Udbuddet af apps vokser hver eneste dag, og det kan være vanskeligt at finde rundt i, hvad der er værd at hente. Men her giver Nikolaj Sonne et udvalg af de bedste.
Googles bud på en app, der suger forskellige interessante nyhedshistorier fra nettet og samler dem i en lækker og intuitiv læseoplevelse. Newsstand har alle Androids mangeartede dele-funktioner, ligesom der er offline læsemulighed til flyveturen.
Podcast-begrebet er tilnærmelsesvis monopoliseret af Apple og iTunes, men sådan behøver det ikke at være. Indholdet er derude på nettet, man skal bare finde det. OneCast er ikke specielt kønt, men det finder, downloader og spiller det meste.
Pocket lader dig gemme hjemmesider og andre ting fra nettet til senere læsning. Det fungerer og synkroniserer på tværs af alle platforme, og offline-læsning gør det muligt at gemme lange tekster fx til flyveturen.
Annonse
Konceptet er så enkelt, at det føles som en lussing at betale, men ReadQuick gør, hvad den lover. Viser ordene i dine tekster et efter et, med en brugerbestemt hastighed på mellem 50 og 800 ord i minuttet. Artikler hentes fra Instapaper, Pocket eller nettet. Desværre – stoooor fejl – endnu ingen copy/paste, email eller ebogs-support.
Der findes mange apps, der kan klippeklistre et ’kuglepanorama’, men Photosynth er nok stadig det, der overbeviser mest rent teknisk. Billederne kan ses lokalt eller uploades og deles via Microsofts Photosynth-side.
SpaceTeam er et spil, der handler om kommunikation og samarbejde. Hver spiller (2-4) styrer en separat del af kontrolpanelet på et fiktivt rumskib og modtager konstant og i stigende tempo ordrer, der skal udføres af de andre spillere, for at I sammen kan holde rumskibet flyvende.
Med Instashare er det nemt og hurtigt at dele billeder mellem iPhone/iPad, Android og Mac. Instashare fungerer direkte mellem to enheder og kræver ikke netforbindelse. En windows-version er på vej.
Facebook-feriebilleder er gammelhat – ægte postkort er det nye. Og med Touch-note kan du sende dem direkte fra mobilen. Tag et billede, og skriv adresse og tekst (husk at fortælle om vejret). Betal 2 euro – done. Touchnote printer og sender.
Navigation til søs gøres mest elegant med sekstant og almanak, men for nykonverterede landkrabber er det digitale bare nemmere – og langt mere præcist. Navionics viser position, fart over grund, kurs, dybde, bøjer, sejlrender, havne, skydeområder og andre relevante informationer. Der er ingen avanceret funktionalitet, men har man i forvejen en tablet, er prisen under en tiendedel af et digitalt søkort.
Annonse
Så længe ’telefanterne’ tager ublu overpriser for mobildata i udlandet, må man sno sig. City Maps lader dig hente søgbare kort over byer i hele verden og fungerer med GPS uden at suge løs på din dataforbindelse. Dertil kan hentes artikler fra Wikipedia, der også fungerer offline.
Apps og armbånd, der tracker, hvor mange skridt du tager, og hvordan du sover, er der mange af. Men Sony lægger adskillige lag på og holder også regnskab med, hvor meget du spiller, surfer, mailer, hvor mange billeder du tager, hvor du er henne, hvordan vejret er og meget mere. Transparens er det nye sort, og du kan lige så godt give dem alt på et sølvfad.
... er som bekendt halvt fuldendt. Og om ikke andet er det altid en god idé at lave sig en liste med de ting, man ikke får gjort. Swipes er en GTD-app (Get Things Done), der virkelig prøver. Layoutet er letforståeligt, og navigationen er veldisponeret. Bonus for trompetfanfare, når dagens opgaver er løst.
- på den lækre måde. Sammenlignet med feltet af sådan-skruer-du-en-prober-sjus-sammen-apps er Minibar pænere, mere funktionel og på alle måder mere stiligt. Skål!
Androidproducenternes indbyggede kamera-apps er ofte så overlæssede med funktioner og featurepop, man alligevel ikke bruger, og som reelt er i vejen. Googles egen Camera-app dropper konfettien og går lige til sagen i en rent snittet interface, der sætter kerneydelsen i fokus – at tage billeder – klik!
Et klassisk problem, hvis man vil tage noter med en pen eller stylus på iPad, er, at skærmen ikke er skarp nok til at fange de fine detaljer i normal håndskriftsstørrelse. Penultimate lader dig zoome ind og skrive stort, mens ’papiret’ flyder forbi nedenunder i et passende tempo. Og så synkroniserer den automatisk med Evernote.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.