Jeg elsker lyden af Nørrebro en lørdag aften. Jeg elsker lyskæder i mange farver, dj’s, der spiller vinyler, cocktails, deleretter, naturvin og uformel stemning. Cleo havde hele pakken.
Atmosfæren var levende og helt speciel, og fra vores lille udendørsbord kunne vi suge til os af byens summen, aftensol og den lune brise på årets (måske) sidste sommerdag.
Jeg startede med en ’Naked & Famous’ cocktail og min medspiser med en hjemmelavet hibiscus-lemonade, og det var den perfekte start på en aften med masser af comfortfood og frem for alt vildt god energi!
Annonse
Menuen i otte serveringer skulle deles ved bordet, og jeg synes, det er en dejlig måde at spise på. Blandt de første fire serveringer var jeg særligt glad for Cleos
pizzabrød, og det er fedt, at brødet nu på flere restauranter er blevet en servering, som bare skal spises ’as is’.
Pizzabrødet var grillet og smurt med et tyndt lag af achiote-smør, og man blev hurtigt rød om munden og under neglene af achiotens kraftige farve. Desuden fik vi en skøn muslinge-escabeche med silkeblød ajo blanco (kold mandelsuppe), harissa og grillede brødcroutoner.
Min eneste anke ved den ret var, at der ikke var mere, for hold op det var lækkert.
Da de næste tre serveringer kom på bordet, var det fisken, der løb med opmærksomheden. En smuk butterflyudskåret makrel lå med halen strittende op i vejret oven på en orange abrikos-chutney.
Annonse
Fisken var hårdgrillet, så skindet var knasende sprødt, og chutneyen var heldigvis ikke for sød, men syrlig og med varme fra ingefær og habanero.
Jeg drak 2021 Eros fra Les Vins Pirouettes, en behagelig orangevin med høj syre, som gik supergodt til den grillede makrel.
Jeg synes sjældent desserten får nok opmærksomhed, og det ender typisk i en kugle is, en lidt for sød creme og en crumble for teksturens skyld. Derfor var jeg oppe at køre over Cleos dessert, selvom der også her var tale om en is; olivenoliesorbet og juice af mezcal, mandarin og honning.
Sorbeten var fløjlsblød og havde olivenoliens fedme og nødde-agtige smag, og den solorange juice i bunden havde så meget syre, bitterhed, sprut og sødme på én gang, at det prikkede på læberne.
Cleo lever totalt op til Nørrebro-dogmet: Deleretter, naturvin og ’good-vibes-only’. Cleo er også et godt eksempel på en mere uformel madtrend, hvor maden skal deles, tjenernes dresscode er ’casual’, og stemningen skal være afslappet og rar.
Jeg kan personligt virkelig godt lide det, for det gør det nemt at være sammen og nemt at være til stede.
Tempoet er højt, men betjeningen er opmærksom, og køkkenet kører den i verdenskøkken-style med mange sikre vindere på menuen. Der er cocktails nok at vælge imellem, og jeg bliver gerne til langt ud på aftenen.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
