Philip Battin tegner gadgets for Google: "Ideen om designeren som en solokunstner, der sidder for sig selv og laver geniale ting, holder ikke"

DEN FØRSTE GANG, Philip Battin følte sig star struck, var, da han i 2013 rendte ind i Googles medstifter, multimilliardæren Sergej Brin. Det var på Googles campus i Silicon Valley, og danskeren konstaterede ved samme lejlighed, at verdens niende rigeste mand ifølge Forbes var helt nede på jorden. Amerikaneren var i pink Crocs, shorts og en Dry-Fit T-shirt og høvlede rundt på campus på en Stair Master-agtig motionscykel, der ikke kun forvarslede mandens forkærlighed for en god grundform (og en tvivlsom smag i sko), men også en anderledes virksomhedskultur, der siden Googles grundlæggelse i 1998 har gjort en dyd ud af at udfordre de traditionelle hierarkier.

”Han var helt ligeglad med, at han er en af verdens rigeste mennesker. Han snakkede med alle og tog ikke sig selv særlig seriøst. Det var super fedt. Det interessante ved ham og Google er jo, at der bliver gjort så meget ud af at eliminere den magtdistance, der eksisterer i en hierarkisk struktur. Brin er ikke en eller anden mytisk person, som man kun har hørt om, men en del af hverdagen. Det er vigtigt i forhold til innovation. De bedste idéer opstår jo ved water cooleren, når mennesker mødes og taler sammen. Det er antitesen til at lade ting ske bag lukkede døre,” siger Philip Battin, der leder Googles Seed Studio, et internt designstudio og tænketank, som udtænker produktkoncepter, som måske, måske ikke, en dag lander på hylderne i en Elgiganten nær dig.

GOOGLEPLEX ER ET underfundigt sted. Det er navnet på Googles gigantiske hovedkontor i Mountain View uden for San Francisco og arbejdsplads for flere mennesker end der er indbyggere i Ringkøbing, hvor Philip Battin voksede op og lærte sine første drengestreger udi design på en 75Mhz computer, som han fik af sin far. Området i Mountain View ligger klos op ad NASA’s Ames Research Center, hvor det amerikanske rumfartsagentur udvikler deres rumfærger.

Det er en by i byen. Her er ikke kun kontorpladser, men laboratorier, hvor folk går rundt i hvide suits i støvfri miljøer, skateboardbaner, bowlinghaller, swimmingpools, tennisbaner, danse-studios og klatrevægge, foruden isbutikker og over 20 restauranter, hvoraf flere har Michelin-kokke ansat. Det hele er gratis for de ansatte, der i princippet kan tilbringe et helt liv i reservatet, uden nogensinde at mangle noget. Googleplex er heller ikke uden sine finurligheder, der tæller en life-size skulptur af en T-Rex ved navn Stan og grønne områder, hvor man lader geder græsse i stedet for at bruge plæneklippere.

Angiveligt fordi det koster det samme, skåner miljøet og får folk til at trække på smilebåndet. Google har også sit eget bussystem med linjer helt ud til Oakland på den anden side af San Francisco-bugten, og skal man rundt på campus, kan man tage bussen, cyklen eller en selvkørende bil, der kører rundt som en del af virksomhedens beta-testing.

”Det er sjovt at ’game’ de selvkørende biler: I et lyskryds kan man lade som om, man forsøger at gå over vejen, stoppe op og starte med at gå igen. Der bliver det klart, at bilen ikke er helt klar over, hvad ens intention er,” siger Battin.

Et konstant beta-mode. Sådan beskriver den danske designer Googles kernefilosofi, hvor man hele tiden arbejder med ting under udvikling. En betaversion er ifølge ordbogen ’den næsten færdige udgave af et computerprogram, der gennemprøves af mange personer for at finde fejl inden udsendelsen af den endelige version.’ Det var også den tanke, Battin legede med, da han som kandidatstuderende på det hollandske Delft University of Technology afleverede sit speciale med titlen ’Rehearsing the Future.’

Han synes stadig, at den titel giver god mening, når man taler design og innovation. Hans team øver sig på fremtiden hver dag og kommer med forslag til, hvordan et produkt kan se ud. De laver en tegning eller prototype af en højtaler eller telefon og spørger sig selv: ’Er det her en god idé? Giver det mening?’ Inden der investeres i idéen.

”Det er det, design handler om i min verden: At øve fremtiden igen og igen, indtil man føler, at det giver mening,” siger Battin.

