Google genskaber ’Home Alone’ i det intelligente hjem anno 2018

Hvis bare familien McCallister havde haft en Google Assistant tilbage i 1990.

Den nye relkame for Google Assistant er en genskabelse af Home Alone anno 2018
Offentliggjort

Ser vi bort fra alle skandalerne, Macaulay Culkin har været forårsaget gennem tiden, husker vi ham allerbedst fra ’Home Alone’-filmene, hvor han sætter ind for at fange røverne, der truer med at ødelægge julehyggen.

Særligt den første af de to film, hvor Macaulay Culkin medvirker, er blevet til en rendyrket juleklassiker, som er utroligt svær at komme udenom, særligt hvis din familie har vane for at samles rundt om tv’et i juletiden.

Selvom de fleste nok vil mene, at historien om Kevin McCallister og hans glemsomme familie stadig holder, mener Google tilsyneladende, at filmen fra 1990 har brug for at blive moderniseret.

I den nye reklamefilm for deres nye ’Google Assistant’ har internetgiganten nemlig genskabt universet fra ’Home Alone’ i en version, der er meget mere tidssvarende. Rollen som Kevin McCallister spilles af den nu 38-årige Macaulay Culkin, og – bortset fra hans voksne krop – er Kevin præcis, som vi kender ham.

Eneste forskel er, at huset i reklamefilmsversionen er krydret med smart-teknologi anno 2018, hvilket tydeligvis forsøder tilværelsen for livsnyderen Kevin. Nu kan han nøjes med at læne sig tilbage og give sin Google Assistant en ordre – så klarer teknologien resten.

Se Googles nye reklamefilm herunder.

Se, hvad vi ellers skriver om: Google og Teknologi