Man kan engang imellem spørge sig selv, om man er født det rigtige sted på kloden. Og hvis det ikke var fordi, at densiteten af italienske restauranter i København efterhånden er så høj, at man snart ikke kan gå nogen steder uden at falde over hjemmelavet tortellini og håndvredet mozzarella, ville en permanent tilværelse i støvlen sydpå være langt mere på dagdrømmerprogrammet, end det pt. er tilfældet.
Det vi prøver at sige er, at der på ingen måde er grund til at booke en klapstol på Ryanair til Milano for at få noget fantastisk italiensk mad indenbords. Stikker du en tur til hovedstaden er der så mange gode italienere, at det kræver lidt af et forkromet overblik for at tage en beslutning. Medmindre du læser denne her guide. I så fald kan du trygt lukke øjnene og vælge nedenfor, for vi tør i dén grad godt love, at du hverken går skuffet eller sulten fra nogen af disse restauranter.
Buon appetito!
Enomania
Da italienske Damiano Alberti og hans kæreste Charlotte Skov Bak i vinteren 2009 åbnede, var ideen, at det primært skulle være en vinbar, hvor man så også lige kunne få lidt mad, men ikke nødvendigvis.
Succesen tog Enomania med storm, og det fik hurtigt karakter af at være en egentlig restaurant, om end det vist stadig er ok bare at komme for at drikke vin, selv om det er svært at få plads. Kortet er enkelt og overskueligt, et par numre – typisk en lille forret, en risotto, en pastaret, en kødret og noget sødt og ost.
Priserne ligger på 70-200 kr., og retterne kan tillige fås i forretsstørrelse til reduceret pris. Mere gennemført velsmagende trattoriamad fås næppe i København.
Vinkortet er fabelagtigt, næsten alt fås glasvis, og Damianos hjerte banker ikke kun for Italien – det banker mindst lige så heftigt for Bourgogne og Champagne.
Mangia
Mangia på Bagerstræde på Vesterbro blev på rekordtid efter åbning en funklende stjerne på den københavnske pastahimmel. Og med god grund – for på Mangia laver de pasta (og andre retter bevares), der er så perfekt simple, som man husker dem fra den lumre ferier i støvlelandet.
Rygterne om deres legendariske 'plin' suser gennem byens stræder på de varme sommeraftener, og kombineret med noget tynd vin og måske en citronsorbet til dessert med en espresso i den anden hånd kan vi ikke komme i tanke om mange steder, vi hellere vil smage lidt på det italienske køkken. De har en menu
Hos Fischer
David Oliver Fischers pastaværtshus i hjertet af Østerbro er drømmen om en restaurant i nabolaget – et sted, der redder en, når man bare ikke gider selv, når det er blevet for sent etc.
Altså et alternativ til ens eget køkken, forstået på den måde, at priserne er yderst rimelige, og stemningen så nede på jorden afslappet, at der er noget hjemligt over det. David Fischer er udlært hos Daniel Letz på Le St. Jacques, men det er det romerske køkkenblod, der i dag flyder i hans årer.
Fischer har boet en årrække i Rom, hvor han arbejdede på den trestjernede La Pergola, men det er trattoriakøkkenet, han har taget med hjem, ikke michelinmaden. Kortet byder på to-tre numre i hver kategori, antipasto, primi pasti og secondo (dertil sødt og ost) – enkle trattoriaretter, der ikke desto mindre er stedets helt egne og absolut ikke mainstream.
Italo Disco
Hvis man kunne få michelinstjerner for stemning, ville Italo Disco ligge lunt i svinget til en omgang sildesalat på skuldrene. Der er stopproppet på den lille italienske på Oehlenschlægersgade, der ikke kun serverer nogle helvedes gode deleretter, men også lige præcis den slags hygge, man hele tiden orker. De har kun en enkelt menu at vælge imellem, og om søndagen kan du købe en pasta og et glas vin for 185 kroner. Få din røv derned, og se den vende tilbage resten af dit liv.
Scarpetta Nørrebro
Få har formået at trække folk til huse som Scarpetta, og succesen skyldes slet og ret, at man som gæst får rigtig meget for pengene – en uprætentiøs restaurantoplevelse, man går mæt hjem fra, og uden at det har kostet ret meget.
En femretters menu koster 275 kr., mens la carte-retterne ligger på 100-200 kr. stykket. Beregn to retter, måske tre hvis du er ekstrasulten. Der er blandt andet et par pastaretter, pizzaer og risotto på kortet – den hvide pizza med peccorino og trøffel er tæt på at være genial.
