Allerførst skal der falde en ansvarsfraskrivelse for alle mangler på denne liste. For Indre By i København er som en hvepserede af steder, hvor du burde gå ud og skovle føde indenbords hele tiden. Det er komplet umuligt at følge med, for der sker simpelthen så meget lækkert på restaurantfronten inde på de dyre adresser. Det kan lyde som en dårlig undskyldning, og det er det på sin vis også, men vi bliver nødt til at stoppe et sted.
Det smukke ved København, udover alle vores irrede kobbertårne, er, at bycentrum rent faktisk er et godt sted at gå ud at spise. Okay, man har også snydt lidt inde på kommunen og inkluderet Christianshavn og Refshaleøen i Indre Bys postnumre, men mange hovedstæder kunne godt lære noget af Københavns evne til at afsky turistfælder og Vapiano-kæder.
Bevares, der ligger meget skrammel rundt omkring, men mængden af verdensklasse restauranter i ’Indre’ vejer så sandeligt op for det.
Her er vores bud på en bunke spisesteder, du burde prøve:
Maison
Hvis der skal fransk på tallerkenen, og det skal der jo i ny og næ for at holde livet ud, så er Maison et fremragende bud på en himmelsk omgang smør-cleansing. Menukortet fyrer mest bare op for alt det, du går og savner, når du ikke lige er et smut i Bretagne, Paris eller Provence. Det faktum, at de har paté en croute på ’Mens du venter’-kortet, betyder bare, at de fatter, hvad der er godt her i livet. Måske er boeuf bearnaisen byens dyreste – men det er bare helt i orden.
Gasoline Grill
Chancen for at du ikke har smagt en burger fra Gasoline Grill på Borgergade, er omtrent den samme, som at du ikke har hørt ’Boten Anna’ til haldisk i starten af nullerne, hvis du er født i en mindre dansk provinsby i 90’erne. Men selvom Gasoline Grill er gået hen og blevet godt gammeldags mainstream, har de ikke skortet på kvaliteten overhovedet – og det er smukt. Det er stadig den bedste burger i Danmark. Så en tur forbi tankstationen er et must, hvis du bare har den mindste snert af tømmermænd.
Barr
Deres god damn schnitzel. Torsten Schmidt har formået at perfektionere det allerede perfekte. Den er lavet på sprængt gris og serveret med smørsovs og lun kartoffelsalat. Bare at skrive den sætning får mundvandet til at løbe. Når sæsonen er til det, tager de den helt derud og fyrer kantareller på toppen af slamberten. Puha, det er næsten ikke i orden. Resten af menukortet er desuden også fremragende, og at de har til huse i Nomas gamle pakhuslokaler, er heller ikke dumt.
La Banchina
I det gamle bådhus, eller hvad det end er, åbnede Il Buco for et par år siden La Banchina (der betyder ’kajen’), som skulle vise sig at blive fluepapir for folk, der er meget smartere og pænere end dig selv. Men maden er fantastisk. Hele stedet er faktisk fuldkommen fantastisk, det er bare næsten helt umuligt at score sig en plads på badebroen, når solen kigger frem. Men så må man rulle ærmerne op og møve sig frem i masserne, for det er dét værd. Et hot tip er at komme og spise morgenmad og hoppe i vandet. Om vinteren kan du endda bruge deres sauna.
Amass
Stort rum til stor gastronomi. Matt Orlando, der er tidligere køkkenchef på Noma, står bag Amass ude på Refshaleøen, og der får den ellers ikke for lidt gas. Der er høj hiphop på anlægget, rå beton og et enormt fokus på bæredygtighed. Maden er for resten også guddommelig. Du overlader dig i køkkenets kyndige hænder og bliver tæppebombet af serveringer, der kigger mod alle de verdenshjørner, hvor ting smager godt.