Han landede jobbet hos Google i 2013 ved et uheld: En brækket ankel under en klatreferie på Gran Canaria sendte ham hjem på en ufrivillig rekonvalescens, der varede flere måneder. Han slog tiden ihjel ved at opdatere sin portefølje med designprojekter, der vakte Googles interesse og landede ham en graduate intern-stilling og et specialesamarbejde, der blev til en fastansættelse.

Det havde hans undervisere på Designskolen næppe set ske, da han i 2011 sammen med Emil Hjorth-Rohde afleverede en trådløs højtaler som afgangsprojekt. De fik et 7-tal for deres anstrengelser og en besked om, at en trådløs højtaler med kun én knap var en håbløs ide. I dag designer Battin stemmestyrede trådløse højtalere som Google Home, mens Emil Hjorth-Rohde designer højtalere for B&O Play.

I ET AMERIKANSK kontorlandskab kan du ikke bruge dansk humor, fortæller Philip Battin.

”Desværre eksisterer sarkasme slet ikke herovre, hvilket er en skam, for de går glip af mange gode jokes,” griner danskeren, der efter syv år i Californien stadig overraskes over, hvor store kulturforskelle, der er mellem USA og Danmark.

Til trods for at vi som danskere er vokset op med amerikansk kultur, kender alle navnene på bandsene, rapperne og Hollywood-filmene, så er der bare forskelle. Det ved enhver, der har prøvet at gå ind i en butik i staterne og er blevet mødt af en ekspedient, der friskt spørger: ’How are you?’

”Som dansker prøver man jo at besvare spørgsmålet. Den fejl har jeg lavet masser af gange: ’Ej, men jeg er lidt træt i dag,’ indtil jeg fatter, at det bare var smalltalk, og at vedkommende jo slet ikke er interesseret i svaret. Så bliver det hurtigt rimelig akavet,” siger Battin, der mener, at den kulturforskel også kan overføres til, hvordan man indleder et møde, og hvordan man som leder giver feedback på arbejdspladsen.

Philip Battin

34 år. Designchef i Google Seed Studio i Californien, hvor han er med til at opfinde og tegne fremtidige produkter i tech-gigantens afdeling for hardware. Battin har tidligere arbejdet hos designbureauet Kontrapunkt, hvor han var med til at designe den nye Cityring Metro og også været med til at udvikle Norse Projects brand og eCommerce-platform. Han er uddannet fra Kunstakademiets Designskole og har en kandidatgrad i strategisk design fra Delft University of Technology i Holland. Han bor i Oakland med sin kone og fire-årige søn.

Han har for længst erkendt, at man bare ikke kan starte et møde med amerikanske kolleger uden fem minutters smalltalk. Det er en verden til forskel fra Nordeuropa, hvor den slags af nogle betragtes som tidsspilde. Det samme gælder feedback, der kan pakkes mere eller mindre høfligt ind. Battin husker stadig sine undervisere fra designskolen i Holland, som ville afvise en studerendes skitse med et ’I dont like it, it sucks!’

”Det kan jeg stadig grine af, men i USA kan du ikke tale sådan til dine medarbejdere,” siger han.

På Googles interne lederkurser er han blevet undervist i at give konstruktiv feedback ved hjælp af et begreb, som Google kalder feedback-sandwichen. Det første lag ’brød’ skal være en positiv ting, så man indleder med et, ’I really like what you are doing here,’ hvorefter det er tid til at levere fyldet, ’but I think you might want to try this instead,’ og så afslutter man med den anden skive brød, ’but keep up the great work, I’m super excited to see what comes out of it.’ Den feedback-sandwich skal man smøre hver gang.

”Ellers tænker folk, at du er sur eller bare er en negativ person,” siger Battin.

Går man ikke kold i den staveplade?

”Design er et meget personligt foretagende. Når vi hver torsdag har ’Critique Sessions’ skal man foran alle andre præsentere sine mest skrøbelige idéer. Man skal vænne sig til at blive kritiseret på alt fra konceptet til, hvordan man tegner. Samtidig skal man lære at parkere sit ego udenfor og fokusere på at bygge på andres idéer frem for at skyde dem ned. Det betyder, at jeg som chef må fokusere på at skabe en empatisk kultur, hvor man ikke behøver at have paraderne oppe.”

Philip Battin er sammen med sit hold af medarbejdere blevet coachet af den amerikanske psykolog og forsker Brené Brown, hvis TED Talk ’The Power of Vulnerability’ er blevet set af over 50 millioner mennesker. I Browns New York Times-bestseller ’Dare to Lead’ beskriver forfatteren, hvordan den gode chef leder gennem tillid og autenticitet, ikke styrke og magt.

