Tag med til ’Muskelstranden’ – de veltrænede mænds legeplads

En olieglinsende bodybuilder traver ind i arenaen. To kvinder iført farvestrålende bikinier tager opstilling ved siden af vægtstangen, før bodybuilderen lægger sig på ryggen og trækker luft ind. Der går et sug gennem det talstærke publikum på siddepladserne i det, der minder om en moderne udgave af et amfiteater. Al fokus er på den enorme mand under vægtstangen. Han pruster, spænder i musklerne, pruster lidt igen og løfter så stangen med et uhyggeligt antal kilo i hver sin ende. Stangen buer på midten. Klapsalverne bryder løs.

Vi befinder os i Muscle Beach i Venice i Los Angeles. En aparte skueplads for hårdtpumpede, solbrændte fyre og kvinder, som løfter vægte, træner kickboksning og svinger sig atletisk rundt i ringe højt oppe i luften. Alt imens både de lokale indbyggere og de mange, nysgerrige turister følger med i hver eneste bevægelse.

Muscle Beach er et cirkus, hvor alt umiddelbart handler om at blive set af omgivelserne. Men vægtløfterområdet er også meget andet end det, fortæller Curtis Lee på 28 år, der bor i L.A. Det er et kulturelt fællesskab.

”Jeg kommer her så ofte som overhovedet muligt, nogle uger er jeg her hver dag,” siger Curtis. ”Muscle Beach er ligesom mit fristed, et sted, hvor jeg kan tage mig en forlænget frokostpause. Det handler om at slippe livets realiteter for en stund og bare være barn igen.”

Ideen om overhovedet at have en udendørs ’legeplads’ for muskelmænd- og kvinder opstod et stykke længere oppe ad kysten i Californien, nemlig i Santa Monica i begyndelsen af 1930’erne.

10. marts 1933 ramte et jordskælv Santa Monica og efterlod størstedelen af skolerne og idrætsfaciliteterne i området i ruiner. Arbejdsløsheden i USA var på det tidspunkt eskaleret oven på Den Store Depression, og derfor udviklede præsident Franklin Roosevelt en række reformer kendt som ’The New Deal’. Et af initiativerne var at opsætte fitnessudstyr ved Santa Monica Pier, hvor indbyggerne kunne holde deres form ved lige og træne gymnastik, akrobatik og vægtløftning.

I de følgende år tog udbredelsen af bodybuilding for alvor fart. Joe Weider, en canadisk bodybuilder, så hurtigt potentialet, og sendte i 1945 den første udgave af magasinet Muscle Power på gaden. Året efter blev den første ’Mr. Muscle Beach’-konkurrence afholdt, og Muscle Beach-vægtløfterklubben i Santa Monica voksede til 1.000 medlemmer.

Op gennem 1950’erne slog Muscle Beach for alvor sin status fast som populært udflugtssted for familierne i Los Angeles. Hver weekend valfartede over 10.000 mennesker til Santa Monica for at se på de veltrænede atleter, men den store interesse medførte også konflikter. Horder af unge begyndte at hænge ud på strandpromenaden, der blev holdt fester til den lyse morgen, druk og stoffer florerede i store mængder.

I 1958 kom dødsstødet til den oprindelige Muscle Beach. Fem vægtløftere, heriblandt to medlemmer af det amerikanske, olympiske team, blev anklaget for voldtægt af to unge kvinder i en lejlighed tæt på stranden. Myndighederne fik nok, og over en enkelt nat blev alle fitnessmaskinerne på Muscle Beach revet ned.

Bodybuilding som fænomen var dog bestemt ikke på retræte. Førnævnte Joe Weider opfandt i 1965 bodybuilderkonkurrencen Mr. Universe, og de mange pumpede mænd, som hidtil havde vist deres biceps frem på Muscle Beach i Santa Monica, rykkede 3,2 kilometer ned ad kysten – til Venice Beach.

Her fandt de et tomt stykke strand, som de døbte ’The Pit’, hvor de begyndte at løfte vægte under åben himmel, og når vejret ikke lige var til det, fortrak de til det nærliggende Gold's Gym, som siden blev til det andet epicenter i moderne bodybuilding.

Ikke mindst på grund af Arnold Schwarzenegger. Østrigeren, der senere blev guvernør i Los Angeles og vandt Mr. Universe syv gange, havde sammen med andre prominente navne som Lou Ferrigno, Franco Columbu og Mike Katz sin daglige gang i Gold's Gym.

”Vi mødtes der klokken 10 hver morgen. Vi lavede workout sammen, vi spiste sammen, vi festede sammen. Det var vores hjem,” har Schwarzenegger udtalt om Gold’s Gym.

