Hvad får man, når man kombinerer Rolex' lillesøster med Red Bull?

’TRIAL OF DESTRUCTION’ kaldte Tudor deres reklamekampagne, som i begyndelsen af 1950’erne skulle gøre kunderne opmærksomme på Tudor-urenes robuste kvalitet. Det schweiziske urmærke, der blev stiftet i 1926 af Hans Wilsdorf, manden bag Rolex, mente det ret bogstaveligt og udsatte deres armbåndsure for lidt af hvert: ’Punished without mercy!’ lød det fx i en avisannonce, der viste Tudors Oyster Prince på håndleddet af en bygningsarbejder, som 30 timer i træk udsatte det sagesløse mekaniske ur for vibrationer af en anden verden med et trykluftsbor.

En anden reklame viste en motorcyklist under motorløbet Monaco International Trophy, der udsatte uret for ’1,000 miles of merciless vibration!’, som ’intet almindeligt selvoptrækkende ur kunne holde til,’ som der stod.

Pointen blev hamret hjem med syvtommersøm, da Tudor i 1952 udstyrede British North Greenland Expedition med 26 ure til brug for medlemmerne af den videnskabelige ekspedition. Urene kunne modstå temperaturer ned til minus 40 grader, stigninger på over 3.000 højdemeter, snestorme, isbjørne, og hvad naturen ellers kastede efter den to år lange ekspedition.

I det hele taget tjente ’Trial of Destruction’ både som markedsføringsgimmick og som en model for forskning og udvikling i den virkelige verden. Der er trods alt grænser for, hvor meget man kan straffe et ur i et laboratorium.

DET HAR IKKE ændret sig i dag, hvor Tudor er teamet op med et nyt sejlerhold i America’s Cup, der går efter at vinde det eftertragtede trofæ. Det drejer sig som Alinghi Red Bull Racing, som opstod sidste år som et joint venture mellem det schweiziske Alinghi – ejet af milliardæren Ernesto Bertarelli – og energidrikproducenten Red Bull.

Teamet, der udover en besætning på otte håndplukkede sejlere, tæller en hær af teknikere, ingeniører og skibsbyggere, forbereder sig i skrivende stund i Barcelona, hvor America’s Cup afholdes næste år.

Det er også her, at man konstaterer, at en moderne America’s Cup-sejlbåd ikke bare er en sejlbåd, ligesom en Formel 1-bil ikke er en bil i xtraditionel forstand.

Boat Zero, som teamets nydesignede båd hedder, er formet som et krydsermissil i blå kulfiber og flyver nærnest over vandet. To såkaldte hydrofoils på hver side af det 75 fod lange skrog giver båden en lighed med en pukkelhval, men dette havdyr er lavet af specialudviklet kulfiber og titanium og i stand til at opnå en hastighed på omkring 98 km/t.

Det er en absurd høj fart til søs, for det tager kun et enkelt forkert sving, en kastevind eller en uheldig bølge, og så stopper båden. Brat.

”Det er som at ramme en betonvæg,” fortæller 23-årige Nicolas Rolaz. Han er tidligere junior-verdensmester i optimistjolle og yngste medlem af Alinghi Red Bull Racings sejlerteam.

LIGESOM RESTEN AF besætningsmedlemmerne på sejlerholdet bærer han et Tudor om håndleddet.

De to nye Pelagos FXD-ure, der er fremstillet specielt til teamet, blev søsat netop her i Barcelona, hvor Alinghi Red Bull Racing altså træner og forbereder sig. Urene er også tilgængelige i Tudors katalog og er to ultralette sportsure i kulfiber – en model med en kassediameter på 42 mm og en 43 mm kronograf, som er den første Pelagos med stopurskomplikationen.

Nicolas Rolaz viser rundt på Boat Zero og fortæller, at der i dag er så meget hightech forbundet med en America’s Cup-sejlbåd – ikke kun i materialerne, men også i de computerassisterede anlæg – at enkelte iagttagere helt er holdt op med at kalde America’s Cup for ’sejlads’.

De fjernbetjente hydrofoils fungerer reelt på samme måde som vingerne på et fly: Når de skærer gennem bølgerne, skaber de en trykforskel over og under foilen, der løfter båden op af vandet.

Måske er det derfor, at teamet på Boat Zero troner frem i styrthjelme med radio og sidder i sænkede cockpits, hvilket gør fartøjet aerodynamisk som et fransk flute.

Se, hvad vi ellers skriver om: Ure