Euroman tester: Er det virkelig så fedt at cykle hjemme i stuen?

Euroman var inviteret af Rapha og B&O til at teste høretelefonerne og deltage i løbet.

Jeg er den største kliché.

Da jeg rundede 30 år og netop var blevet far for første gang, købte jeg en dyr racercykel til mig selv, en Argon 18. Imellem bleskift og grød skulle jeg da også bruge kvalitetstid på mig selv i de velfortjente weekender, suse væk fra Københavns og ikke mindst hjemmets støj og op i den nordsjællandske natur. Selvfølgelig gik det ikke sådan. Hvad havde jeg regnet med?

Jeg har brugt min racercykel to gange i de to år, jeg har haft den.

Den står så provokerende og fylder insisterende meget af mit soveværelse i en treværelses lejlighed. Hver eneste dag minder den mig om mit smertelige nederlag. Desuden er min kæreste også verdensmester i at prikke til min samvittighed. Ofte spørger hun: "Hvornår sælger du den?" Og nævner hurtigt tre andre fornuftige ting, vi kunne bruge pengene på i stedet for.

Men jeg nægter at give op. Siden jeg så Bjarne Riis vinde Tour de France i 1996, har det været en drengedrøm at have min egen racercykel. Jeg skal nok komme til at cykle på den, gentager jeg på så patetisk maner, at jeg næsten selv tror på det.

Så da min redaktør for nyligt spurgte, om der var en journalist på vores redaktion, som var klar på at køre om kap mod andre journalister fra blandt andet GQ, Esquire og Men's Health, så jeg det som min store chance. Nu havde jeg et klart mål, noget at træne op til. Jeg meldte mig uden at tøve. Og bildte mig selv ind, at jeg var et naturtalent på en racercykel trods min utroværdige erfaring. En gang cykelejer, altid cykelrytter.

På landevejen derhjemme

Mens pandemien har stået på, har cykelhandlere landet rundt meldt om et boost af salg af racercykler. Landeveje og cykelstier landet over lagde i foråret 2020 asfalt til ekstraordinært mange motionister, der så deres snit til at udnytte hjemmearbejdsdagen til at få sneget ekstra træningsture ind i frokostpauserne.

Med vinteren falder temperaturen i takt med at risikoen for punkteringer stiger. Kombineret med kolde fingre og flere lag tøj får det mange motionister til at blive hjemme. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke træner. Rundt om i garager, stuer og annekser bliver der hver eneste dag trådt watt som aldrig før.

Det skyldes primært hometraineren Bkool, der muliggør en montering af den almindelige racercykel på en opsats, hvorefter man kan træde rigtige kilometer på ruter rundt om i verden – alt leveret via appen Zwift. Tourmalet, Stelvio eller Alpe d’Huez? No problem. Det er som at være der selv.

Dette bliver måske den største vinter for hjemmetræning for de folk, der gerne vil køre, men ikke vil ud i det dårlige vejr? Især også, når samtlige af landets fitnesscentre er tvunget til at holde lukket.

Hadet og elsket

Jeg har aldrig selv prøvet at køre Zwift eller Bkool. Men jeg har til stor morskab og fascination oplevet på de sociale medier, hvilke følelser og irritationer de to indendørstræningsprogrammer kan vække hos cykelfolket. Der er lidt religion i det.

Nogle elsker at sidde og svede i garagen, mens de stirrer ind i skærmen og kører race mod andre rytterlignende computerfigurer. Selv en professionel rytter som Michael Valgren udfordrer indimellem sine følgere på Instagram til at joine ham i løb på Zwift. Men der er også mange, der hader Zwift og Bkool. Og særligt dem, der hader de to ting, nyder at drille hjemmetræningssegmentet.

Tag bare min egen chefredaktør, Kristoffer Dahy Ernst:

Jeg kan godt forstå, at man mobber dem lidt. Men det er da endnu mere ynkeligt, at man har en racercykel stående uden at bruge det —som i mit eget tilfælde.

Så selvom jeg på forhånd er lidt skeptisk, inden jeg selv skal prøve Zwift og køre mod en håndfuld udenlandske journalistkollegaer, er jeg også klar på at give det en chance. Måske viser det sig, at det netop er indendørstræning kombineret med et par gode høretelefoner, som skal til for at sætte skub i min sløje cykelkarriere?

Kampklar

Den danske tech-virksomhed B&O har sammen med det engelske cykeltøjmærke Rapha lavet et par høretelefoner, der er specifikt udformet til aktivt brug. Og det er i den anledning, at jeg har støvet cykelformen af. B&O og Rapha har nemlig inviteret mig til at duellere mod en række andre journalister. Det hele skal foregå i hver vores lejlighed, mens vi er koblet op via en Wahoo-trainer til Zwift, hvor der er gjort en rute gennem Londons gader klar.

Jeg har haft fire uger til at finpudse formen inden eventet. Har dog kun fået cyklet en enkelt gang til, men har til gengæld sørget for at have tre-fire ugentlige løbeture med høj intensitet. For jeg nægter at komme til sidst og vil da nyde at være hurtigere end én fra Men's Health.

Da den udsendte pr-mand kommer hjem i min lejlighed på Østerbro for at sætte cyklen op, er jeg dog først mest nervøs for, at jeg ikke kan passe det medbragte cykeltøj. Jeg er bestemt ikke spinkel og har oplevet, hvordan størrelser på cykeltøj kan variere. Et foto af mig selv i alt fortætsiddende lycra og topmave på Euromans hjemmeside er lige på grænsen af, hvad min forfængelighed kan tolerere. Heldigvis sidder tøjet, som det skal. X-large var X-large og ikke large eller medium.

