Frihed på batteri: Derfor skal du overveje en elcykel

Elcykler vinder indpas verden over. Også herhjemme går det stærkt. For nogen er det et spørgsmål om tid, for andre en økonomisk overvejelse. Men den sande værdi, ja, den ligger i friheden.

Frihed på batteri: Derfor skal du overveje en elcykel
Offentliggjort

Det hører sig overhovedet ikke længere til sjældenhederne, at man – halvforsinket, kæmpende, prustende, svedende, bandende langt væk op ad dén satans bakke på vej til arbejdspladsen – bliver passeret af en elcykel-fræsende person i dobbelt så høj fart og med svedfri pande.

I 2019 vurderede Vejdirektoratet, at der fandtes cirka 376.000 elcyklister i Danmark, og at tallet herfra kun ville stige. Har man sin daglige færd på de danske cykelstier, vil tallet på ingen måde virke det mindste chokerende: Elcyklerne er over det hele – og i hele landet.