Det klassiske turbaserede krigsspil, hvor man tålmodigt skiftes til at trække, kan virke forældet. Men her genoplives mekanismen med topmoderne grafik og masser af blodige actionscener. Garvede skærmgeneraler vil føle, at her sælges ud. Men Gears Tactics er en tiltrængt taktisk udfordring – perfekt afstemt til et moderne publikum. At historien så virker rodet og uoriginal er vel nærmest et vilkår. 4/6 stjerner.
Annonse
Snow Runner (PC, PS4, Xbox One)
Du starter i en hærget pickup, men forude lokker kæmpestore trucks – og masser af mudder og sne. Det uvejsomme terræn har hovedrollen i denne usædvanlige simulation, hvor gearskiftet er lige så vigtigt som skydeknappen i andre spil. Her er mange taktiske overvejelser: Hvornår skal jeg tanke? Overlever min truck næste tjans? Og alt er pakket ind i lækker grafik, motorbrøl og countrymusik. 5/6 stjerner.
In Other Waters (PC, Nintendo Switch)
I dette meditative indie-spil udforsker du spor af liv fra fremmede kloder – dybt under havets overflade. Soundtracket er hypnotisk, mens grafikken nærmest er ikke-eksisterende. Reelt klikker du dig gennem tekster på en statisk skærm. Det er old school, men det virker. Hvis du vel at mærke gider dykke ned i den meditative oplevelse, som her er beredt for enhver eventyrlysten gamer med et vist mål af tålmodighed. 4/6 stjerner.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.