Tech-iværksætter: ”Vi vil tage blockchain til os, som vi gjorde med internettet”

Når du i dag går i supermarkedet og svinger dankortet, tænker du næppe over, hvordan den lille, gyldne chip, du lader svæve henover betalingsterminalen, egentlig fungerer. Du grubler heller ikke over teknologien, der bekræfter din identitet, når du swiper til højre i din NemID nøgleapp og får adgang til din årsopgørelse, hvor du igen kan konstatere, at du skylder penge til SKAT.

På samme måde vil en af det seneste årtis mest omtalte teknologiske gennembrud – den såkaldte blockchain – gå hen og blive en usynlig mekanisme, som i en overskuelig fremtid vil binde alle overførsler af penge og andre data sammen på en ny, sikrere og mere transparent måde. Det mener i hvert fald teknologiens fortalere.

En af dem er iværksætter Jack Nikogosian, der står bag virksomheden Aryze, et dansk start-up, som vil tage teknologien bag kryptovalutaer som bitcoin og gøre eksisterende valutaer – som kroner og dollars – digitale.

”I dag er det stadig en meget analog proces at betale for noget. Det kræver et kort og en fysisk terminal, en indløsningsaftale med NETS og meget andet. Med kryptovalutaer er alle disse barrierer væk, fordi pengene kan flyttes rundt på et netværk, som er hundrede procent digitalt og dermed også meget billigere. Til gengæld har de vist sig at være meget ustabile, de svinger i værdi, og derfor er de ikke et særlig godt betalingsmiddel. Vi forsøger at bygge bro mellem kryptovalutaer, blockchain og traditionelle valutaer,” forklarer han om de digitale valutaer, der er blevet kaldt alt fra en boble til en penge-revolution.

I 2015 blev Jack Nikogosian i krypto-kredse kendt som ’Bitcoin Jack’, da han annoncerede, at han ville leve en hel måned udelukkende med bitcoin som betalingsmiddel. Det lykkedes, blandt andet ved at overtale syv københavnske barer og en pølsevogn til at acceptere bitcoin, men det var med stort besvær, og siden er det ikke blevet nemmere at bruge kryptovaluta til at betale for mad, tøj og andre varer i verdens mest digitaliserede land – tværtimod. Derfor ser Jack Nikogosian i dag større potentiale i at digitalisere eksisterende valuta og skabe det, han kalder en stablecoin.

”Med en e-krone eller en e-dollar får du fleksibiliteten fra kryptovaluta og stabiliteten fra traditionel valuta. Det vil blive langt nemmere og hurtigere at overføre penge, men samtidig behøver du ikke at bekymre dig om deres værdi, for den er garanteret af en nationalbank,” siger han.

Jack Nikogosian holder foredrag om Aryze hos PWC. Foto: Michaela Hendrickson

Men det er ikke kun den måde, vi betaler på, som kan blive revolutioneret med blockchain-teknologi. Simpelt forklaret består en blockchain af en database eller en kæde af virtuelle blokke, hvor alle bevægelser registreres og gemmes. Når en transaktion er gennemført, kan den ikke ændres, og ingen oplysninger kan efterfølgende manipuleres, uden at det vil kunne ses i databasen. Teknologien blev opfundet i 2008 af en ukendt person eller gruppe ved navn Satoshi Nakamoto, og den er open source, hvilket betyder, at ingen ejer den, og at alle kan bruge den gratis.

En sådan teknologi kan blandt andet bruges til at udstede aktier og skøder eller til at indgå kontrakter og eksempelvis gøre det langt hurtigere og billigere at tinglyse en bolig. Men også dine personlige data kan lagres på en blockchain, og hver gang en myndighed eller virksomhed tilgår dem, vil du kunne se, præcis hvor, hvornår og til hvad, de har brugt dem. Med andre ord giver blockchain os helt nye muligheder for at se og kontrollere, hvilke personlige oplysninger, vi opgiver for at bruge en tjeneste som f.eks. Facebook – noget, som i dag er helt uoverskueligt for den enkelte.

”I en blockchain, hvor al data og alle ændringer er synlige, er der andre krav til, hvordan man beskytter persondata. I værste fald kan teknologien jo føre til øget overvågning, men med den rette implementering og sikkerhed, får en bruger lang større kontrol med, hvad vedkommendes data bliver brugt til," siger Robert Bo Jensen, der er partner i PWC og beskæftiger sig indgående med blockchain.

"Man vil eksempelvis kunne udstyre folk med en personlig nøgle til deres data, som de så kan give myndigheder eller virksomheder adgang til, men samtidig selv sætte begrænsninger, eksempelvis hvor længe dataene skal være tilgængelige."

Men hvis blockchain-teknologien allerede er her, og hvis den kan gøre alt fra betaling til datadeling billigere, hurtigere og nemmere, hvorfor har vi så ikke taget den i brug for længst?

”Blockchain er en meget tung teknologi at implementere, og at den er tilgængelig, er ikke det samme, som at den bare kan tages i brug i morgen. Se bare på, hvor lang tid der gik, fra internettets spæde start som et computernetværk i det amerikanske forsvar i 60’erne, før det blev til dét, vi kender i dag,” siger Robert Bo Jensen og fortsætter:

”Vi har også lavet en global rundspørge blandt virksomheder, som viser, at manglende regulering er en af de største barrierer for, at de kan tage blockchain-baserede teknologier i brug. Der er nok brug for, at myndigheder og lovgivere tager den til sig og sætter nogle retningslinjer for, hvordan den skal bruges.”

Han bakkes op af Jack Nikogosian, der også ser manglende regulering – både nationalt og globalt – som den største barriere for at rulle blockchain-teknologien ud for alvor.

”Vi har brugt de sidste ti år på at finde ud af, hvordan blockchain kan passe ind i vores samfund, og vi er ikke i mål endnu. Men det tror jeg, at vi kommer inden for en overskuelig årrække,” siger han.

”Man taler meget om, at blockchain skærer mellemmænd fra, f.eks. når det gælder pengeoverførsler, og det vil den også komme til på mange områder, men det er ikke det samme, som at vi kommer til at leve i en anarkistisk verden, hvor værdier flytter sig på kryds og tværs uden kontrol. Vi kommer ikke til at overføre skødet til et hus på en blockchain, uden at Tinglysningsretten er involveret, for det er en proces, som kræver regulering. Til gengæld kan den proces blive markant mere effektiv, langt hurtigere og langt billigere med blockchain.”

”Til den tid tror jeg, at vi vil have taget blockchain til os, som vi gjorde med internettet, forstået på den måde, at det bliver en teknologi, som vi tager for givet, og som er usynlig. I dag behøver du ikke at forstå, hvordan internettet virker for at bruge det, og sådan tror jeg også, at det vil blive med blockchain.”