"Forberedelserne til denne slutrunde er og har været meget anderledes, fordi den ligger på et helt andet tidspunkt på året. Og i et meget, meget varmt klima. Lige på det punkt minder det både om Sydafrika (i 2010, red.) og Japan og Sydkorea (i 2002, red.), hvor der også var rigtig varmt.
Men derudover er mange af opgaverne jo de samme; det er et spørgsmål om, at spillerne får optaget så meget væske som muligt. Det er de sådan set vant til, men her kommer der til at være ekstra store væsketab under hver kamp.
Først fem dage før vores første kamp mødes vi i Qatar, så vi skal fra day one være fokuserede. Og der er nærmest ikke tid til nogen træninger. Bare kamp, kamp, kamp. Derfor er det vigtigt, at spillerne selv har sørget for at spise ordentligt op til. Når først de er mødt op i lejren, så er det ikke noget, vi kan nå at rette op på i sidste øjeblik.
Vi kommer også til at have et enormt fokus på, at spillerne får indtaget flere mellemmåltider – det kan være i form af frugt, smoothies, powerdrinks og sådan nogle ting. Denne gang bliver det heller ikke muligt at lægge nogen snydedage ind. Normalt, når vi er afsted i lang tid, kan man godt blive træt, hvis man hver dag får at vide: ’Nu skal du spise den fisk, nu skal du spise den kylling.’ Men i Qatar bliver der slet ikke tid til at gå væk fra planen. Det er slet ikke en mulighed at snyde.
Fra da jeg var med første gang for 20 år siden og til nu, er to vidt forskellige verdener. Tænk bare på, hvad man i det hele taget spiste dengang. Nu om dage er spillerne meget mere internationalt orienterede med deres madvaner. Det betyder også, at de ikke længere har et behov for at få dansk mad, når vi mødes. Før i tiden, når de kom hjem til samling, ville de helst have noget dansk at spise. Måske et lille julebord. Det var jo noget, de rendte rundt og savnede ude i Europa.
Når vi er afsted nu, er det, jeg serverer, altid lidt lokalt inspireret. Sådan gjorde jeg faktisk allerede tilbage i Japan og Sydkorea. Hvilket spillerne da også var ret åbne over for dengang – sushi, sashimi, masser af fisk og den slags. Det giver bare god mening, for de kokke, jeg skal stå med fra det land, vi befinder os i, er jo sandsynligvis sindssygt dygtige til deres traditionelle retter. Op til kampene skruer vi dog væsentlig ned for spices og fedt.
På grund af det tætte program under slutrunden har vi måske kun en enkelt dag efter hver kamp, hvor der kan fyldes ordentligt på spillerne. Jeg vil tro, de kommer til at tabe seks-syv kilo under hver kamp, så det er enormt vigtigt, at de får masser af vægt og energi umiddelbart efter kampene. Det kan sagtens være fx pizza. Bare på med nogle kalorier. Og så laver vi en del proteinshakes til dem, som de også indtager under selve kampene.
Før vi lander i Doha, sender vi en liste derned, med alt det vi gerne vil have. Jeg har selvfølgelig undersøgt, hvad supermarkederne i landet har på hylderne, og umiddelbart kan vi få alt, hvad vi har brug for. Men vi ved det jo aldrig helt, før vi står der på dagen.
Det er altid lidt en roulette, hvad man kommer frem til i værtslandet. Vi har et hold fra DBU, som har masser af erfaring på det område, der har rejst rundt dernede og set på forholdene. De mener, at det måske ikke bliver helt nemt at samarbejde med de lokale kokke i Qatar. I Rusland stod vi også en måned uden at kunne tale med et eneste menneske i køkkenet. Så er det altså svært at lave mad til 50 mennesker tre gange om dagen. Men det får man selvfølgelig løst på en eller anden vis – snakker lidt kokkesnak og kommunikerer på en anden måde.
I år har jeg desuden Nanna Maria Hansen med, som er køkkenchef på Marienlyst Strandhotel. Hun er min sparringspartner i hele perioden. Det gør det hele væsentlig nemmere, at vi er to, der taler samme sprog. Det gør også, at vi hele tiden kan rykke rundt, hvis det ikke lige går som planlagt.
Vi er i det hele taget med i landsholdslejren for at sikre, at hver en bid, spillerne tager, smager rigtig, rigtig godt. Og det er forskellen fra mange andre trupper. Vi er ikke bare med, for at de får noget at spise, men også for, at maden smager godt og er god for øjnene.
Det skal ikke bare være en statskontrolleret kostplan. Men det er altså virkelig vigtigt, hvad spillerne får indenbords. I moderne fodbold bliver der hyret indkasttrænere og alt muligt andet, og jeg ved ikke hvad, men man kommer jo ingen vegne, hvis der ikke er noget nede i benzintanken."
Per Thøstesen
Født i 1969 og opvokset i Ishøj. Begyndte i 1986 som kokkeelev på Hotel Kong Frederik, hvor han siden blev souschef. Rejste som 19-årig til Frankrig for at komme til at arbejde for Paul Bocuse, men han måtte først bevise sit værd på et par restauranter i landet, inden det efter tre år lykkedes ham at blive ansat hos stjernekokken. I dag er han køkkenchef og medejer af Bistro Boheme og herrefodboldlandsholdets kok. Bor på Østerbro med sin kone.
Se, hvad vi ellers skriver om: Fodbold og Landsholdet
