Fire stjerner: Her serverer de velsmagende trattoriamad, som dog kan blive lidt for rustik i forhold til prisen
Bag det italienske spisested, der åbnede i foråret, står bl.a. kok Jonathan Balsløw Sørensen. Her bliver der serveret toscansk mad, som han har lært at lave af sin reservebedstefar.
Da Rolf Sørensen som bare 17-årig flyttede til Toscana for at blive professionel cykelrytter, kom han til at bo hos en af den lokale cykelklubs frivillige.
Hos Anna og Graziano lærte Rolf alt om Italien, og det nære forhold er fortsat til i dag, hvor 88-årige Graziano stadig er en slags reservefar for Rolf Sørensen.
Og dermed reservebedstefar for Rolfs søn, Jonathan Balsløw Sørensen, der er vokset op i Italien og har lært sig det toscanske køkken af Graziano – så godt, at han siden bl.a. har stået i køkkenet på Bæst og tre gange Italo (Disco, Thai og Caffé).
Annonse
Nu har han sammen med en imponerende ejerkreds på hele 24 mennesker (deriblandt sin far) åbnet et klassisk trattoria med hjemlig hygge og rustik toscansk mad i Møllegade på Nørrebro, og det er selvfølgelig opkaldt efter gamle Graziano, som han også har fået lov at låne et par opskrifter af.
Fx på den ragù alla bolognese med tagliatelle, som nok er en tilsnigelse i forhold til det rent toscanske, da Bologna jo som bekendt ligger i Emilia-Romagna-regionen.
I Grazianos ragù er oksekødet stegt i svinefedt og rørt med en anelse mælk for at gøre den mildere og mere cremet, og hertil serveres Jonathan Balsløw Sørensens pasta, som er frisk og hjemmelavet.
Vores Mi Fido-menu til 475 kr. pr. mand blev indledt med tre af kortets crostini misti, alle lavet ved hjælp af næstennaboens Andersen & Maillards gode surdejsbrød. Og det fortrød vi ikke.
Bedst var Jonathans danskificerede udgave, hvor sardinen var skiftet ud med en vineddikemarineret fed dansk sild lagt på en creme af torskerogn, og det var en fremragende idé.
En crudo på sandart sad også flot i skabet, den råmarinerede fisk serveret med strimler af chili, grøn basilikumolie samt den glimrende olivenolie fra farmand Rolfs toscanske oliventræer.
Annonse
Blandt secondi valgte vi en anden af gamle Grazianos retter; en halv kylling med citron og rosmarin. Den udbenede franske landkylling var velgrillet og kødet saftigt. Kræet fulgtes med en omgang grøntsager: kartofler og et trafiklys af peberfrugter.
Her blev det vel rigeligt rustikt til mig – den secondi kunne jeg selv have lavet, og jeg ved godt, at det er hele meningen med Graziano, men til 225 kr. for en hovedret (eller 475 for fire) kan man godt forvente lidt mere.
Det får man til gengæld med vinkortet, der er det vildeste, jeg har set på et trattoria. Både hvad angår de italienske, hvor stort set samtlige mine yndlingsproducenter er der, men ikke mindst på champagnen, som nærmest i sig selv berettiger en tur til Møllegade – her er næsten hele Bernard Marguets sortiment, og grundvinen Shaman sælges til 845 kr. – den koster 500 en detail!
Graziano
Stedet emmer af hjemlig hygge og byder på et imponerende vinkort for et trattoria og velsmagende mad, som dog også kan blive lidt for rustik i forhold til prisen.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
