsfinalen. Han spiller med fornuft, men mangler måske endnu nogle spidskompetencer for at kunne vinde over de bedste. Han har slået brasilianske Monteiro, svenske Mikael Ymer og ikke mindst australske Nick Kyrgios. Siden sit exit ved Australian Open i starten af året har Kyrgios ikke spillet en eneste kamp op til Wimbledon, men han slog flot den franske komet Ugo Humbert i første runde og dernæst italienske Mager, før en skade stoppede ham efter to sæt imod Auger-Aliassime.

Kyrgios er blevet 26 år, og selvom han – kun halvt i spøg – kalder sig selv ’deltidstennisspiller’ grundet sin lettere useriøse tilgang til træning, er han at regne for én af sportens allerstørste naturtalenter. Han er spilleren, som alle trænere drømmer om at få styr på. Bare se på hans monsterserv: Efter Djokovic havde onduleret et sæt på blot 46 sekunder tidligt i turneringen, gik Kyrgios som det naturligste i verden ind og vandt et serveparti på 43 sekunder. Nå ja, og så har han spillet mix double med Venus Williams, hvilket har sat ild til tennishjørnet af internettet.

Han spurgte på Twitter, hvem der havde lyst til at spille med ham, og det måtte selvfølgelig være Venus, som for blot få år siden nævnte netop Kyrgios som sin drømmepartner på banen. De to var en fryd at følge.

Felix Auger-Aliassime er i sin tilgang Kyrgios’ modsætning, og meget skal gå galt, hvis ikke store titler venter canadieren inden for blot få år. Han har aldrig været længere end fjerde runde ved en grand slam, og noget tyder på, at det også bliver endestationen i år: Hans modstander denne mandag er tyske Sascha Zverev, som trods problemer med andenserven er en klasse over Auger-Aliassime. Dog kun på banen. Uden for banen bader han i skandaler.

Stakkels Martón Fucsovics fra Ungarn møder Andrei Rublev fra Rusland. Helt ekstraordinært har de to allerede spillet mod hinanden fire gange i år (den ene gang trak ungareren sig dog før kampen), og Rublev har vundet dem alle. På vej fra banen i den tredje af kampene mumlede Fucsovics jokende til Rublev: ’I hope I don’t play you any more this year.’ Selvfølgelig skulle de to trække hinanden ved Wimbledon.

En anden russer, den altid hårdtslående Karen Khachanov, møder Sebastian Korda, der er søn af den tjekkiske legende Petr Korda, men alligevel stiller op som amerikaner. Han er i gang med et lille gennembrud.

Fjerde runde hos herrerne ved Wimbledon byder såmænd også på en tredje russer, nemlig Medvedev, som er den bedste af dem alle. Han slog den (tidligere) kroatiske storspiller Marin Cilic efter at have tabt de to første sæt, men har ellers haft nogle overkommelige kampe. ’Meddy’ er seedet nummer to i år og skal forbi polske Hurkacz, som slog den enormt underholdende Bublik fra Kazakhstan ud.

Den næstmest imponerende spiller hos herrerne har nok været Matteo Berrettini. Den 25-årige italiener har en stor, stor forhånd og en flot baghåndsslice. Frem for alt har han dog en frygtindgydende serv, hvor selv andenserven er et våben. Han har tanket selvtillid med sejr ved Queen’s opvarmningsturneringen og har været overlegen i sine første tre kampe, hvor han har lignet én, der har sejret ved at spille på 80 procent. Nu møder han upåagtede Ivashka fra Minsk, som allerede er nået længere end nogensinde før.

Den mest imponerende har selvfølgelig været den serbiske maskine Novak Djokovic. Han tabte godt nok sit første sæt i turneringen, men siden da har han aldrig været i problemer. Han har det berømte ekstra gear. Det vil være et decideret mirakel, hvis Cristian Garín vinder i deres ottendedelsfinale, og Djokovic er stadig klar favorit til at vinde sin 20. grand slam.

Og hvad så med den mest populære? Roger Federer overlevede første runde med nød og næppe og slog derefter elegante Richard Gasquet, før han i tredje runde overbevisende slog den formstærke brite Cameron Norrie. Baghånden har været tilbage for fuldt svirp i de seneste par kampe, og han virker mindre anspændt. Han er klar over, at han ikke har de store chancer for at vinde turneringen og er blot glad for at spille frit igen.

Federer har allerede slået to venstrehåndede spillere ved Wimbledon, og det virker underligt for de fleste af os, at han ikke kan møde sin venstrehåndede ven og rival Rafa Nadal i dette års Wimbledon. Spanieren trak sig før turneringen for at passe på sin krop.

Efter sejren imod Cameron Norrie jublede Federer i øvrigt som Nadal med et intenst fistbump. Han er videre til fjerde runde ved en grand slam for 69. gang. Her møder han italienske Sonego, som har slået spillere som Thiem og Rublev i år.

Wimbledon 2021 har ikke skuffet. Selvom græsset har krævet sine ofre, har de mytiske omgivelser givet os tennis i verdensklasse. Det kan måske virke åndssvagt at se så meget fjernsyn om sommeren, men hvad kan man gøre, når man bliver forkælet på den måde? Efter EM, Tour de France og Wimbledon er der i øvrigt OL. Vi ses foran skærmen. Quiet, please.

Se, hvad vi ellers skriver om: Tennis