Ikke alt var bedre i gamle dage, og heller ikke i 1986, for eksempel eksploderede Tjernobyl det år, men det er alligevel svært at forestille sig en virkelighed, hvori den første danske verdensmesterskabstrøje nogensinde vil blive overgået. Halsudskæringen (aldrig har en v-hals været bedre), skillelinjen ned gennem midten, de smalle striber, længden på shortsene. Alt var bare godt, og selvfølgelig farves sådan en trøje også igennem de spillere, der bærer den, og således er vi tilbage ved samme pointe: Det vil ikke blive overgået.
Annonse
Slutrundens højdepunkt:
Var der et egentligt højdepunkt, et sted, hvor det toppede, og dermed overskyggede noget andet, eller var det, i virkeligheden, den hele herlighed, der var højdepunktet? De danske, VM-debuterende kultdrenge, afklapsningen af Uruguay, sejren mod Vesttyskland, der havde været finalister i ’82 (træner Franz Beckenbauer var overbevist om, at de her havde tabt mod de kommende verdensmestre), unge og smukke Laudrup, frække Elkjær, Olsen og Olsen, Simonsen, Lerby, damn!
Slutrundens lavpunkt:
Ak, ja, vi blev jo som bekendt aldrig verdensmestre den sommer, og hvor højdepunktet synes at være én flydende, ekstatisk fornemmelse, står slutrundens lavpunkt krystalklart frem. Det var selvfølgelig 1-5-svipseren mod Spanien (og den der tilbagelægning, men skyd et hul i den), og så ikke mere om dét.
Resultater:
Danmark-Skotland 1-0
Annonse
Danmark-Uruguay 6-1
Danmark-Vesttyskland 2-0
Danmark-Spanien 1-5
1998 i Frankrig
Trøjens særlige kendetegn:
Der er et eller andet meget jubeloptimistisk og uskyldigt over ’98-trøjen, noget på en måde meget tidssvarende, historien var jo ligesom slut, og internetboblen og tvillingetårnenes fald lå et par år fremme og ventede. Numrene foran på denne trøje fremstår i dag nærmest barnagtige med deres skyggeeffekt, selve trøjerne hang og dinglede på de trimmede spillerkroppe, det hele var meget ubekymret og skolemælksagtigt. Det skal siges, at ingen bar dragten bedre end en afbleget og godt solbrun Stig Tøfting, hvis ligheder med Robbie Williams anno 1995 ikke var få. Nå ja, og så må jeg huske at nævne, at Schmeichels målmandsuniform sad lige i skabet!
Slutrundens højdepunkt:
Annonse
Der er selvfølgelig to åbenlyse (måske tre, hvis man tæller selve adskillelsen af Nigeria med) højdepunkter: Michael Laudrups loppede aflevering i den kamp. Og lillebrors alletiders målfejring mod brasserne. Men jeg vil gerne henlede opmærksomheden på Ebbe Sands scoring (efter det famøse lop): Er det blevet vendt og drejet nok, hvor gudagtigt godt lavet, det er? Den måde, han flytter vægten fra det ene til det andet ben og fører bolden videre med hovedet midtvejs i skiftet. Og den totalt uforfalskede glæde, den gode Ebbe gribes af, da afslutningen går ind. Magisk!
Slutrundens lavpunkt:
Jeg vil nødigt sidde her og klandre nogen, men kunne man måske have haft et lidt bedre øje på Rivaldo, en af verdens bedste fodboldspillere på det tidspunkt? Og kunne Schmeichel, måske, med lidt held have snuppet skuddet? Når dét er sagt, er det altid fair at ryge ud til Brasilien ved et VM.
Resultater:
Danmark-Saudi Arabien 1-0
Danmark-Sydafrika 1-1
Danmark-Frankrig 1-2
Danmark-Nigeria 4-1
Danmark-Brasilien 2-3
2002 i Japan og Sydkorea
Trøjens særlige kendetegn:
Kan en fodboldtrøje blive for simpel? Måske, i så fald nærmede man sig grænsen med ’02-trøjen. Den er karakteriseret ved dens fyldige, runde halskrave i hvid og den samme detalje ved ærmerne. Flot, må jeg sige, men det er også, som om den, i alt dens banalitet, lige så vel kunne være fanmerchandise, eller en træningstrøje.
