Vil du have den ultimative pastaoplevelse, skal du besøge denne lille italienske perle

Visse glæder er forbeholdt Italien, at besøge en pastaby er en af dem. Gragnano er en lille by syd for Napoli med ryggen til Vesuv-vulkanen. En gang for over 200 år siden fandt den sit kald: at lave pasta.

Som så mange andre store omvæltninger var pastaproduktionen en måde at gøre en dyd ud af nødvendigheden på. Gragnano var i slutningen af 1700-tallet et centrum for silkespinderi, men en sygdom slog silkeormene ihjel, og landsbyen stod tilbage med fabriksbygninger og andre installationer uden at have noget at bruge dem til.

Og så var det, at man fik den idé at masseproducere pasta. Man hentede semolina-mel ned fra møllerne oppe i bjergene, hvor de stod og malede korn fra Puglien, man æltede melet sammen med vand fra bjergfloderne, formede det og hængte det til tørre på altanerne og vupti, verdens bedste pasta var skabt.

Vilkårene for at lave pasta viste sig at være ideelle. Vandet var rent, sundt og kalkfrit, og efter forarbejdningen tørrede pastaen under den stærke sol med en konstant saltholdig brise fra Napolibugten, der også sikrede, at det var en fugtig og ikke tør varme, der tørrede pastaen.