Gødstrup er ikke ligefrem et sted, hvor man forventer at finde en michelinrestaurant. Men dér ligger den; langt ude på heden, omgivet af pløjemarker, så langt øjet rækker, med det nye supersygehus som nærmeste nabo.
Placeret på hvidevaredistributøren Witts 30.000 kvm store industrigrund i en dome bygget af cedertræ.
Mine damer og herrer: Restaurant Domæne!
Annonse
Måske er det cedertræets skyld, måske er det Joakim Thomassens belevne og opmærksomme betjening, men man befinder sig umanerlig godt herinde i den store kuppel.
Køkkenchefen hedder Jens Vincent og er udlært fra ligeledes michelinbestøvede Ti Trin Ned i Fredericia, og allerede ved de indledende snacks står det klart, at vi er meget langt fra både Jyske Bank Boxen, Messecenter Herning, kædedans på Fox and Hounds og de lyksaligheder, de ellers må tilbyde inde i Herning, der ligger 10 km væk.
Hele smagsskalaen rundt
De fem snacks sendte os hele smagsskalaen rundt: først en rå islandsk molboøsters (der jo ret beset er en musling), hvis faste kød var skåret i skiver og kom med en frisk, syrlig vinaigrette på grønne æbler og letrøget olie.
Så et sprødt smørstegt minibrød med kalvetatar, efterfulgt af en lille bitter-syrlig urtebuket af brøndkarse, tallerkensmækker og skovsyre, der skulle dyppes i en umamibombe af en dressing på skovsvampe, kombutang og masser af smør.
Så fedme fra en paneret ”fiskepind” (man er vel i Jylland) på saltet torsk smagt til med røget ål toppet af hokkaidogræskar og biblommeblomster.
Annonse
Endelig en fræk brødservering, et yakitori-grillet hævet fladbrød penslet med karamelliserende brunet smør, der skulle påføre creme på ristet kålhjerte og hvidløg. Sjældent har en brødservering stået så flot som – og i – sin egen ret.
Perfekt afstemt
Første egentlige ret var hånddykkede norske kammuslinger, rå med perfekt skaldyrssødme, perfekt parret med en læskende sauce på agurk, peberrod og dildolie. Desværre var skaldyrene omviklet med syltet glaskål, og den sprøde kål tog lidt for meget af opmærksomheden. Men det var også eneste mislyd denne aften.
Jeg var hoppet på Domænes 15 retter store smagemenu til 1.700 kr., og den bød nu på to udgaver af sorthummer.
Først halen hurtigt svitset på panden iklædt en tynd ham af lardo og serveret med en sauce på saften fra italienske san marzano-tomater, der var kørt op med smør.
Derefter pocherede hummerkløer på karamelliseret løgpuré smagt til med yuzu, der blev toppet af skum på hummerhovedet smagt til med safran.
Bæredygtig udnyttelse af hele dyret, med både fuldt tryk på velsmagen og en fornem balance mellem de forskellige smagsindtryk.
Annonse
Nu kom endnu en frækkert – små kartoffelkugler tilberedt al dente, forsynet med masser af sort peber, i en bouillon på havgus-ost, løvstikkeolie, perleløg og sennepskorn. Igen rev Jens Vincent mig rundt i gearene, men med en vanvittigt præcis tilberedning og fintfølende fornemmelse for at afstemme sine smage.
Det samme gjaldt også min letsaltede pighvarfilet smurt med en souffléfars på kødet fra finnerne og fyldt med stegte karljohan-svampe. Det hele pakket ind i et grillet savoykålblad og dampet som en fancy dolmer, serveret med en umamifræser af en sauce på fonden fra svampene.
Hvis ikke dén kan få dig til at vende bilen mod Herning, så ved jeg ikke hvad.
Måske hovedretten af spansk sortfodsgris, stegt som rosa bøf, serveret med stegeskyen?
I glasset: rødvin fra Rioja-kultproducenten Viña Tondonia (mest kendt for hvidvinen, men rødvinen fejler intet) til 230 kr. glasset, men så var den også fra 2010 – genial grisevin.
Vinmenuen var ikke min kop te, så jeg indledte med en hvid flaske Vouvray på chenin blanc-druen, som var perfekt til Domænes grønspættede nordiske fiske- og skaldyrsunivers.
Sammenlagt lå mit vinforbrug i kroner og øre stadig langt under billigste vinmenu – tippet er hermed givet videre …
En lille gin-cocktail med agurk og havtorn tilsat citrongræssirup fulgte med første dessert, en sorbet på te lavet på solbærgrene med mynteolie og parfume fra sichuanpeber.
Efter denne mundrenser en lille luftig donut rullet i sukker med tonkabønne, og til sidst en nøddesmagende mousse på franske egespåner med coulis på gemte brombær og sprødt på toppen i form af salte kartoffelchips vendt med svampe og karamelliseret mælkechokolade fra Friis-Holm.
Atter et studie i perfekt balance, på trods af at umamipedalen endnu engang var trådt helt i bund.
Restaurant Domæne
Langt ude på heden ligger Restaurant Domæne. Men indenfor i den cedertræsbeklædte kuppel glemmer man hurtigt alle dumme vitser om bonderøve, dækbrændere og landmænd fit for fight.
For her serveres michelinbestøvet mad fra øverste, øverste hylde, klassisk fransk og syleskarpt håndværk i perfekt balance, på grønt, fisk og skaldyr i et nordisk univers med et minimalistisk udtryk, men med fuldt bundtræk på smagene og tryk på umamipedalen.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
Langt ude på heden ligger Restaurant Domæne. Men indenfor i den cedertræsbeklædte kuppel glemmer man hurtigt alle dumme vitser om bonderøve, dækbrændere og landmænd fit for fight.