AFC
Amass Fried Chicken er rykket ind hos storebroren på Refshaleøen. Adskilt af nogle hylder sidder man ovre i ’den billige’ side af Amass, der er lavet om til en form for himmerige for friturestegt kylling. Efter et besøg hos AFC, vil dit liv aldrig være det samme igen. Vi er ikke særlig forkælede her i Danmark med god fried chicken, men hold nu helt kæft, hvor smager det drøngodt, hvis det er lavet af folk, der kan finde ud af det. Kom afsted.
Barabba
Det plejede at være der, hvor kokkene gik hen og spiste pasta, når de havde lukket deres egne restauranter efter service. Nu er det bare der, alle går hen og spiser pasta. Og med god grund, for du skal lede længe efter mere velsmag og opfindsomhed, end det du finder hos Barabba. Ja, og så laver de også andet end pasta. Fx nogle helt vilde desserter til at skylle al stivelsen ned med.
Selma
Smørrebrød har for længst smidt de provinsielle lænker, som de stakkels rugbrødsmadder ellers har slæbt rundt på. Og det er især steder som Selma, der er den eneste smørrebrødsbiks i verden med en Bib Gourmand, der har været med til at smække lidt lir på madderne. Og så er den immervæk drevet af en svensker. Der skulle åbenbart en fra den anden side af Sundet til at hæve smørrebrød derop, hvor de fine bildækfolk hos Michelin fik øje på det. Styr direkte ind og kig dem over skulderen, så du kan oppe din ’dyrlægens natmad’ derhjemme.
Admiralgade 26
Kender du det, når man forvilder sig rundt inde ved Storkespringvandet, får øje på den ene nachosplatte til 279 kr. efter den anden og tænker, om der overhovedet kan ligge noget ordentligt at stikke til i nærheden. Og det gør der – for Admiralgade 26 ligger lige rundt om hjørnet. Det eneste problem er bare, at man skal vide, hvor den er. For den gemmer sig. Og måske er det meget godt, for gode steder må godt forblive hemmelige. De er vilde med det franske, spanske, danske, italienske og japanske omme bag gryderne, og de er også ret vilde med at få det til at smage brandhamrende godt.
Rufino Osteria
Nede i kælderen, lige der når man kommer over Knippelsbro til Christianshavn, bikser de noget seriøs romersk pasta sammen til alle, der tør svinge et par trin under jorden og blive forkælet. Du skal ikke forvente meget andet en herregod alt muligt italiensk, herregod stemning og herrelangt hjem på din punkterede cykel, når du har drukket og spist dig halvvejs til Rom.
Salon
Så længe der findes en restaurant med en ret på menuen, der bare hedder ’hvalen’, skal det hele nok gå. Claus ’Den Røde’ Christensen har givet liv til den kedelige ende af Bredgade med Salon og hans indbagte pighvar. Hele menukortet er så umanerligt velsmagende, og stemningen balancerende mellem det dekadente og det pureste livsnyderi. Det er ligegyldigt, hvad du bestiller på Salon, det skal nok smage helt vanvittigt godt.
Toldbod Bodega
Toldbod Bodega har små 234 år på bagen. Det er ikke til at sige, om deres legendariske stegt flæsk med persillesovs er lige så gammel, men der er i den grad stadig liv i de gamle stuer og dyder. Væggene er fuldkommen plastret til med memorabilia, og retterne er mindst lige så nostalgiske. På menukortet hedder rejecocktailen ’Rigtig god rejecocktail’ og wienerschnitzlen ’Bedst sællerten’. Stedet at komme, hvis du er til fad med højt skum og alle de tunge klassikere fra før new nordic kom og ødelagde det hele.
L’education Nationale
En ærkefransk classique på den københavnske madscene. L’education Nationale kan snart runde 30 frankofile år i Pisserenden, og hvis der er noget, man kan lære af det, er det, at det kan betale sig at holde det ægte. Der er ikke så meget slinger i valsen på de rødternede duge. Alle livretterne er at finde på menukortet, der først og fremmest står på fransk, og lur os om ikke de næste 30 år på matriklen bliver nogenlunde de samme, som de første. Man har jo lov at håbe.
Se, hvad vi ellers skriver om: Gastronomi, Guide til København og Guide
