Vi ser ikke manden, der kører. Vi ser bare ud af hans bil, mens vi ruller gennem en tunnel og kommer ud i sollyset ved et New Jersey-skilt, hvorfra Manhattans skyline giver genskin i bakspejlet. Det ikoniske billede af Den Amerikanske Drøm er bag os. Vi sidder i en bil, der har forladt denne drøm, og vi suser forbi industriforretninger og slagtere, benzinslugere og bilos. Så kører vi lidt gennem typiske forstadsbilleder og ender på toppen af bakken ved Jersey-kongens slot. Han parkerer, stiger ud, og det ser vi for første gang udefra. Tony Soprano. Er han glad, træt, indædt? Det er ikke til at aflæse.
Med denne intro til hvert afsnit, slås selve pointen i ’The Sopranos’ fast:
Det er svært at aflæse en verden, der har to historier. Den overfladiske verdens historie og den kriminelle underverdens historie. På overfladen er Tony en decent guy, men i virkeligheden er han mafiaboss for New Jerseys hårdeste typer. I serien følger vi ham og hans familie fra senhalvfemserne og op gennem nullerne, hvor klankonkurrencen og politiets indsats skærpes time for time.
LÆS OGSÅ: 'Top of The Lake' er 'Twin Peak's moderne arvtager
Det helt essentielle, der har gjort ’The Sopranos’ til én af historiens bedste serier, er dens skaber, David Chases, verdensbillede. Tesen fra start til slut i ’The Sopranos’ er nemlig, at vi mennesker ikke ændrer os. Man er, som man er, og det er kun idioter, der forsøger at ændre dette. Man har brug for at tale med nogen, men helst om sig selv, og selvom Tony Soprano kun kan åbne op over for sin psykolog, så er det svært at finde de nuancer, hun tilfører hans verdenssyn – ud over en portion liderlige drømme altså. Og når en psykolog ikke kan give dig nye perspektiver, hvem kan egentlig så?
LÆS OGSÅ: Chefpsykolog: Vi har brug for mænd, der taler om deres nedture
’The Sopranos’ foregår i en verden, hvor alt er til salg. Ikke kun i kapitalistisk forstand, men så sandelig også i politisk, fordi det er magten og ikke visionerne, der styrer. Hvis alle forbliver de samme hele livet, er der naturligvis ingen grund til, at man fokuserer på at ændre noget. Tværtimod kan man ligeså godt rage mest muligt til sig. Lyder dette bekendt? Ja, se blot her, hvordan hovedpersonen i ’House of Cards’, politikeren Frank Underwood, ser på begrebet magt:
Selvom ’Sopranos’ uden tvivl er en historie om magt, er det også en fortælling om en mand og hans imperiums fald. Samtidig handler serien om sin hovedpersons konstante søgen efter en identitet i ”den nye verden”, som kører af sted, uden at han er med på vognen. Fuldstændig samme ramme får vi i ’Mad Men’, der da også er skabt af Matthew Weiner, som skrev en pæn portion Sopranos-afsnit – større er den amerikanske tv-branche heller ikke. Weiner zoomer imidlertid endnu skarpere ind på spørgsmålet ’hvem er jeg?’ med sin serie om den plagede reklamechef Don Draper, hvis verdensbillede og liv krakelerer mere og mere op gennem 1960’ernes hæsblæsende New York-liv. Som Tony Soprano lever Draper et dobbeltliv, hvor han tidligere har skiftet identitet og samtidig har elskerinder i byen samt familie i forstaden (Soprano har også flere elskerinder). Som Soprano får Draper sværere og sværere ved at få sit imperium til at fungere. Og som Soprano bliver Draper mere og mere i tvivl om sin egen identitet – dog uden at ændre sig en tøddel. Alligevel fornemmer man en mand, der konstant eksploderer kreativt, men som samtidig hele tiden stiller spørgsmål til livet. Se blot Drapers formidable pitch om succes og glæde her:
Det er i øvrigt nok heller ikke en tilfældighed, at Don Draper hedder ’Don’, og at et mafiaoverhoved ofte betegnes som ’en Don’. På samme måde som det nok heller ikke er en tilfældighed, at en anden successerie, ’The Wire’, går så ekstremt til værks, som den gør. Havde det ikke været for ’The Sopranos’, havde det været svært for en serie, der skifter fortælleramme i hver sæson, at bryde igennem. Hvor ’The Sopranos’ har et stort sort hul, som suger alt til sig, i hovedrollen, så kaster ’The Wire’ løst sine fortællere ud til alle sider. Hvor ’The Sopranos’ kan ses som en novellesamling om den samme mand, kan ’The Wire’ ses som et seriebud på Den Store Amerikanske Samtidsroman, der slår sløjfe på nutiden. Og som næsten slår nutiden ihjel samtidig. Havde ’The Sopranos’ ikke handlet om, at overleve, om at kæmpe – hang in there – så havde en moderne serie som ’The Wire’, der handler om en hel nations uundgåelige død, haft svære vilkår. Selve ’The Wire’s verdensbillede er, at hele verden arbejder på at ødelægge dig. At noget så morbidt kan sælges som intellektuel underholdning, skyldes i høj grad de jorde, som ’The Sopranos’ har gødet. Man kan sige, at ’The Sopranos’ gjorde vejen bredere, mens ’The Wire’ er ræset ensrettet, men formfuldendt ud af den. På YouTube kan du se et Wire-klip fra en stripklub (sådan én ejer Tony Soprano for resten også), hvor en ung mand lige lærer, hvordan verden hænger sammen for en sortseende drug-mogul.
Lære kan man også af ’The Sopranos’. Serien sætter nye vinkler på verden, og tror man på, at mennesker faktisk kan ændre sig (i modsætning til Sopranos-skaber Chase), så vil serien uden tvivl både være morsom, lærerig og rystende. Og samtidig får man så et tydeligt indblik i, hvor mere nutidige serier har søgt deres inspiration. Der findes nemlig op gennem 00’erne en tendens til, at kun meget få hovedpersoner lærer af deres fejl. I så forskellige serier som ’The Office’, ’Entourage’ og ’Boardwalk Empire’ lærer hovedpersonerne kun af deres fejl, hvis disse har en økonomisk slagside. Ellers fortsætter de bare ufortrødent. Den trend startede med Tony Soprano, den helt og aldeles formidabelt utilregnelige mafioso. Har du endnu ikke set serien om mafiabossen fra New Jersey, skal det ikke afsløres her, hvordan det ender med Tony, men blot konstateres, at du godt kan se at komme i gang med streameriet. For du har først set, hvor storslåede serier kan være, når du til hver en tid kan genkalde dig introen til alle seriers godfather; ’The Sopranos’. Se den her.
LÆS OGSÅ: De 10 bedste serier i 2014 - indtil nu
’The Sopranos’ kan streames på HBO Nordic. Det samme kan ’The Wire’. ’Mad Men’ og ’House of Cards’ findes på Netflix.