Vinkortet får nok ikke vinnørderne op i det røde felt, men det fungerer glimrende og helt i tråd med konceptet i øvrigt, og alle vine fås også glasvis, og det er godt.
SURT
Byens bedste pizza – og sådan er det. Læs bare vores pizzaguide til hele landet. Der er ikke så meget andet at sige om maden, end at det er håndværk i yderste potens, hvor de fyrer den af på vildest mulig vis med dejen, fyldet og ovnen. SURTs lokaler lægger i høj grad op til en ordentlig omgang vennemiddag. Der er stort, høj musik, fadøl og langt mellem bordene, så du kan fortælle anekdoter med de helt store armbevægelser.
Bar La Una
Endnu en italiener fra Vesterbro og endnu en på Oehlenschlægersgade, der åbenbart er et hot-spot for små hyggelige trattoriaer. Der er fuld fart på Rom-stemning, små gedigne retter, god sjasket vin og et menukort, der hele tiden ændrer sig og skal findes frem på deres Instagram-konto, hvis man gerne vil være forberedt på dagens livretter. Der er ikke så meget at rafle om og ikke så meget andet at sige end, at det ikke bliver meget bedre på den italienske front.
Barabba
Det plejede at være der, hvor kokkene gik hen og spiste pasta, når de havde lukket deres egne restauranter efter service. Nu er det bare der, alle går hen og spiser pasta. Og med god grund, for du skal lede længe efter mere velsmag og opfindsomhed, end det du finder hos Barabba.
Ja, og så laver de også andet end pasta. Fx nogle helt vilde desserter til at skylle al stivelsen ned med.
Famo Metro
Der hersker ingen tvivl om, at Famo Metro leverer et af byens bedste bud på det rustikke italiensk landkøkken. Autentisk, traditionelt (og så alligevel af og til nogle tvist) og fuldstændig kompromisløst på råvarer og tilberedning, uden det af den grund får skær af dogme og hysteri.
Efter Saxogade åbnede de Famo Carne på Gl. Kongevej, og Famo Metro ved Søerne og Lille Triangel er nyeste skud på stammen. Metro er indretningsmæssigt italiensk på den ’London-smarte’ måde – det kunne antyde moderat høje priser, men det er absolut ikke tilfældet. Aftenmenuen koster 450 kr. for fem retter, og vinen behøver ikke at ændre voldsomt – der er gode vine på glas. Famo – uanset hvilken af de tre restauranter man vælger – er sådan et sted, man altid har lyst til.
Cicchetti
Det er nogle yderst kompetente mennesker, der står bag gryderne og får Cicchetti (udtales tjikætti) til at være Nørrebrogades måske travleste restaurant. Her laves der ingen store hovedretter, men i stedet en masse små italienske retter, deraf navnet. 'Cicchetti' er nemlig små, italienske snacks til et glas vin eller to.
De store vinduer ud mod Københavns mest cyklede gade fungerer nærmest som et udstillingsvindue, for hver gang, at man går forbi, kigger man med lange øjne efter de heldige gæster, der har fornøjelsen af at fede sig i burrata og polpo. Og ligesom med Bar Pasta har Cicchetti en vinbar i nabolokalerne, der også er et besøg værd.
Il Buco
Det driver nærmest ned ad væggene med hed, sydeuropæisk (mad)elskov inde på Il Buco. Det er vel at mærke kun i vintermånederne, for om sommeren åbner de, da det er et gammelt pakhus, de enorme garagelignende døre ud til gården på Islands Brygge, så det hele bliver luftet igennem af sommerluften.
Og nårh ja, så har de også noget dejlig dejlig italiensk mad på menuen. Om dagen er det en hyggelig café, og om aftenen er det fuld plade på candle-lit dinner og langtidssimrede ragúer.
Rufino Osteria
Nede i kælderen, lige der når man kommer over Knippelsbro til Christianshavn, bikser de noget seriøs romersk pasta sammen til alle, der tør svinge et par trin under jorden og blive forkælet. Du skal ikke forvente meget andet en herregod alt muligt italiensk, herregod stemning og herrelangt hjem på din punkterede cykel, når du har drukket og spist dig halvvejs til Rom.
Se, hvad vi ellers skriver om: Pizza, Restauranter, Guide til København og Restauranter i København
