Google vil give internet til fire milliarder mennesker

Google vil give internet til fire milliarder mennesker
Offentliggjort

For en dansker, der konstant er online, kan tanken om at tilbringe tid offline være ret fremmed. Det er nemt at gå på nettet, alle kan finde ud af det og afstanden mellem to mennesker er kortere end nogensinde. Siger man i hvert fald. Men faktisk er virkeligheden en lidt anden.

To tredjedele af verdens befolkning har nemlig ikke adgang til internet. Og det skal der gøres noget ved. Af hvem? Internettets entrepenante storebror, Google, selvfølgelig. Og nu skal du holde godt fast.

Med et nyt projekt ved navn Project Loon har Google tænkt sig at sende balloner udrustet med teknologi op til kanten af rummet, så lande uden internet kan få dækning. Ballonerne skal svæve dobbelt så højt som flyvemaskiner, være drevet af solenergi og kan blive transporteret rundt om planeten af vindstrømme.

Se Googles introduktion til Project Loon her:

Det bliver muligt at få 3G-forbindelse med særlige antenner, der monteres på bygninger på landjorden. Hver ballon kan dække et areal på omtrent 40 km i diameter, og New Zealand bliver meget snart testområde for Project Loon.

Det skal blive spændende at se, hvor mange nye opfindelser og ideer, der bliver udviklet, når samtlige af jordens seks milliarder mennesker får adgang til den samme viden og mulighed for at dele den.