”Det betyder også, at man må gøre op med klichéen fra tv-serier som ’Mad Men’ om en toxic macho-kultur, som mange tror, skal herske i kreative fag, hvor arrogante kreative ledere intimiderer deres vej til succes. Jeg tror mere på, at det er vigtigere at være ’real’ end ’right’,” siger Battin.

Så meget for knaster og kulturforskelle. Anderledes smooth går det med at indføre en skandinavisk inspireret indretning i Googles amerikanske hovedkontor. Battins team sidder i en bygning, som tidligere husede LinkedIns hovedkvarter, og som efter en renovering har fået en stor lysskakt, betongulve og åbne kontorlandskaber med tilknyttede studios, hvor folk kan arbejde uforstyrret.

”Idéen var at lave en bygning, som føltes mere som et designstudio, mere hjemligt og mindre kontoragtigt,” siger Battin, der fik frie tøjler til at indrette med indslag fra danske HAY, Muuto og Million, men også fra tyske brands som New Tendency og Stattmann.

Den ene langside af teamets studio er udstyret med et stort whiteboard, mens den anden væg er klædt med uld, så man kan pinne ting op med en nål. Resultatet er som skabt til en illustreret designfeature i Kinfolk, men er ifølge Battin ikke kun udtryk for hans smag. Det er en trend hen imod en ny indretning af fremtidens arbejdsplads.

”Den gamle skillelinje mellem kontor og hjem bliver mere sløret i fremtiden, det kan vi tydeligt se. Det var ved at ske allerede før, corona tvang alle hjem på arbejde,” siger han.

Apropos hjemlige atmosfærer har Battin for nylig arbejdet på installationen ’A Space for Being’ med netop Muuto og universitetshospitalet Johns Hopkins Universitys afdeling for neurovidenskab. Konkret samarbejder de om at udvikle et armbånd, der kan måle hvilke rum og omgivelser, der er mest beroligende at opholde sig i.

Udstillingen blev i 2019 af New York Times kaldt en af de bedste på designmessen i Milano og er ikke bare en fitness-tracker, der måler dine skridt eller puls. Det er et helt nyt felt inden for fremtidens forbrugerelektronik, kaldet ’neuro aesthetics,’ der arbejder med, hvordan vores hjerner reagerer, når vi ser på æstetiske objekter.

”Vi kender det alle lidt i forvejen, når man går ind på en restaurant eller hotel, som er lækkert indrettet. Man er mere rolig i sådan et rum. Det er det, man kan måle nu igennem den seneste sensor-teknologi” siger Philip Battin.

HVAD ER OPSKRIFTEN på en god leder? Det spørgsmål har Google længe stillet sig selv. I 2009 lanceredes forskningsprojektetet ’Oxygen’, som analyserer firmaets enorme mængder af interne data af performance-oversigter og spørgeskemaundersøgelser og sammenholder sætninger, nøgleord, ris og ros, for at finde frem til de vaner, som kendetegner den gode leder.

Empati og emotionel intelligens har vist sig at være i så høj kurs blandt Googles mere end 135.000 ansatte på verdensplan, at man lige siden har brugt krudt på at undervise dets chefer i alle lag i såkaldt bløde værdier. Det mest populære medarbejderkursus hedder ’Search Inside Yourself’ og er et ugelangt kursus i mindfulness.

For Philip Battin er dette en reminder om, at Googles produkter bliver brugt af milliarder af mennesker, hvad enten det er Android, YouTube eller Google Docs. Det har også ændret hans syn på designerens rolle:

”Ideen om designeren som en solokunstner, der sidder for sig selv og laver geniale ting, holder ikke. Det er ikke sådan, du laver ting, som rykker ved verden. Desværre er der ofte fokus på ’stjerne-designeren,’ som laver ting, som handler om dem selv i deres individuelle signaturstil. Det er sådan, designere ofte bliver portrætteret i medierne. Men ægte innovation sker ikke i et vakuum. Det sker i et krydsfelt af discipliner,” siger han.

I Googles tilfælde er det research og videnskab, der spiller sammen med design. Det har Battin lært i årenes løb, hvor han har været en del af projekter som Google Glass, der, selvom det i sidste ende kuldsejlede kommercielt, lærte ham, at din idé ikke er mere værd, end de stakeholders i organisationen, som du kan få med på den.

”Håndværket skal være på plads, men hvis idéerne skal overleve, så handler det også om sociale kompetencer, venskaber og din evne til at overtale andre i organisationen,” siger Battin, der har lært sig at navigere i Googles maskineri ved at netværke med andre på tværs af discipliner.

