Hvis det kniber med rækkevidden på hjemmets trådløse netværk, kan man forsøge sig med en kraftigere router. Men to er bedre end en, ligesom tre er bedre end to, hvis man har mange kvadratmeter at dække. Derfor bruger Google Nest Wifi den såkaldte mesh-teknik, hvor flere enheder placeres inden for hinandens rækkevidde og hjælpes ad med at bringe den trådløse dækning ud til hele boligen.
Systemet består af en router, som kobles til den boks, du fik fra din internetleverandør, samt en eller flere udvidelser, der fordeles rundt om i hjemmet. Disse udmærker sig ved at have indbygget højttaler med Google Assistent, og lydkvaliteten er overraskende god.
Enheden ligner en diskret vase, så man kan let have den stående fremme. Routeren har samme form, men den er en anelse større. Her er kun blevet plads til et enkelt netstik, men det kan løses ved at tilføje en switch. Udvidelses-enhederne har intet netstik.
Annonse
Manualen består af tre sætninger: Sæt routeren til, hent Google Home-appen, og følg dens instrukser. Opsætningen gik dog ikke automatisk i gang, da jeg åbnede appen, og der var bøvl med navngivning af eksisterende enheder. Hvis du starter på bar bund, går det nok nemmere.
Rækkevidden er fremragende i forhold til størrelsen, især for så lille en enhed uden strittende antenner. Routeren alene dækkede samtlige 225 kvadratmeter i vores U-formede parcelhus. Da jeg tilføjede et enkelt udvidelsespunkt, kom der et par ekstra streger på dækningen i fjerneste hjørne. Her er hastigheden lavere end ved routeren, men den rækker til alle gængse formål – inklusive 4K-streaming. Fraværet af wi-fi 6 er heller ikke noget aktuelt problem, men det kan koste lidt på fremtidssikringen.
Fra app’en har du nem adgang til at oprette gæstenetværk, begrænse børnenes internetbrug og andre indstillinger, som normalt kræver mere nørderi. Det fulde udbytte får du dog kun, hvis du er villig til at dele dine netværksoplysninger med Google. Det kan være en dealbreaker, hvis du synes, at Store G ved rigeligt om dig i forvejen.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.