Uddrag fra spritny cykelbog: Tag med på Odysseen gennem Frankrig
Vrede, hævntørst, sejre, nederlag, ekstrem ensomhed og menneskelig ufuldkommenhed. Tour de France rummer det hele, skriver Bastian Emil Goldschmidt i dette uddrag af bogen ’Fremad’.
Cykelløbet bevæger sig virkelig fra Paris til Middelhavets blå bølger, gennem Centralmassivets golde mistralblæsende højderygge til Atlanterhavets kyst og forbi lavendelmarker i Provence, solsikkemarker i Auvergne, gennem Arenberg-skoven, langs floderne Rhône i Bourgogne, Isonzo i Treviso, Po i Lombardiet og gennem Appenninernes bøgeskove, hvor skovbunden er belagt med tæpper af alpetimian og appennineranemoner i blå og lilla nuancer.
Naturen og omgivelserne spiller sammen med cykelfeltets farvestrålende verden af trøjer og cykler – hvor særligt løbets førertrøje hele tiden iscenesættes af kameraerne på helikopterne og motorcyklerne, – og farverne giver et udadvendt og rigt udtryk.
Rytterne fortsætter forbi de bløde, mørkegrønne Vogesere, gennem Sierra Nevadas bjergpas og Ardennernes stejle bakker, fordi bjergene, bakkerne, markerne, floderne og skovene er cykelsportens stadion. Rytterne kører forbi den berømte motorbane Imola i Emilia-Romagna-regionen, hvor racerkøreren Ayrton Senna omkom i det italienske grandprix for nu mange år siden, fordi løbene også vil markere det sørgmodige: at det er værd at mindes faldne helte, særligt de, som ligesom cykelrytterne opererer i fartens farefulde verden.
Cykelløbet bevæger sig fra det sørgelige til det forunderlige, som da løbet kørte til Carcassonne i Sydfrankrig, og Magnus Cort, den lovende sprinter fra Bornholm, vandt den første danske etapesejr i Tour de France i ni år. Undervejs på etapen blev hulemalerierne i Chauvet passeret, grotten, hvor vores forfædre for 34.000 år siden har udført deres malerier af næsehorn, vilde heste og løver i løb, og som udtrykker en fascination af fart og kraft i en stil, som forstås selv i dag.