Som designer skal du ikke kun være god til at skabe en skitse, du skal også være god til mennesker. Samtidig skal du kunne finde en sund work-life balance, forklarer Philip Battin, der havde rasende travlt, da han oprindelig begyndte at arbejde for Google.

”Det var en sindssyg tid i starten, hvor min kone gav mig al den plads, jeg behøvede, fordi hun så, hvor motiveret jeg var. Det samme skete, da vi fik vores barn. Hun valgte at blive hjemme i over et år, og jeg var heldig, at Google i USA har tre måneders barsel. Det betød, at jeg kunne fokusere på mit arbejde i flere år, men også at min kone måtte sætte sin karriere på pause,” siger han.

I dag er tingene vendt: Battins kone, der også er designer, arbejder som senior designer i Facebooks Art Department, og nu er det hans tur til at give hende plads. Han kan ikke længere arbejde til langt ud på natten i Googleplex og arbejder heller ikke længere i weekenden eller efter klokken 17.

”Lidt i samme tråd med at der er for meget fokus på den individuelle designer med den geniale idé, så er det også urealistisk at promovere et billede af det individuelle talent, som har familie og karriere og har klaret det hele selv. Jeg havde aldrig været, hvor jeg var i dag, uden støtte fra min partner. Karriere er noget, man planlægger sammen,” siger han.

GOOGLE ER VERDENS STØRSTE globale indkøber af vedvarende energi og har siden 2007 kunne kalde sig CO2-neutral. Men hvor grøn kan man egentlig være, når man er tech-gigant? Ret grøn. I 2020 meldte den nye topchef Sundar Pichai ud, at man forpligter sig på en ’CO2-fri fremtid,’ og at man allerede har kompenseret for al den CO2, man har udledt i virksomhedens levetid.

Ifølge Philip Battin har bæredygtighed høj prioritet hos Google og hos ham selv som designer. Fx er stoffet på firmaets hardware i dag lavet af genbrugsplast, og Google arbejder med begrebet ’Right to Repair,’ så produkter nemmere kan repareres af kunden, hvis det går i stykker.

Siger du dermed, at ’planlagt forældelse’ af produkter snart er fortid?

”Der findes forskellige slags ’planned obsolescence.’ Det kan være, at en ting holder op med at virke, men det kan også være en style. Tesla holder fx værdien bedre end andre biler. En af grundene er, at de laver meget små design-opdateringer, så den nye Model S ligner den gamle til forveksling. Det er smart tænkt. Det er godt for forbrugerne, for den holder værdien, og det er godt for Tesla, der kan lave biler uden at lave hele processen om, hver gang de lancerer en ny model,” siger Battin, der spår, at vi kommer til at se mere slow-tech, dvs. ting, som er designet så tidløst og bæredygtigt, at det ikke giver mening at skifte det ud.

Nu vi er ved det. Hvor langt ude i fremtiden arbejder du i dine projekter?

”Vi arbejder typisk fem år ud i tiden, det er vores sweet spot. Så bliver det ikke alt for sci-fi-agtigt, men noget man kan forholde sig til. 10 år er for lang tid, der kan komme alle mulige teknologier til over så lang en periode, som ændrer alt. Så vi tænker ikke i den næste version af produktet, men den næste igen.”

Er du en gadgetmand?

”Jeg har stadig min Google Pixel 4 mobil, selvom 5’eren er kommet på markedet. Jeg er mere en research-nørd. Forleden kunne jeg ikke falde i søvn og sad i tre timer og researchede langrendsski for at forstå flex ratings i carbon. Jeg hader at blive snydt, når jeg køber noget, så jeg gør mit hjemmearbejde og laver regneark, hvor jeg sammenligner alt fra biler til knive og kameraer. Jeg er blevet arbejdsskadet af at arbejde i Silicon Valley, hvor der er for mange Comic Book Guy-typer, som køber de nyeste og mest futuristiske gadgets, fordi de godt kan lide at leve i fremtiden.”

Og det gør du ikke?

”Nej. Min kone vil fx ikke have, at vi kører Tesla, fordi det lugter af tech bro. Det samme med Patagonia-vesten. Der er ting, jeg holder mig fra.”

Hvilken gadget kan du ikke undvære?

”Min Jeep Wrangler. Den kører vi ud i naturen med og overnatter midt i ingenting. Det er det fantastiske ved at bo i det nordlige Californien, hvor du på samme dag kan surfe i Stillehavet eller snowboarde i Sierra Nevada-bjergene. Det er den bedste måde at lade op på for sådan en som mig, der bruger al sin tid på internettet. Der er ikke mobildækning i Mojave-ørkenen.”