Fire stjerner: Endelig en restaurant, der går mere op i a la carte end en stor menu

Anton bor fint. Selveste H.C. Andersen er kommet her – han skrev endda et digt til indvielsen i 1853. Det samme er skagensmaleren P.S. Krøyer og grundlovsfaderen Orla Lehmann.

Alle var de gæster, dengang C.F. Grandjean indrettede sit eksklusive konditori her.

Siden dannede den fornemme adresse på kanten af Kongens Nytorv ud til Nyhavn ramme om restaurant Els i mere end hundrede år, men nu er Anton altså flyttet ind.

Han er lillebror til storesøstrene Pescatarian og Marv & Ben, og slægtskabet fremgår tydeligt både af tilbuddet om at toppe maden med polsk caviar fra Antonius eller trøffel fra importøren Dario. Samt af vinkortet, der er spækket med mange af de samme gode, altovervejende traditionelle navne som hos storesøstrene, selvom der også har sneget sig enkelte biodynamikere ind.

”Ku’ godt,” som vi sagde til hinanden, da vi slugte kortet med øjnene, mens vi nød et glas bobler fra en af mine yndlingsproducenter, roséchampagnen Shaman i årgang ’19 fra Benoit Marguet.

Den har jeg ellers før kun set blive solgt glasvis på Geranium, og så levede vi med prisen på 170 kr. per glas.

H.C. Andersen was here

Antons menukort lægger sig godt op ad Marv & Bens nordiske madstil med sæsonbetonede, økologiske råvarer, men har samtidig en mere udpræget klassisk tone, som allerede viste sig i vores tre snacks.

Små sprøde crustader med laks, havgusost og Baerii-caviar, dernæst croquetter med oksehale og en tyk skive kroatisk trøffel på toppen og endelig glimrende økologisk coppa (lufttørret grisenakkefilet) fra Spis Min Gris. Old school velsmag over hele linjen.

Heller ikke dét slægtskab er tilfældigt, for køkkenchef Martin Olsen kommer fra Marv & Ben, ganske som restaurantchef Gustav Friis Frandsen. Og det er, som om smagen af borgerskabets diskrete charme er afstemt med de stilige lokaler.

Anton har nemlig bevaret meget af interiøret fra romantikkens dage, både bordene med fredede musselmalede Royal Copenhagen-kakler, glasloftet og ikke mindst de guldindfattede vægmalerier af blandt andet dansens og musikkens muser, og man kan næsten høre de amerikanske turister hyle i kor: ”You know, Hans Christian Aaaandersen was here …”

Klassiske dyder

Klassisk, nærmest fransk, i stilen var også vores første forret: Kyllingeterrine med bøgehatte, som dog var en smagsmæssig skuffelse.

Kyllingen savnede krydring og gennemslagskraft, og derfor løb de syltede bøgehatte og sennep fuldstændig af med smagen.

Så var jeg gladere for vores surf ’n’ turf-tartelet (med riiiigeligt smør), der var fyldt med gris og jomfruhummer i svampe a la creme. Kombinationen gris og skaldyr kender man ellers mest fra det asiatiske køkken, hvor det er en dim sum-klassiker. Hummersmagen klarede sig nu overraskende godt i kampen med gris, svampe og fløde, mens ristede hasselnødder gav tekstur.

Antons klassiske dyder, eller rettere restaurantchef Gustavs, kom også til udfoldelse, da vi skulle bestille vin til hovedretterne. I modsætning til storesøstrene er Anton mere en a la carte-restaurant end et sted med en forudbestemt seksretters menu.

Helstegt rødtunge og kylling med velouté-sauce stillede visse vinkrav, og vi blev frarådet vores førstevalg, en aligoté-bourgogne fra kultparret Koji og Jae Hwa. Den savner krop til at klare begge retter, lød det, inden han foreslog en vin til to tredjedele af prisen. God stil, og vores chablis fra Dauvissat fra 1. cru-marken Montmains (dog ikke legendariske Vincent Dauvissat, men fætteren Jean) havde præcis de nøddede smørnoter, der passede til rødtungen i brunet smørsauce med kapers og ansjoser og grillet kål og kartoffelmos på siden.

Mosen optrådte også under broccolien i den tærte, som ledsagede mit kyllingebryst, der fremstod umanerligt saftigt. Det skivede bryst, stadig med skindet på, lå i en velouté-sauce lavet på kyllingeskroget med masser af peber – en sauce suprême, så selv Auguste Escoffier ville have nikket anerkendende.

Hotdog til dessert

Anton sælger også hotdogs, der grangiveligt ligner dem, der normalt serveres lige udenfor ved pølsevognen i Nyhavn. Men Antons ”hotdog” var med smørstegt og karamelliseret brioche, der var fyldt med vaniljeis, skovbær, yoghurtmousse med relish af citronverbena-vendte æbler og toppet med crumble på bagt hvid chokolade, så det lignede ristede løg.

Den anden dessert, opkaldt efter Københavnerstangen, var mere i min smag, med grillet ananas, ananas-kompot, mælkeflager og yoghurtis.

Anton, du er lykkedes med at flytte dine Marv & Ben-kvaliteter til det mondæne Kongens Nytorv og revitalisere det pæne Els uden hverken at give køb på egne dyder eller gøre vold på stemningen i de gamle stuer.

Restaurant Anton

Selvom han er lillebror til Pescatarian og Marv & Ben, så virker Anton mere voksen, og de klassiske dyder viser sig i et menukort med et mere fransk end nordisk præg.

Forvent old school velsmag med lokale råvarer, men også at skulle betale for det. Det er jo Nyhavn.

Anton, Store Strandstræde 4, 1255 København K, restaurant-anton.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Restauranter, Anmeldelser og Mad