Stort interview med Jan Gintberg: Født med en godartet humor
Alle har noget, de er gode til. Det gælder bare om at finde ud af, hvad det er. For Jan Gintberg tog det længere tid end de fleste. Jonas Langvad Nilsson møder komikeren, antennemennesket og råbekunsteren, der skulle helt hen til kanten og kigge ned i afgrunden, før han fandt sig selv.
Foto: Frederik Lentz Andersen Styling: Ciara Broadberry. Modeass.: Agnes Buch. Fotoass.: Nikolaj Thaning Rentzmann. Grooming: Line Bille/Scoop Artists. Billedbehandling: Klaus Rudbæk.
Klasselæreren havde en af sine tænksomme dage. Han fortalte om voksenlivets glæder og udfordringer. Om samliv og forældreskab og alt det, der ventede eleverne i femte klasse på Lynge Skole i en ikke så fjern fremtid. Efter nogle minutter satte han sig på kanten af katederet og gjorde mine til at runde af. ’Så man kan sige, at kærlighed gør blind,’ sagde han og kiggede ud over klassen.
Der gik nogle øjeblikke. Så brød 12-årige Jan Gintberg tavsheden og sagde uden at række hånden op.
’Det må være derfor, du har briller.’
De fleste på Lynge Skole kendte Jan Gintberg for hans diskussionsiver, hurtige replikker og høje lydniveau. Han boede med sin familie på gården Storkedal, der lå gemt bag træerne langs hovedvejen uden for byen. Familien Gintberg producerede småsvin, og når de vejede 30 kilo, blev de solgt videre til andre gårde, hvor de blevet fedet op til slagtestørrelse. Jan hjalp til på gården. Han blev vækket tidligt om morgenen, når hans far kastede småsten op på vinduet på førstesalen, hvor han havde sit værelse.
