Ingen sommer uden en tur til Berlin! Jeg er så heldig at have en ven med en lejlighed i Prentzlauerberg – den låner jeg mindst én gang om året. Og udover at det er en smuk gammel østberlinerlejlighed, så lever den op til mit vigtigste location-kriterie: Den ligger lige over for en god kaffebar!
Min morgen begynder derfor altid hos Bonanza Coffee Heroes (Oderberger Str. 35), som var en af de første ’3. bølge-kaffebarer’ i Berlin. Jeg er kommet her i mere end 10 år – fra dengang baren nærmest var et hul i væggen, og de taburetter, man hev frem, når der var lidt for mange gæster sådan en søndag med loppemarked i Mauer Park, var pangfarvede plastikmælkekasser.
I dag er kaffebaren udvidet, mælkekassetaburetterne har veget pladsen til fordel for designerstole, og kaffebønnerne ristes i Bonanzas nye risteri i Kreuzberg. Men min vigtige morgencappuccino er stadig god.
Annonse
Jeg har sandsynligvis spist en ret generisk croissant i Oderberger Str., men mere behøver jeg ikke, for det er tid til at formiddagssnacke på lørdagsmarkedet på Kollwitzplatz (Kollwitzstraße 62). Hver weekend fyldes pladsen med små boder, i sommersæsonen så mange, at legepladsen i midten nærmest kranses helt ind.
Lokale oste og pølser, uldne sutsko, sæber, der dufter af yogadame og patchouli, som kun sæbe i Berlin kan gøre det, brød og kager, økologiske pølser og varm sauerkraut med så mange sennepskrukkevalgmuligheder, at man bliver ør af lykke. Jeg ender som regel ovre hos de tørklædeklædte superkvinder, der ruller tyrkiske madbrød, så man bliver helt svedt ved synet, og her spiser jeg lune gözleme med feta og spinat.
Bagefter køber jeg garanteret et stykke mohnküchen – birkeskage, som jeg ender med at smide det halve ud af, fordi jeg IGEN glemmer, at jeg er mere vild med tanken om en ikke særligt sød kage kun med birkes end med selve kagen …
Nu bevæger jeg mig fra Pretzlauerbergs kastanjetræer, nordiske turister og børnefamilier til Kreuzbergs mix af hip concept store-shopping, indvandrere og lysskilte med falafler og baklava. På vej til U-bahn slår jeg et slag inden om det store LPG BioMarkt (Kollwitzstraße 17), som vist er Europas største
økologiske supermarked. Her køber jeg yoghurt med kanel og mandel, tørrede surkirsebær, agar-agar og abrikoskerner.
Annonse
I Kreuzberg spiser jeg frokost på bydelens bedste falafelsted, Maroush (Adalbertstraße 93). Der er altid kø, og udover suveræne falafler laver de de bedste sandwich med halloumi, kål, picklede grøntsager og tahinsauce. Dåsecola eller varm myntete til.
Eftermiddagskaffen tager jeg meget gerne på Five Elephants (Reichenberger Str. 101), der er berømt for sin helt igennem perfekte newyorker cheesecake – mange har forgæves forsøgt at få opskriften. Prøv bare at spørge Google!
Jeg får mange småretter, mange kaffer og mange kager sådan en dag i Berlin – meget indtages på gaden, og når det så er aften, nyder jeg at sætte mig roligt til (booket) bords på et af de spisesteder, jeg holder af. Det kunne være Lode & Stijn (Lausitzer Str. 25) i Kreuzbergs kanalkvarter, som er et af de neo-tyske spisesteder, der er åbnet i de senere år. Her er masser af lokale grøntsager, tatar og naturvin på menuen – tænk Manfreds & Vin møder Admiralgade 26.
Det kunne også være Industry Standard (Sonnenallee 83) i samme område, som er lidt mere utæmmet både i stemning og køkken, og som laver nogle ret fantastiske marvpiber med tang.
Min gode berlinerdag slutter med mezcal og forbudte cigaretter på naturvinbaren Wild Things (Weserstraße 172), lige rundt om hjørnet fra Industry Standard. Bevæger man sig igennem baren og ind i de bagerste og mest tilrøgede gemakker, bliver der nemlig solgt stærk mexicansk spiritus i adskillige varianter – jeg skåler, slikker chilisalt med tørret larve af hånden, drikker og bider i en appelsinskive, som var jeg på Crazy Daisy i Svendborg i 90’erne. Det er jeg heldigvis ikke.
