”Dagen efter kom der en spiseseddel med et stort billede af mig og teksten: ’Nul sex’”

”Dagen efter kom der en spiseseddel med et stort billede af mig og teksten: ’Nul sex’”

Den 59-årige tidligere cykelrytter og foredragsholder Jens Veggerby om et voldsomt styrt, en hidsig bilist på Strandvejen og en druktur, der næsten gik galt.

Offentliggjort

Har du siddet i et fly og bedt for dit liv?

”Ja! Vi var to mand, nordmanden Dag Otto Lauritzen og mig, der i 2000 skulle flyve over til en reunion i Cabo San Lucas i Mexico med vores gamle holdkammerater fra cykelholdet 7-Eleven. Vi skulle mellemlande i Los Angeles, men på vejen ind mod landingsbanen ryger vi ind i slipstrømmen fra en foranliggende flyver og bliver simpelthen kylet fuldstændigt rundt. Maskerne falder ud af panelet foroven. Ting, der står på bordene, vælter rundt.

Alt er kaotisk. Folk skriger, og jeg ved ikke hvad. Min kammerat og jeg griber ud efter hinandens arme. Jeg har taget mine sko af i løbet af turen, og jeg begynder så at fumle med at få dem på igen. Hvilket også lykkes mig i alt det her virvar. Heldigvis ender det hele godt, og piloten får os ned på jorden. Men folk får krisehjælp, og min kammerat og jeg er ligblege og siger ingenting til hinanden, før vi er kommet ud af flyet. Da vi sidder og sunder os, siger han så: ’Altså, vi ligger og vælter rundt i flyveren, og så begynder du at tage sko på?’ Og så sagde jeg til ham: ’Jamen, jeg havde bare en idé om, at hvis jeg skulle dø, så skulle det være med mine sko på.’”

Har du været involveret i et road rage som cyklist?