En sommelier forklarer: Hvad skal der i glasset?

Allerede mens jeg taler med dig om retterne på menukortet, forsøger jeg at indlede en uformel samtale om vinen. Hvad skal du spise, og skal vi måske i fællesskab finde en flaske, der passer til? Meget af det handler om, at jeg skal forstå dig. Jeg skal aflure de små signaler, du udsender. Både i forhold til, hvad du godt kan lide, men også hvor meget du har tænkt dig at bruge på vin denne aften.

Min opgave er at undgå, at du føler dig på udebane. Det må ikke være ubehageligt. Vin er noget, vi føler, vi bør vide en masse om. Det er helt forkert. I virkeligheden har du formentlig hverken tid og lyst til rigtigt at fordybe dig i det.

Først får vi farven på plads. Rød eller hvid. Og så lytter jeg opmærksomt efter alle de ledetråde, jeg kan opsnappe. Det er ikke alle, der har et sprog for vin, men hvis vi tager en snak om det, kommer vi som regel et sted hen, hvor vi pejler os ind på noget, du godt kan lide. Har du smagt noget for nylig, der var godt? Hvis du ikke selv har et sprog for det, kan jeg forsøge mig med et par ord, der kan starte snakken. Du kan ikke sige noget forkert. Jeg skal bare have lidt at arbejde med.

Er det en hvidvin, kan vi snakke om, at den kan være let, den kan være spinkel, den kan være frisk. Måske en Sauvignon Blanc fra Sancerre, som mange kender, og som er kendetegnet ved at være knastør. Hvor meget syre er der i, hvor mange blomster? Kan du lide frugter, sprødhed? Mange bruger tit et ord som mineralitet om hvidvin, og det er en start, men så skal vi måske også vende, hvad vi forstår ved dét ord. Betyder det, at den er stenet som hård og kraftig granit – eller måske kalket, så den er lidt lettere og finere i udtrykket? For så kunne vi være ovre i en Chablis.