Tre stjerner: Ambra er blevet omtalt som ”prisvenlig”. Det er noget af overdrivelse

Ifølge mit leksikon er ambra en uigennemsigtig substans, der dannes i tarmen hos kaskelothvaler. Umiddelbart ikke det mest appetitlige navn på en restaurant.

Men ambra er også sin vægt værd i guld, fordi det sødlige sekret igennem tiden har været brugt i parfumer og i mad og er kendt som et potent afrodisiakum.

Måske derfor var vi de eneste hankøn i en restaurant fyldt med kvinder på den tidlige seating?

Eller også er det bare klientellet fra køkkenchef og medejer Andreas Baghs anden restaurant, Esmée, som er fulgt med ned ad Store Kongensgade til adressen, der førhen rummede først Umami og siden Lucifer.

Ambra markedsfører sig som ”newyorker-italiener med nem madlavning”, og temaet slås an allerede i de mange antipasti. De friterede tynde zucchini minder om pommes fritter, og der er også kødboller i tomatsauce.

Vi delte et udvalg, hvoraf især de bidfast syltede ansjoser med grillede røde peberfrugter, focacciabollen og de råmarinerede skiver af havbars (branzino) var et hit, mens en blækspruttesalat med kartofler og oliven savnede krydring og karakter.

Så var der mere styr på både smag og konsistenser i vores primi-pastaretter. De brede båndpasta pappardelle er en klassisk ledsager til vildt i Toscana, og her kom de i en ragu på rådyr og enebær med dybde og skarphed.

Endnu bedre blev det med de herligt al dente tortelli fyldt med mortadella og parmesanost, der kom i en kyllingeboullion med masser af smagsintensitet uden at boble over i fedme.

Mens de små pastaskaller cavatelli serveret med tomat, 'nduja og chili led under, at vongole-muslingerne var fyldt med sand fra muslingeskallerne i en grad, så det knaste mellem tænderne.

Det ujævne indtryk fortsatte. Vores lammekoteletter med parmaskinke, salvie og marsalasauce var fremragende, mens den kolossale kalvekotelet ikke fremstod med sprød panering a la milanese, men i stedet gratineret med mozzarella, der efterlod koteletten med en gennemblødt overflade, som ikke faldt i min smag. Hvilket prisen på 325 kr. heller ikke gjorde.

Alle hovedretter kommer uden tilbehør – det skal tilkøbes – og cime di rapa (med de let sennepsagtige grønne blade og broccoliagtige stængler) gjorde det godt, men løftede også lige hovedretsprisen til 390 kr!

Ambra er blevet omtalt som ”prisvenlig” – det er noget af overdrivelse, som også gælder det italiensk dominerede vinkort, hvor man dog godt kan finde glimrende flasker til under en tusse. Vores La Ca’Növa-barbaresco fra den gode Montefico-mark nåede lige under.

Ambra

Andreas Baghs nyåbnede restaurant Ambra er lillesøster til Esmée, og det fremgår af publikums hipfaktor.

Ikke alle retter sidder lige skarpt i skuret, men det new yorker-italienske køkken byder både på gode antipasti og flere pastaretter med dybde og intensitet.

Tag dog den store pengepung med – for prisniveauet er ikke for sarte sjæle, selvom restauranten er blevet omtalt som prisvenlig.

Ambra, St. Kongensgade 59, 1264 København K, ambra.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Mad, Restauranter og Anmeldelser