Næste udfordring er at få høretelefonerne til at blive i ørene. De bliver ved med at ryge ud og falde ned på gulvet, indtil jeg efter flere minutters kamp opdager, at der i kassen gemmer sig et antal ekstra fitstykker, så høretelefonerne kan tilpasses og faktisk forblive i ørene. Der er fire forskellige silikone ørespidser, tre størrelser silikone ørestykker og et medium sæt af deres Comply-tip. De ekstra fitstykker hjælper mig.

London hjem i stuen

Feltet, og dem som jeg skal konkurrere med, er journalister fra Esquire, Oracle Time, Observer Magazine, Elle Decoration, Sunday Times Style, Men's Health, Metro og GQ. Og så er Pete Kennaugh, tidligere professionel cykelrytter og vinder af olympisk guld, også med som vores træningsguide i øresneglen.

Vi påbegynder vores rute på 20 kilometer. Først tager den os gennem en række kendte vartegn i Londons gader for lige at varme op. Over Tower Bridge, forbi Kensington Palace, Westminster Abbey og The British Museum.

Pete Kennaugh har planlagt, at vi skal igennem et træningspas, der er delt op i fire blokke med fem minutters varighed hver. Når der er 10 sekunder tilbage af hver blok, er der indlagt en sprint, ellers skal vi kun køre 70 procent af vores maksimum. Der er fem minutters restitution mellem hver blok, hvor Pete Kennaugh blandt andet fortæller, hvor meget han selv har gjort brug af musik i sin egen træning og fremhæver flere studier, der har vist, hvor stor betydning musik kan have for ens ydeevne under sportslige aktiviteter.

Slutspurten

Jeg har tre store personligheder hængende som plakater på den væg i min lejlighed, som jeg sidder og cykler op mod. Der er tale om Jørgen Leth, Kim Larsen og Vladimir Putin. Hvad ville de ikke tænke, hvis de så mig nu? Kim Larsen ville bare synes, at det var noget pjat og ville opfordre mig til at tage en smøg og en bajer. Der ville heller ikke komme meget opbakning fra Jørgen Leth. Han ville uden tvivl finde det uæstetisk og blasfemisk at cykle hjemme i sin lejlighed. Putin ville nok have den indstilling, at jeg for alt i verden skulle sørge for at vinde løbet.

Og jeg vil sgu også vinde det her løb. På ruten har vi returneret til det flade London og målstregen lige nord for Themsen. Jeg ligger i tredje position, da startskuddet lyder, og vi skal spurte de sidste 30 sekunder. Jeg overhaler hurtigt Genevieve Fox fra Observer Magazine i anden position, men Clare Sartin fra Elle Decoration har ikke tænkt sig at give op uden kamp. Selvom jeg får indhentet hende og går forbi, ånder hun mig konstant i nakken.

Det syrer i læggene nu, hjertet hamrer, og jeg er virkelig tørstig. Men jeg stopper ikke i mit hæsblæsende tempo, før målstregen er nået. Jeg vinder kraftedeme! Med fire sekunder ned til Clare Sartin på andenpladsen og yderligere 12 sekunder ned til Genevieve Fox.

Overbevist?

Sejren var sød. Men hvordan er det gået siden? Er jeg blevet en hjemmemotionist, der insisterer på Bkools plads i stuen? Kunne Beoplay E8 Sport og Zwift endelig få mig til at bruge min racercykel?

Nej. Det var sjovt og motiverende i øjeblikket, men det skyldtes jo især, at det var et særligt arrangement. Det vil kede mig med tiden.

Jeg købte min racercykel for at komme ud af lejligheden, ikke for at blive i den. At svede så meget og have følelsen af ikke at kunne komme af med det igen på grund af indeklimaet, vil jeg hurtigt blive træt af.

Desuden larmede det meget mere, end jeg havde regnet med. Jeg købte for nogle år siden et elektronisk trommesæt, og jeg nåede ikke at spille mere end ti minutter på det, før det bankede på døren, og den første klage kom fra overboen. At cykle indenfor udsendte nogenlunde samme decibel som trommerne.

Jeg er godt klar over, at Rapha og B&O’s høretelefoner netop har taget højde for støjen ved at have to indbyggede mikrofoner på begge sider med optimeret passiv støjreduktion. Så man vil ikke selv føle det så støjende, men det vil naboerne uden tvivl. Det gør det til et no-go i en lejlighed, hvis man da er interesseret i at opretholde et nogenlunde forhold til sine over- og underboer. Det kræver en kælder eller garage.

Efter vores tur fik jeg testet lydkvaliteten på musik, og her må jeg rose produktet. Lyden er glimrende, og B&O kan deres kram. Så er du en af dem, som har investeret i en racercykel og gerne vil hjemmetræne om vinteren, er det en klar anbefaling, hvis du er villig til at betale for det. Prisen lyder på 2.750 kroner.

For mit eget vedkommende lover jeg mig selv og min kæreste, at det bliver i foråret 2021, at jeg endelig får luftet min egen racercykel på landevejene. Jeg tror stadig på det.

Se, hvad vi ellers skriver om: Gadgets, Cykelløb, Cykling og Anmeldelser