Især dokumentarfilmen ’Pumping Iron’, som fik premiere i 1975, var med til at gøre Schwarzenegger til en kæmpe stjerne – og en afgørende faktor i, at fitness blev etableret i den brede offentligheds bevidsthed. Filmen var dog nær aldrig blevet til noget. Den blev skudt over 100 dage i Venice Beach, men undervejs løb instruktøren George Butler tør for penge. Først to år efter sidste optagedag, og efter at både Arnold Schwarzenegger og andre af tidens kendte bodybuildere havde skæppet til med egne midler, kom filmen ud i biograferne.

Går man i efteråret 2019 en tur på Muscle Beach Venice er noget af det første, der møder ens blik, da også et vægmaleri af en poserende Arnold Schwarzenegger. Faktisk er vægmaleriet så stort, at det er umuligt ikke at få øje på.

Muscle Beach Venice blev officielt indviet i 1987 og tog dermed over fra den originale ’muskelstrand’ i Santa Monica. Den dag i dag hænger bodybuilderne ud midt i mylderet af

surfere, skatere, street art-kunstnere og hippier, der sælger medicinsk cannabis ved små boder.

En toptrænet, høj fyr i bar overkrop – iført bandana og halskæde – spankulerer ned ad strandpromenaden. Et Michael Jackson-nummer strømmer ud af hans medbragte højttaler. På sin vej mod træningsfaciliteterne i Muscle Beach bliver han konstant stoppet af ’fans’, der vil have et foto eller skal have skudt en selfie sammen med ham. Fyren deler visitkort ud med link til hans Instagram-profil, og før han sætter gang i selve træningen, går han på knæ og hyler som en ulv mod himlen.

Ikke langt derfra er en gruppe mexicanere i fuld gang med at spille det baskiske boldspil pelota, en slags squash, hvor man slår til bolden med de bare håndflader. Ved siden af dem, inde i en firkantet sandkasse, hamrer et par trimmede teenagere løs på en boksepude.

”Muscle Beach er et unikt sted,” siger Thomas Kurganov, der er 19 år og stammer fra San Fernando Valley. ”Stedet samler mennesker. Ikke kun folk fra Los Angeles men rejsende fra hele verden, der kommer her for at træne og være en del af fælleskabet. Personligt elsker jeg bare at træne udenfor, solen skinner næsten altid her, og du er tæt på havet. Jeg tror, det må være det bedste sted i verden.”

Solen er langsomt ved at gå ned over Stillehavet. En flok turister tager billeder af en mindeplade for Joe Weider, som hænger midt i det hele, og stimler derefter sammen foran vægmaleriet med Arnold Schwarzenegger.

Netop Schwarzenegger er i disse år i gang med at udvikle tv-serien ’Pump’, Hvis alt går vel, udmønter det sig i otte afsnit, som i dramatiseret form skildrer fitness-industriens fødsel i 1970’erne – med udgangspunkt i et motionscenter kaldet … Pump.

”I dag er det let at tage vores fitnesscentre og fitnesskulturen for givet, men det hele startede med en vild gruppe af bodybuildere og en lille subkultur i et ’fangehul’ i Venice Beach,” har Arnold Schwarzenegger fortalt om serien.

Også en anden action-stjerne med overdimensionerede muskler, Dwayne Johnson (The Rock), barsler med en tv-serie om bodybuildere. Den har titlen ’Muscle Beach’ og ”udforsker den kropsfokuserede fitnessbevægelse, der tog nationen med storm under Ronald Reagans 80’ere,” som The Rock beskriver det på sin Instagram-profil.

Bodybuildingen lever med andre ord i bedste velgående.

Men dermed ikke sagt, at alt er rosenrødt i Muscle Beach og omegn. I 2017 måtte Joe Wheatley, der driver det store, udendørs træningscenter på Venice Beach, oprette en fundraiser, fordi vægtløftningsudstyret gennem årene er blevet slidt ned af havluften og saltvandet, som det er omgivet af. Alt fra 5 dollars og opefter blev modtaget med kyshånd, og arbejdet med at renovere Muscle Beach fortsætter så vidt vides frem til nytår.

Store dele af træningsarealet er dog fortsat åbent – og gratis – for offentligheden. Hver dag, året rundt.

“Jeg kommer her på Muscle Beach hver eneste weekend. Vi har et unikt fælleskab. Det handler om at pleje sin krop, prøve grænser af og udfordre sig selv,” siger Gilberto Lara på 27 år.

En anden ’stamgæst’, Aron Johnson, der er 38 år og fra Huntington Beach, beskriver Muscle Beach som ”hjertet af Los Angeles.”

”Det er populært blandt turisterne, og der kommer masser af lokale hver eneste dag. Selv om det tager en time for mig at køre hertil, så prioriterer jeg at tage herned to-tre gange om ugen,” siger han til Euroman.