Slutrundens højdepunkt:
Gruppespillet som helhed – sejr over Uruguay og over de forsvarende verdensmestre fra Frankrig og dermed videre som gruppeetter – var jo gedigent fortryllende, og hvem havde lige set det komme med det nye kuld af unge gutter? Laudrup-brødrene var væk, men i spidsen for det her meget Morten Olsen-harmoniske mandskab rendte den overdådigt fattede Jon Dahl Thomassen rundt med sin højre inderside, der var sin vægt værd i purt guld. Højdepunkt? Hans kasse mod Uruguay.
Slutrundens lavpunkt:
Det vil de facto altid være en slutrundes lavpunkt, den kamp, man – efter at være gået videre fra gruppen – sendes ud fra knockoutfasen. Men lavpunktet her var snarere, at vi aldrig nåede at komme i gang mod englænderne, før vi i realiteten var ude. 0-1 efter fire minutter. 0-2 efter 22 minutter. Og 0-3 lige inden pausen. Bam, tak for nu. Sikke en slukøret affære.
Resultater:
Danmark-Uruguay 2-1
Danmark-Senegal 1-1
Danmark-Frankrig 2-0
Danmark-England 0-3
2010 i Sydafrika
Trøjens særlige kendetegn:
Den eneste ikke-Hummel-trøje i vores tid som verdensmesterskabsdeltagende nation. Hvis vi skal være konkrete, så er trøjen, som Adidas står bag, kendetegnet ved at have en besynderlig grafik tværet tværs hen over maven. Men i en lidt bredere forstand er dens særlige kendetegn desværre nok også, at den slet og ret ikke er særligt pæn. Dårlig krave, dårlig font, ja, grafikken på maven og så videre, jeg ved ikke: Detsapiller bare ikke. Og som nævnt i forbindelse med kultdrengene i Mexico, så farves en trøje uundgåeligt af dens bærere, og hvad den del angår, er der ikke meget åndelig assistance til det undermiddelmådige design. Ja, ikke for noget, slet ikke personligt, men det var ikke godt.
Slutrundens højdepunkt:
Godt spørgsmål. Det første mål i sejren mod Senegal, som Bendtner tjatter ind, var rigtig godt. Særligt tværpasningen fra en ung Simon Kjær blev trukket på en silkesnor. Måske, tænker jeg nu, er det derfor, at Kjær har haft en overdreven hang til den slags afleveringer siden?
Slutrundens lavpunkt:
Kampen mod Japan. Du milde frelser, en pinagtig affære. Særligt skidt stod det til mellem stængerne, hvor Thomas Sørensen diskede op med en optræden, der nu – her 12 år senere – giver mindelser om Loris Karius’ famøse kollaps for Liverpool i CL-finalen i 2018. Det er en formildende anstændighed, at det japanske hold var så cool, personificeret af mesteren Keisuke Honda (bliver navne overhovedet bedre?). Utroligt, egentlig, at Olsen fik lov til at fortsætte efter den blamage.
Resultater:
Danmark-Holland 0-2
Danmark-Cameroun 2-1
Danmark-Japan 1-3
2018 i Rusland
Trøjens særlige kendetegn:
Tilbage i stalden hos Hummel, og det var tiltrængt. Logoet er igen flyttet ud til højre og frontnummeret ind på midten. Jeg kan godt lide den. Ikke så mange dikkedarer. Måske for få? Savner dog helt klart et par hvide shorts til at bryde monotonien i den også ret mørkerøde farve.
Slutrundens højdepunkt:
Kasper Schmeichels redning af Modric’ straffe i det 117. minut! Derudover var slutrunden relativt blottet for store øjeblikke, og det til trods er det sjovt nok en slutrunde, man mindes ved, at det netop, fordi vi var så dødsvære at nedbryde, kunne være blevet så stort og historisk, hvis vi da ikke lige var blevet dukket af kroaterne.
