Den længeventede iPhone 9 er muligvis lige om hjørnet

Det forlyder på rygtebørsen, at opfølgeren til iPhone SE snart bliver lanceret.

Den længeventede iPhone 9 er muligvis lige om hjørnet
Offentliggjort

Det er altid forbundet med en del rygter, når techgiganten Apple lancerer nye produkter. Nogle rygter viser sig at være helt hen i vejret, mens andre viser sig at holde stik.

I den seneste tid har det rygtedes, at Apple udskød lanceringen af den nye iPhone 9 på grund af covid-19, men nu er et nyt rygte dukket op. Tech-analytiker Jon Prosser skriver på sin Twitterprofil, at den længe ventede iPhone 9 bliver lanceret 15. april.

Ifølge Jon Prosser er datoen blevet bestemt på et internt møde i Apple.

Hvis datoen holder stik, bliver telefonen sat i handlen 22. april.

Den nye iPhone 9 er opfølgeren til iPhone SE fra 2016, der er en billigere udgave af den ellers efterhånden ret pebrede iPhone. Den nye telefon fra Apple skulle efter sigende være en mindre model med en LCD-skærm på 4,7 tommer, Touch ID-knap og A13 processor.

iPhone SE blev solgt til omkring 3000 kroner, da den blev lanceret i 2016, og det forventes, at prisen på en iPhone 9 kommer til at være i samme prisklasse.

Se, hvad vi ellers skriver om: Apple og iPhone