Fremtiden flytter ind: Vi tester Googles nye stemmestyrede højtaler

I den nye engelske dystopiske serie ’Years and Years’ (HBO) spiller stemmestyrede højtalere en stor rolle. Her bruges de til at illustrere en ikke så fjern fremtid, hvor vi konstant bjæffer ordrer ind i højttalere, og hvor særligt én familie kun kommunikerer med deres vrantne teenagedatter gennem den.

Om det er realistisk scenarium ved vi selvsagt ikke endnu, men i hvert fald rykker det en smule tættere på os, når Google i dag 28. maj lancerer deres nye stemmestyrede højtaler Google Nest Hub.

Den største forskel fra Google Home (udover sproget), der allerede er på markedet, er den lille syv tommers skærm. Det giver en række muligheder, hvor man kan swipe på den som en iPad, og man kan se videoer fra fx Youtube, men også fra streamingtjenester som Viaplay og Netflix.

Jeg har haft den hjemme i fem dage og prøvet de fleste af dens funktioner. Om det endegyldigt bliver det produkt, der vil optræde i snart alle danske hjem er stadig usikkert, men man kommer i hvert fald tættere på den virkelighed, hvor hele ens hjem er forbundet, og hvor støvsuger, lyset og fjernsynet spiller sammen til de samme elektroniske toner.

Installeringen

Installeringen er nem og foregår hovedsageligt gennem app’en. På samme måde som din telefon skal kende dit fingeraftryk, kan du også sætte den op, så den kender din stemme. Det sikrer, at andre i husstanden ikke får adgang til din kalender, mail eller andre personfølsomme oplysninger.

Man kan lave en profil for hvert medlem af hjemmet. Den afspiller dog fx Spotify fra den samme konto, hvilket betyder, at ens algoritmer kan blive lidt forstyrret, når man som jeg har to børn med en noget anden musiksmag end mig.

Og når vi nu er ved børnene, skal de nævnes, for de er selvfølgelig de mest begejstrede for hele systemet. Jeg placerede en Nest Hub (til 1.000 kr.) i stuen, og de har fået en Google Mini (til 500 kr.) i deres værelse. Minien er en lille højtaler, der kan ligge i hånden, men som egentlig har en udmærket lyd af sin størrelse.

Noget af det sjove (og måske skræmmende for nogen) er, at de to fungerer som et glimrende intercom-anlæg. Den har nogle standard-beskeder, man kan sende til hinanden som ’godmorgen’ og ’nu er der mad’, men man kan også tale direkte til hinanden med personlige beskeder. Da de havde venner på besøg, morede de sig ved at sende disse beskeder, og i det hele taget fik børnene et sug af en fremtidsfølelse, da de først så den i funktion.

Ny foto-ramme

De digitale børn forstår fuldstændig, hvordan man i det hele taget kommunikerer med den. Du starter hver ordre med ’Hey Google’ eller ’Okay Google’. Forskellen fra den allerede lanceret Google Home-højtaler er den lille skærm. Når den er på standby, kan den fungere som en billedramme, hvor den skifter mellem dine billeder, hvis du har Google Fotos.

Det andet gode ved skærmen er. Du kan se videoer på den, og du kan fx se instruktionsvideoer fra Youtube, mens du laver mad. En anden smart feature, når du netop står i køkkenet, er, at du kan sætte flere timere i gang, så den kan fortælle dig, hvornår du skal slukke for kartoflerne eller tage noget ud af ovnen.

Dens godmorgen-ritual fungerer også fint. Du kan sætte den op til at tilpasse sig din morgenrutine ved fx at afspille de seneste nyheder (fra fx DR eller Radio 24syv) og remse dine møder og aftaler op.

Generelt er den god til at forstå, hvad du siger, og den forstår også børnestemmer. Der er dog også klare begrænsninger. Den er fx perfekt til at fortælle vejret, men når man vil have vide specifikt, hvor meget det kommer til at regne, kommer den til kort.

Da jeg om lørdagen ville vide det præcise tidspunkt Greta Thunberg skulle holde tale i København, havde den heller ikke svaret, hvilket man ellers skulle tro ville være lige til. Til gengæld kan den selvfølgelig meget andet paratviden, og den vil for altid lægge mange fakta-diskussioner døde ved middagsbordet.

Det store potentiale ligger selvfølgelig i sammensmeltningen med hjemmets funktioner. Hvis man har en bestemt robotstøvsuger, lamper eller ChromeCast, behøver du kun at råbe dine ordrer et sted, og så kan de mange apparater ellers danse rundt. Det er formentlig de færreste, der endnu har alle disse særlige apparater, men jo flere, der kommer til, jo større funktion vil den have.

Konklusion:

Når man opfinder elektronik, der skal være helt tæt på forbrugerne og en del af deres hverdag, skal man altid spørge sig selv: Er dette blot endnu et Bluetooth-headset? Engang var det også lanceret som det nye smarte, men i dag er det oftest taxachauffører eller andre, der har brug for at snakke usandsynligt meget i telefon, som vil ses med det.

Årsagen til, at spørgsmålet er relevant for Google (og dem, der vil købe produktet) er, at man godt kan føle sig dum, når man fem gange i træk har sagt ’Hey Google’. Der er formentlig også mange (heriblandt min hustru), der bestemt ikke er begejstret for at lukke nye elektroniske apparater indenfor i ens privatsfære.

Tidsånden er bestemt heller ikke til, at man vil knytte mastodonterne som Facebook og Google endnu tættere på med mulighed for at overvåge og optage vores liv endnu mere til kommerciel brug. Google selv råder folk til at indstille privatindstillingerne på den, men det fjerner nok ikke helt den grundlæggende frygt for, at Google rykker helt ind sove- og børneværelset.

Hvis man kan leve med det, fungerer Google Nest Hub faktisk overraskende godt, og når man får forbundet flere funktioner – især fjernsynet – og den får endnu flere tjenester ind over (det er blandt andet irriterende, at den ikke har podcasts), kan den komme til at blive et afgørende bindeled.

Indtil videre får den et ’Okay Google’, men om fremtiden er rykket nærmere er stadig et åbent spørgsmål.